Grámagaflím (B1)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Bjǫrn Arngeirsson hítdœlakappi
Islænder, d. o. 1024.
1. Fiskr gekk á land,
en flóð á sand,
hrognkelsi glíkr,
vas á holdi slíkr;
át einhaga
Ilmr grámaga,
meinblandit hræ;
mart 's ilt í sæ.
2. Óx brúðar kviðr
frá brjósti niðr,
svát gerðu eik
gekk heldr til keik;
-- -- -- --
ok aum í vǫmb
varð heldr til þǫmb.
3. Sveinn kom í ljós,
sagt hafði drós
auðar gildi
at ala vildi;
henni [honum?] þótti sá
hundbítr, þars lá,
jafnsnjallr sem geit,
es í augu leit.
1. En fisk dreves på land med floden på sand (den sandede kyst), den lignede en stenbider; der var slim på dens krop; kvinden spiste ”gråmaven”, den giftige døde fisk: der er meget ondt i søen.
2. Kvindens bug voksede nedenfor brystet, så at hun gik temmelig stærkt tilbageböjet ... og syg i moderlivet svulmede hun stærkt op.
3. En dreng kom for dagens lys: hun havde sagt sin mand, at hun skulde føde; hun (han?) syntes, at den "hundebider" var, hvor den lå, lige så modig som en ged, da hun (han?) så ham i öjnene.
