VI. Sympathi-Midler
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Dr. A. Chr. Bang
1902
VI. Sympathi-Midler
Kirke og Kirkegaard.
1. Kirke og Kirkegaard
No. 316.
For forskjellige Slags Sygdomme.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).
Nordland 1889.
Man tager Bly fra et Kirkevindu, lægger det i Vand og vadsker sig dermed.
No. 317.
Naar Kalve ikke vil leve.
(Efter I).
Romedal c. 1780.
Da skal man tage Kirke-Kalk inden i Kirken og give Kalvene Ind.
No. 318.
For syge Børn, naar intet andet hjælper.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97).
Sandalen 1889.
En, som gaar til Alters, tager hemmelig det viede Brød ud af Munden og giver ved sin Hjemkomst det syge Barn det.
No. 319.
For forskjellige Sygdomme.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 434).
Spydeberg 1779.
Man nyder Vin, der bliver tilbage i Kalken efter Altergangen.
No. 320.
Raad i Sygdomstilfælde.
(Efter Folkevennen Aarg. II, 1862, Side 460).
Lister og Mandals Amt 1862.
Kirkevin er god i flere Sygdomstilfælde. Det samme er Tilfældet med Rusten af Kirkeklokkerne; den tages ind som Pulver.
No. 321.
Om nogen er indtagen af Trold.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Da skal det ringes ved nærmeste Kirke i 3 Torsdagsaftener efter hverandre. Saa kommer det Menneske til Folk igjen.
No. 322.
For forskjellige Slags Sygdomme, især Døvhed.
(Efter O. I. Høyem, Nes eller Bynes, Side 150).
Bynes 1862.
Man tager Filspon af en Kirkeklokke og giver den syge.
No. 323.
At faa et Dyr til at bie, til det bliver skudt.
(Efter T, NN, NN* og e).
Jeløen {Rygge) c. 1780. Moland (Telemarken) c. 1800. Eker c. 1800 og 1850.
Tag af Klokken »imølom«[1] det ringer anden og tredie Gang, stryg Børsen 3 Gange, sæt saa Børse-Piben i Faret[2], som Dyret har gaaet. Daa skal du ikke gaa det forbi og endelig treffe det[3]. Og tag saa Muld[4] under Alteret at have, naar du lader Børsen.
No. 324.
At en fremmed Ko skal trives paa Sæteren.
(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum 1, 314. Cfr. Haukenæs, Hardanger VII, 366).
Bergens Stift 1889.
Man giver Koen lidt Voks af et Alterlys.
No. 325.
Mod det onde Øie.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 99).
Sundalen 1889.
Har et ondt Øie skjæmt ud Ens Fiskegarn, da skal man paa en eller anden Maade faa Presten til at se paa det. Hans Øie fordriver det onde Øie.
No. 326.
At faa Djur til at bie, indtil det bliver skudt.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Gaa en Løverdags-afton til Kirken og tag noget Jord under Alteret og bland det i din Ladning, naar du lader din Bøsse.
No. 327.
Om forskjellige Ting at gjøre godt igjen.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Jord af 3 Kirkegaarder og hav det i Fæsaltet til forskjem(te) Kreaturer i en Brændevinsstett[5]. Ja til alt det, som er bortskjæmt, bruges det.
Tages Jorden under Messen, er den bedst.
No. 328.
[At faa Fisk.]
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Kirkejord, kast den i Vandet, der du skal fiske; (da) skal Huldren[6] ei holde Fisken derifrå.
No. 329.
Om Svig at drive fra et Barn.
(Efter Y og b. Trykt i Skilling-Magazin for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c 1770. Hurum c. 1780.
Her tages lidet Jord af en Grav og istedet lægges en Knappenaal Paa samme Jord sættes Brændevin, og det drukket hjælper[7].
No. 330.
At skyde paa forheksede Ting eller gjøre sig haard, item at befrie sit Gevær.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Naar andre hører Lyden under Høimessen, naar Presten læser eller messer for Alteret, da tag indviet Kirkejord af en Grav og læg istedet en Knappenaal. Tag lidet ad Gangen og bland (i) Krudet. Da træffes forheksede Ting (og dit Gevær skal) ei forgjøres.
No. 331.
At berede sit Frø.
(Efter I, NN og NN* (2 Gange)).
Romedal c 1780. Eker c. 1800 og c. 1850.
Da skal du tage Kirkejord og blande dit Frø med; naar du haver tilsaaet den, da skal du gaa 3 Gange omkring Ågeren og læse Fadervor med Andagt[8].
No. 332.
At Utøi ei skal æde din Sæd i Laden[9].
