Bestemmelser om afhug og sår i Den ældre Gulatingslov
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Bestemmelser om afhug, sår og misdrab
oversat fra gammelnorsk af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2014
179. Om afhug
Nu, hvis en hånd eller en fod hugges af en mand, skal det gælde halv mandebod, men hvis den hænger ved, da hænger den halve bøde.[1] Hvis et øje slås ud af hovedet på en mand, er det halv mandebod. Hvis både hånd og fod hugges helt af en mand, da har han det værre levende end død; det skal bødes, som var han død.
180. Om bøder
Nu opregnes bøderne i Gula. En odelsbåren mand skal bødes med 18 mærker lovøre. Derfra skal bøderne nu vokse og formindskes som andre retsbøder. Fra de mandebøder, der opregnes i Gula, skal bøderne for hånd eller fod eller øje beregnes og tilsvarende for rådsbøder. Nu skal tommelfingeren være lige så dyr som alle de andre tilsammen. Tommelfingeren gælder 3 mærker. Én mark for den næste og ligeledes for den længste, men 6 øre for den næste og 2 øre for den mindste.
182. Om ransagning efter sår
Nu bliver en mand beskyldt for at have dræbt sin træl; dette drab skal lyses, ellers er han morder. Nu rejser folk anklage imod ham, men han benægter det. Hvis anklagen kommer så tidligt, at man kan ransage liget, skal det opsøges. Hvis der findes sår på liget, er han skyldig i sagen; hvis man ikke finder sår på liget, er det falsk anklage. Nu anklages han så sent, at man ikke kan ransage liget. Da skal han nægte med lydretsed, og han falder fredløs, hvis eden falder.
Nu dræber en mand en anden mands træl. Da skal han bøde derfor, som folk takserer den nøgne træl.
183. Om sår
Så er der også det, hvis en mand sårer en anden i en flok. Hvis han byder lov for sig og lægger sine våben, da skal han lægges i lænker; hvis den anden dør af sårene, skal han dræbes for fødderne af den døde og således løses fra lænkerne. Nu, hvis den anden lever så længe, at der dannes skorpe på såret, skal han bøde ham sårbøde, men baug[2] til kongen.
Nu mødes tre mænd, og den ene tilføjer en af de andre sår. Da skal mænd bære vidnesbyrd for ham[3] til fulde sårbøder.
184. Mere om sår
Nu mødes to mænd, og den ene tilføjer den anden sår. Da skal denne fare med såret uforbundet, hvis han kan, og samme dag vise det til den første mand, han møder, og sende folk til denne mands hus, hvor han er hjemmehørende, og stævne ham til tings — til femteting med det korteste varsel. Dette er i alle tilfælde ret, også selv om manden ikke er hjemme. På samme måde skal der sagsøges for slag. Nu skal de folk, som han først mødte, bære vidnesbyrd om, hvorvidt de mener, det er sår eller slag, og samme dag nævne gerningsmanden. Nu bærer de vidnesbyrd til sårbøder. Hvis de hverken vil vidne for eller imod, skal hver af dem bøde 3 øre. Da skal den, der anklages, nægte med lydretsed, og den ed falder til pengebøde, hvis han falder.
185. Om sårtakster
Nu, hvis en frikøbt træl sårer en mand, skal han bøde baug på 12 øre, men hans søn to gange baug. Men en bonde 3 bauger, en odelbåren mand 6 bauger, lendermænd og stallere 12 bauger, men jarler 24 bauger og konger to bauger mindre end 50.
Nu sårer en mand en anden. Da skal han bøde sårbøder til den, han sårede. Én øre for at træffe; én øre for at skære i kødet; én øre, hvis æg og knogle mødtes; én øre for hvert knoglestykke, der gik fra, hvis det skramler i en skål; én øre for hvert sted, der svides,[4] medmindre der er dødt kød i såret; én øre for hvert drag af smerte; én øre for hver rift, der kommer i tøjet; én øre, hvis han sidder for sig selv; én øre, hvis han står ud af sin seng[5]; én øre for hvert skår, der må skæres[6], hvis det bløder. En halv mark for húlsår. En halv mark, hvis en mand får marvsår. Én øre, hvis det er gennemgående. Man skal taksere ar, udvendig skade, mén og alle skavanker
Nu skal den, der sårede, afholde lægens løn og skaffe dem fødevarer[7]: En måneds mad til hver om måneden.
Nu hugger en mand kød af en anden, så det falder på jorden. Han skal bøde 6 øre og yderligere 6 øre, hvis der bliver et kamstop[8] i hovedet på manden. Den, der sårede, skal føre vidner, hvis han nægter, at så mange knoglestykker gik fra, som den anden siger. Nu skal alle brystsår takseres. Sår på ryggen er dobbelt så dyre som sår på brystet.
