Nogle almindelig forekommende Endelser
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Johannes Steenstrup
4. Nogle almindelig forekommende Endelser
I de danske Landsbyers Navne er der en Del Endelser, som stadig kommer igen. Nogle af dem har en Betydning, som er kendt for alle, idet Ordet endnu anvendes i Sproget, med andre forholder det sig saaledes, at Ordet ganske vist findes, medens det dog har ændret sin Betydning noget, atter andre er ikke længere i Brug. Det vil være rigtigt at kaste et Blik paa de vigtigste af disse Navnebestanddele.
By.
By vil i Danmark sige en Bebyggelse, hvori flere Personer har deltaget, eller som omfatter flere Gaarde eller Huse; By er ikke en enkelt Mands Gaard, og By er derfor forskellig fra Bær og Byr (-bø, -by) i Norge og paa Island, der benyttes om den enkelte Gaard. Navnene paa -by hører, hvad Tolkningen angaar, til de lettest gennemskuelige. Som oftest er de sammensatte med et Ord, der angiver topografiske Ejendommeligheder ved Stedet, dets Højdeforhold, Jordbund, Plantevækst og lignende, saaledes:
|
|
|
|
|
|
|
|
eller ogsaa sammensættes de med en Genstand, som Mennesker har frembragt:
|
|
|
|
|
|
Derimod sammensættes By ikke med Personnavne; det er en Regel, hvorfra der kun findes faa Undtagelser, sikkert fra en sen Tid. Først da de Danske i det 9de og 10de Aarh. bebyggede store Dele af England, benyttede de -by paa almindeligere Maade om enhver Bebyggelse og forbandt det hyppigt med Personnavne.
Det har været antaget, at -by ogsaa kunde sammensættes med saadanne Personbetegnelser som Karl, Bonde, men dette er dog maaske tvivlsomt. Bondeby, der ligger paa Ærø som en nordlig Fortsættelse af Marstal Handelsplads, er vist et Navn opstaaet i nyere Tid og betegner Modsætningen til Købingen. Karleby’er findes ganske vist rundt om i Landet, men de synes at indeholde et Ord Karl, der har betydet et Kær og været sprogligt beslægtet dermed; herfor taler Naturforholdene paa disse Steder, og vi støder vist paa det samme Ord i Burkarl og i Karlum i Sønderjylland og i Valkärra [Walkærle] i Skaane.
Landsbyerne med Endelsen -by har en anselig Størrelse, 60—90 Td. Hk.; kun i det sydlige og vestlige Jylland, i Vejle og Ribe Amter, har man kaldt ganske smaa Bebyggelser paa 20—30 Td. Hk. for -by. Dette bringer Forholdene paa Bornholm i Erindring; her findes der ingen Landsbyer, men Gaardene kan hedde Elleby, Risby, Strandby og lign. Hverken i Jylland eller paa Bornholm sammensættes dog -by med et Personnavn.
-løse.
I Bynavnene paa -løse (-else) har vi et af de klareste Eksempler paa en Navneform, der knyttes til bestemte Naturforhold. Man vil saa godt som altid træffe Byer med denne Endelse i det vide og flade Terræn, hvor der er udstrakte Enge og Moser, lavtliggende, flade Marker, allerhelst i Nærheden af Aaer, hvor der er gode naturlige Græsgange. Saaledes ligger paa Strækningen fra Fure Sø til Roskilde Fjord ved Hove Aa og de tilstødende Vandløb Stenløse, Gandløse, Kirke- og Lille Værløse, Herringløse, Sengeløse, Vridsløse Lille og Magle, i Egnene mellem Tissø og Holbek Fjord, især ved Halleby- eller Aamose Aa og dens Tilløb, Merløse, Grandløse, Kvandløse, Ondløse, Uggerløse, Nidløse, Jordløse. Enhver, der har Kendskab til en eller anden Egn, vil kunne bevidne, at dette slaar til.