(Efter U).
? 1790.
Gak en Morgen, førend Solen staar op, paa Kirkegaarden, og tag der tiendes noget hvid Jord, og strø den samme Morgen, førend Solen staar op, paa Lade-Gulvet tiende; og det skal være, førend du har aget nogen Sæd ind.
No. 333.
For Kolde-Sjuge.
(Efter U).
? 1790.
Gak tiende paa Kirkegaarden (til) den Grav, som sidst er begraven Lig udi, og tag under din høire Fod tre Gange Jord med dine to Fingre og bind det under din Hage, naar hun tager dig.
No. 334.
[At træffe et Dyr.]
(Optegnet efter Folkemunde af Jørgen Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
»Vigd Mold« i Krudtladningen og Bøssepiben vendt mod Dyre sporet, saa treffer man Dyret igjen. Men da maa Skytten gaa frem og ikke se tilbage paa sin egen Vei.
No. 335.
Nyt! Nyt!
(Efter M No. 8 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1850. Gausdal 1880.
Tag jord paa Kirkegaarden paa Nordsiden, giv Kreaturerne det ind udi en Bide Brød: skal jeg cavere.
No. 336.
For Barn, der lider af en usædvanlig Sygdom.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97)
Sundalen 1889.
Man henter Jord paa Kirkegaarden og indgiver Barnet.
NB! Hvor Kirkejorden tages, nedlægges nogle Sølvpenge.
No. 337.
Svig paa Gaard at bortdrive.
(Efter T og W).
Hadeland 1793. Moland (Telemarken) c. 1800.
Gak paa 3 Sogne-Kjerke-Gaarder og tag lidet Jord med af[10] hver Kirkegaard. Og saa meget du tager af hver Kirke-Gaard, skal du tage anden Jord og legge isteden igjen. Den Jord, du tager, skal du strø om dette, du eier, og give dine Kreatur(er) noget ind deraf, og »Reysten« skal du kaste paa Ilden[11]. Saa bliver du og alt dit Gods bevara.
Lig og Dødninger.
2. Lig og Dødninger.
No. 338.
Mod Gevækst.
(Efter Folkevennen Aarg. 8, 1859, Side 467).
Guldalen 1859.
Man faar en Mand, der har været i Krigen og fældet Folk, til at tage paa Gevæksten med sine Hænder.
No. 339.
Mod Gevækst.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man lader en Barnemorderske tage paa den.
No. 340.
[For Ondt.]
(Redigeret efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
En Morder-Kniv er i mange Tilfælde nyttig. Hjælper ogsaa for Værk i Kvinde-Bryster, naar man stryger dem 3 Gange avint med den.
No. 341.
Mod Gevækst.
(Efter c. Wilse, Spydebergs Beskrivelse. Side 421 og Folkevennen Aarg. 8, 1859. Side 467).
Spydeberg 1779. Guldalen 859. Flad (Hallingdal) 1889.
Man stryger den med en Kniv, hvormed et Menneske er bleven dræbt.
No. 342.
Den udbrydende (auswerfende) Orm paa Heste at kurere.
(Efter U).
? 1790.
Man tager et Bræt af en Ligkiste, brænder det til Aske og derefter giver en Hest samme Aske ind under Foder at æde. Eller, og hvilket bedre er, man blander det under en Pægel Vin og giver ham det ind; saa fordriver det den udbrydende eller udløbende Orm paa Heste.
No. 343.
For Sti paa Øinene.
(Redigeret efter c og Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63).
Hiterdal 1878. Flaa (Hallingdal) 1889.
Man tager en Flis af en Krak, hvorpaa der har ligget Lig, tænder Ild paa den og røger Øiet dermed.
No. 344.
Grep.
(Efter f No. 6).
Gol 1897
Man skal lægge en Flis af en Krak, der har staaet et Lig paa, antænde samme og drage i sig af denne Røg.
No. 345.
Blive synin.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
En bliver synin ved at se gjennem Skaaken efter en Ligfærd.
No. 346.
Vilt du vinde i Spil.
(Efter U).
? 1790
Da tag en Synaal, som alle Ligklæderne er syede med til et Lig. Naar de nu alle sammen er færdig, saa maa du ikke stikke Naalen i noget andet, ei heller traa i den, men svøbe den i et Stykke Papir, indtil du vil spille paa noget, som er Værdi (i). Hold den saa ved dig og alt, staa ved den, som faar de høieste Øine, og bliv da til den sidste; stik saa Naalen sagtelig i dens Klæder, som du staar hos, der haver de høieste Øine; staa du saa ved den og kast! Saa faar du 3 over. Er probatum.