Nu overværer en mand strid mellem mænd uden at ville skille dem eller hjælpe nogen af dem. Da skal han bøde slanbaug[9] på 12 øre til kongen.
192. 193. 194. Om kast, skud og sår
En mand kaster imod en anden og rammer ham. Det kaldes sår, hvis han ikke har våben i hånd, men ellers slag.
En mand skyder en bolt[10] imod en anden og rammer ham. Da kaldes det sår.
En mand hugger efter en anden, men rammer med skaftet. Da kaldes det sår. Tilsvarende hvis et spyd rammer med den flade side.
215. Om sårbøder
Alle skal have samme sårbøder, tegn[11] som træl. Nu, hvis en mand sårer en andens træl, da skal han holde ham med mad, så længe han ligger af sårene, og betale hele arbejdslønnen hos hans herre og aflønne lægen.
238. 240. Om misdrab
Misdrab skal nu opregnes. Hvis en mand hugger i kinden eller i skægget, gælder det én øre for hver kindtand. Hvis en mand kaster et lig i ild eller i å, skal han bøde 12 øre og tilsvarende for hvert sår, der tilføjes den døde. Tilsvarende, hvis en mand stiler sig i vejen for en anden, hvor denne møder uføre — på den ene side eller ved begge ender af en bro — således at han enten må gå imod od og æg eller ned i uføret; for det skal der bødes 12 øre.
Hvis en mand fjerner hovedet fra den krop, han har hugget det af, kaldes det stor-ran; derfor skal der bødes 3 mærker.
Hvis en mand kaster et lig i så dybt vand, at hovedet bliver vådt på den, der skal løfte ligets hoved op, da skal han bøde 3 mærker.
Der skal bødes fulde rettebøder til arvingerne, hvis en mand tildeler avindshug og tilsvarende for alle slags misdrab.
Det er for det første misdrab, hvis en mand dræbes med et omvendt våben og tildeles to hug. Dette er to misdrab. Det er for det tredje misdrab, hvis en mand rammes af en krogpil eller et krogspyd, så det er nødvendigt at skære det fri. Det fjerde er, hvis der er flere sår end ét. Det femte er, hvis manden hugges ihjel, men der ikke kommer blod ud. Det sjette er, hvis liget ranes. Det syvende er, hvis en mand dræbes, mens han forretter sin nødtørft. Det ottende er, hvis en mand kastes i ild. Det niende er, hvis en mand kastes ud fra et bjerg. Det tiende er, hvis en mand kastes i vand. Det ellevte er, hvis liget ikke bjærges, men kastes for ravne og rovdyr. Det tolvte er, hvis der ikke sker fuld lysning af drabet, og det dog ikke regnes for mord. Det trettende er, hvis der på det førstkommende ting tilbydes forlig så højt, at man kan høre det tværs over tingringen; så har man rost drabet. Det fjortende er, hvis der ikke er tilbudt forlig inden 12 måneder; da er det tilbudt for sent. Hvert af de tilfælde, der her er opregnet, gælder 3 mærker i bod.
241. Bødeforøgelse
Men hvis hovedet er hugget af og sat på en gærdestok eller forsynet med en spærre i munden og anbragt ved et vejkryds, eller hvis liget er kastet i en grube med hovedet stukket mellem benene, da forøges bøden til det dobbelte.
242. Om afhug
Det gælder 12 øre, hvis man hugger en døds mands hånd eller fod af eller skalpen af hovedet, eller hugger således at hjernen falder ud, eller således at kønsdelene såres, eller i kløften mellem endebalderne, eller hvis man hugger en knogle ud af hovedet, og for alle afhug på nær fingre eller tæer. Én øre for hver finger og hver tå, indtil de alle er af; da er det en halv mark for hver.
40 mærker for hjemsøgning; halvdelen tilfalder kongen, hvis en mand bliver dræbt. Men 6 øre, hvis det sker inden for gærdet, og yderligere 6, såfremt hovedet fjernes fra stedet.
Noter:
- ↑ ɔ: kvart mandebod, hvis hånden eller foden ikke hugges helt af (?)
- ↑ 12 øre. Af baugr = (guld- el. sølv-)ring som ved ituklipning kunne anvendes som betalingsmiddel.
- ↑ ɔ: den sårede.
- ↑ Ved behandlingen af sårene.
- ↑ Meningen med dette synes lidt uklar.
- ↑ Ved behandlingen af sårene.
- ↑ Lægen og den sårede.
- ↑ ɔ: et ar, der standser kammen, når hår eller skæg skal friseres.
- ↑ Af slen- = ladhed.
- ↑ En stump pil.
- ↑ ɔ: en fri mand.
