Odin og Billings datter

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Odin og Billings datter

(Vers 84, 91, 93 og 96-102 af Hávamál)

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Lorenz Frølich: Odin og Billings datter

— — — — —

84.

Du må aldrig tro

på unge kvinder —

og heller ikke en hustru;

deres hjerter skabtes

som hjul der drejer

og ustadigt bor i brystet.

91.

Mænd som kvinder

mestrer dog sviget —

jeg kender jo begge køn:

Vi taler smukt,

men tænker falsk

for at besnære den snilde.

93.

Lad ingen bebrejde

en anden mand,

at denne lokkes til lyst.

Snarere end fjolset

ser den kloge

den rusvækkende rødmen.

96.

Det skulle jeg sande,

da jeg skjult af rør

ventede i lyst og længsel;

den kloge kvinde

var min krop og sjæl —

mere opnåede jeg aldrig.

97.

Billings datter —

blændende lys —

så jeg sove på sengen.

Jarlers pragt

var intet for mig

mod denne skønne skikkelse.

98.

»Først senere

skal du favne kvinden;

kom igen i aften — Odin!

Det vil aldrig gå,

hvis andre véd,

at vi to sådan er sammen.«

99.

Jeg gik igen

i glædeligt håb —

ganske fra sans og samling;

jeg tænkte at snart

tog jeg imod

alle de kys og kærtegn.

100.

Da jeg kom igen

var kække mænd

blevet vækket og våbenklædt;

med brændende fakler

og bom for porten

viste de mig vintervejen.

101.

Morgenen efter

mødte jeg atter;

da sov de alle i salen.

Den smukke var væk —

på sengen fandt jeg

en tøjret tævehund.

102.

Man finder snart,

at de fleste kvinder

møder mænd med bedrag;

det lærte jeg selv,

da en listig kvinde

svarede min lokken med løgn.

— — — — —