No. 347.
At vinde i alleslags Spil.
(Efter U).
? 1790
Tag en Synaal, som er syet omkring Lig med, stik den udi hans Klæder, som du spiller med; saalænge den sidder, vinder du altid.
No. 348.
Grep.
(Efter f No. 6).
Gol 1897
Man skal tage en Søm af et Stykke, der har ligget ind til et Lig, antænde samme og drage i sig samme Røg.
No. 349.
a. At vinde i Kort og Terning.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Om du kan faa et Stykke af det Reb, som en Tyv er hængt med, og faa det bundet om din venstre Arm, da vinder du i Kort og Terning.
b. At vinde i Spil.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag en Strikke, hvormed en Tyv er hængt, red den op fra hveranden, som det var Blaar; lad saa en Pige paa 12 á 13 Aar den igjen spinde. Gjør heraf et Baand og bind om din Arm; saa vinder du.
No. 350.
Raad for Børn eller Folk, som har Miss-Møen eller Gevækst.
(Efter U).
? 1790
Du skal gaa hen, om det er et Drengebarn, til et Kvindemenniskes Person, som er død og var over sine 50 eller 60 Aar gammel, og tage hendes høire Haand, førend hun bliver ganske kold, og stryg tre Gange med den over det Sted med, som det har ondt; det skal[12] straks gaa bort. Gjør det samme paa samme Maade, om det er et Pigebarn, som skader noget, ved den Mands Lig, som er over 60 Aar gammel; det hjælper.
No. 351.
a. At fordrive Vorter.
(Efter Folkevennen Aarg. 11, 1862, Side 462).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man stryger Vorterne 3 Gange frem og tilbage paa et Lig.
b. For Øksler (Øgt) og Ligtorne.
(Efter H. Wilse i Top, Journal B. V, Hefte 17, Side 27.).
Eidsberg 1796.
Man lader det angrebne Sted paa Legemet stryges paa et Lig.
c. For Gevækster.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Man lader en Afdød stryge avint paa dem, da forgaar de.
No. 352.
At vinde med Kort og Tærning.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Gjør dig et Baand af en Lænke, som en Tyv er hængt udi, og skal smedes en Søndag under Prædiken. Og saa længe du bærer den om din venstre Arm, vinder du.
No. 353.
At fjettre FugIe.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag en Lænke, som en Tyv har hængt udi, og kold-hamre den til Braadder, og skal dette du gjøre tre Torsdags-Nætter. Naar du da har de(m) hos dig og i Skougen ser Fuglene, gak da rund(t) omkring dem; og der, du begyndte at gaa, skal du, naar du kommer paa samme Sted, lægge en af disse Braadder. Saa kan du skyde saa mange, du vil. Men du skal endelig lade en blive igjen af dem, som du saaledes har gaaet omkring. Siden kan du tage igjen den Braad, du lagde neder paa det første Sted, du begyndte at gaa omkring Fuglene
No. 354.
En Bøsse at anrette, at (man) med den skal træffe og skyde alt, hvad som har Fjeder.
(Efter U og Æ).
Borge (Sml.) c. 1735. ? 1790.
Tag hos en Skarpretter et Søm eller Nagle, besynderlig den første Del med Spidsen, hvormed en arm Synders Hoved over Hjulet paa Steilen er tilnaglet. Lad gjøre hos en Bøssesmed uden lid et Sigte og Korn foran paa din Bøsse. Og dette skal gjøres i Skyttens Tegn, naar han regjerer, hvilket man kan se i Almanaken paa den Dag, hvor det er antegnet. Det skal og gjøres (i) Martis Time paa samme Dag. Saa har du en Bøsse, hvormed du kan skyde alt Vildt, som har Fjeder igjennem Halsen. Men dersom du vil skyde til noget andet, saa som efter en Hare eller efter Skiven eller andre Dyr, saa er Røret i Bøssen fordærvet; thi naar du derefter har Lyst til at skyde med samme Bøsse efter det, som har Fjeder, saa er Røret eller Piben fordærvet og kan ikke træffe[13].
No. 355.
Naar man er forgjort, at man imod sin Vilje skal elske en.
(Efter U).
? 1790
Tag en Tand af et dødt Menniske, røg din dermed; saa er du hjulpen.
No. 356.
[At vinde i Kortspil.]
(Efter Æ).
-
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag en død Menneske-Tand og berør Kortet med; saa vinder du vist.
No. 357.
For Tandværk.
(Efter U).
? 1790
Tag et dødt Menniskes Tand og riv dermed paa den eller de Tæn der, som værke; det hjælper.
No. 358.
At Troldkvinder ikke kan komme af Kirken, saa længe Folk er derinde.
(Efter V; trykt i Skilling-Magazinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c 1770.
Gak til Galgjen og tag et af Tyvens mindste Ben, som Kjodet er frafalden. Læg samme Ben under Kirkedøren. Er der da Troldkvinder, medens Folkene ere i Kirken paa en Søndag, saa kan Troldkvinden ikke komme ud, førend Tyve-Benet borttages.
No. 359.
At vinde i Kort og Terning.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag et Led af en Tyv og gjør deraf en Ring og sæt den paa din Finger.
No. 360.
At faa Fugle og Dyr til at bie, til de blive skudt.
(Efter NN, NN* og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780. Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag Tommelfingeren af en, som er hængt, og bore et Hul igjennem den, Naar du ser enten Fugle eller Dyr igjennem Hullet paa Benet, saa kan de ikke undløbe eller komme videre, førend de bliver skudte ihjel[14].
No. 361.
Hvorledes du kan faa Fuglene til dig i Skoven.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Gak til Galgen og forlang Fingerne af en Tyv paa den høire Haand. Og af det ene Led skal du gjøre en Pipe som en Hjærpe-Pipe. Og naar du blæser deri, da skal Fuglene komme til dig.
No. 362.
At ingen Dyr skal undløbe dig.
(Efter Æ).
-
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag det Stykke af en Misdæderes Hovedskal, som Spigere er igjennemganged; forvar det vel rent hos dig. Naar du vil skyde og sigte paa et Dyr, saa se igjennem dette Hul paa det. Saa kan du komme det saa nær, du vil.
No. 363.
Kunst at gjøre sig haard for Skud og Stik.
(Efter U).
? 1790
Først opsøg dig en Hjerneskald af et Menneske, som er hængt eller steilet, hvorpaa Mos er groet. Naar du havet faaet den, saa tag Agt paa Stedet, og lad den blive der til om anden Dagen; saa skal du gaa ud til samme Sted igjen at skabe Mosen af. Bind den i en linne, Dug og sy den i din Trøie under din venstre Arm, alle uvitterlig. Saa Itan man hverken med Skyden, Skjæren eller Stikken eller Pluggen gjøre dig nogen Skade.
Dette haver en forsøgt Capit(aine) brugt. Han sagde: Dersom man gik en Fredag Morgen, førend Solen stod op, til en Galge eller Steilet hvorpaa var en Hjerneskald, som havde Mos paa sig, skabede den af og slugede den i sig om Morgenen heraf hver Gang saa meget som en Ert er stor til, saa er man 24 Timer fri for Saargjørelse og Igjennemskydelse.
No. 364.
Konst at vinde med Tærningen.
(Efter U).
? 1790
Gak paa Kirkegaarden og tag et Menniskes Hovedpande og to dig deraf, saa vinder du i Spil og Tærninger.
No. 365.
At man ikke skyder feil.
(Efter NN, NN*, P og a.)
Fron (Gbdl.) c. 1830. Storelvedal c. 1850. Eker c. 1800 og 1850.
Tag døde Menneske-Ben, stød dem smaa og bland i Krudet.
No. 366.
At en Pige kan faa sin Maaneds-Tid.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Brænde Folke-Ben, stødte til Pulver og indtage(t) er et vist Middel for Kvinders Forstoppelse af deres Tider.
No. 367.
For Durkløb.'
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag et dødt Mands-Ben paa en Grav, brænd det til Pulver og giv den Syge 3 Morgener fastende, ham uvidende; og hvad tilovers er, læg paa den Sted, du tog det.
Bruges for den hvide Bug-Løb i ny Maaned
No. 368.
Kunst at se isøvne det, som er stjaalet.
(Efter M No. 3; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Kvikne) c. 1800.
Du skal gjøre et † af »falske Ben«[15] og læg(g)e under dit Hoved, naar du lægger dig. Saa ved du, hvem det er, naar du vaagner op igjen. Og det skal være probato.
No. 369.
For Dødmands-Greb.
(Efter Folkevennen 1859, Side 450).
Valders 1859.
Man henter fra Kirkegaarden et Dødningeben, hvormed den Syge bestryges, og bringer det tilbage inden Aften. Kan dette ikke ske legges noget Staal istedet. Forretningen maa udføres af en Ubeslegtet.
No. 370.
Naar nogen Bøsse er dølget.
(Efter H og U).
? 1790. Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Mose af et Dødninge-Hoved[16], læg[17] det imellem Krudtet og Kuglen[18], og skyd saa. Og da skal ingen Hekseri hændes dig.
No. 371.
At hjælpe et forhexet Gevær tilrette igien.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag Mose af et Dødnings-Hoved, lad det imellem Krudet og Kuglen og skyd saa. Da rammer du ganske vist igjen.
Dyreriget.
3. Dyreriget.
a. Mennesket.
No. 372.
[At Bøssen ikke skal forgjøres.]
(Efter U).
? 1790
Det første, du skyder noget eller efter noget, og du haver afskudt, førend du flytter din Fod af Stedet, som du haver staaet og skudt paa, da blæs straks 3 Gange i Piben. Saa kan ingen dølge din Bøsse.
No. 373.
At Hunden skal trives.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 101).
Sundalen 1889.
Man tager et Stykke Brød og lægger det under Armen, saa det bliver gjennemtrængt af Sved, hvorpaa man giver Hunden det at æde. Da vil den snart trives.
No. 374.
Konst, at en Pige straks skal lade dig faa din Vilje med hende.
(Efter U).
? 1790
Tag en Muskat og skjær den tvert over og bind hvert Stykke fast under hver af dine Armehuler i 4, 5 eller 6 Dage, at de bliver gjennemtrukket med Sveden af dig. Skrab dem i Øl og giv Pigen det i et Krus eller Glas først at drikke af; derefter skal hun tillade, at du skal have din Vilje med hende.
No. 375.
At Kreaturerne ei skal traaes hjem.'
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Salt, læg det i din vingstre Sko og gak derpaa, at det vel svedes. Tag det saa og læg det under din vingstre Arm i en Klud og svedes. Giv et Kreatur; da følger det dig.
No. 376.
Naar et Kreatur traaes.
(Efter I).
Romedal c. 1780.
Da skal du tage Salt i en Klud og lægge under din vinstre Arm og sove i 3 Timer og lade det om en jordfast Sten, som i Jorden staar, 3 Gange, og give den Salt i 3 Navn, F. S. H.aand. Amen.
No. 377.
-
-.
-
-
No. 378.
-
-.
-
-
No. 379.
-
-.
-
-
No. 380.
-
-.
-
-
No. 381.
-
-.
-
-
No. 382.
-
-.
-
-
No. 383.
-
-.
-
-
No. 384.
-
-.
-
-
No. 385.
-
-.
-
-
No. 386.
-
-.
-
-
Vægstriget.
4. Vægstriget.
No. 551.
-
-.
-
-
Den livløse Natur.
5. Den livløse Natur.
No. 624.
-
-.
-
-
Sammensætning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.
6. Sammensætning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.
a. Gjenstande af Kirke og Kirkegaard + Gjenstande af Dyr, Planter eller Mineralier.
No. 660.
-
-.
-
-
No. 661.
-
-.
-
-
Symbolske eller magiske Operationer.
7. Symbolske eller magiske Operationer.
a. Symbolske Handlinger af forskjellig Slags.
No. 758.
Naar du er fjettret.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Da lad dine Sko[19] paa den Sted, du staar, og gaa din Vei og sputte 3 Gange tilbage og gjør + for dit Bryst og for Haand og Fod.
No. 759.
-
-.
-
-
Operationer + Formularer.
8. Operationer + Formularer.
a. Sympathimidler + Formularer.
No. 851.
-
-.
-
-
b. Symbolske Handlinger + Formularer.
No. 873.
-
-.
-
-
Fotnoter:
- ↑ NN og e: imellem.
- ↑ NN og e: Sporet.
- ↑ Saa T. NN: saa gaar det ikke forbi, inden de endelig den Dag treffes. e: da skal de vende tilbage og møde dig, og da kan du skyde. Hermed afslutter den Opskriften.
- ↑ NN: Jord.
- ↑ H: sædt.
- ↑ H: uldren.
- ↑ Forskriften om, at man skal tilsætte Brændevin, mangler i b, der foreskriver, at man skal lægge den viede Jord i »«Krudthuset«, naar det fyldes.
- ↑ NN fortsætter: og stiltiende, saa ingen mærker det Forehavende.
- ↑ U: Landet.
- ↑ W: utur.
- ↑ Her slutter W, der forresten i et Par Enkeltheder redigerer Formelen lidt afvigende i formel Henseende.
- ↑ U: skulle.
- ↑ Kortere redigeret, men af samme Indhold i Æ.
- ↑ e udelader: ihjel.
- ↑ Skal vistnok være: Folke-Ben.
- ↑ H: et Dødnings Hoved. U: døddinge hoved.
- ↑ Saa U. H: lad.
- ↑ Saa H. U: Hagelen.
- ↑ Skrevet med Runer.
