Henning Frederik Feilberg biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Henning Frederik Feilberg
(1831 - 1921)
Feilberg, Henning Frederik, dansk Folkemindeforsker og Sprogmand, f. 6. Aug. 1831. Ved hans Barndomsophold i Ribe-Egnen lagdes Grunden til den Fortrolighed med Almuens Liv, der er Udgangspunktet for hans videnskabelige Virksomhed. 1856 kom han som Kapellan til Sognepræst E. H. Hagerup i Store-Solt (Forfatteren af »Det danske Sprog i Angel«) og fik under hans Omgang Opmærksomheden yderligere rettet imod Folkemaalet. Som Sognepræst i Flensborg-Egnen (i Valsbøl fra 1859, i Store-Vi 1862-63) udarbejdede han sin første Skildring af Egnens Almueliv »Fra Heden« (1863), ligesom fl. af hans senere Arbejder opr. kun en Tidsskriftartikel. Krigsaaret og den flg. trange Tid bragte stor Forstyrrelse i hans Tilværelse, indtil han 1869 fik Præstekald i Brørup, 1876 i Darum, og saaledes kom til at leve sine modnere Aar i den Egn, han fra Barnsben var fortrolig med. Her tog han det videnskabelige Arbejde op. 1877 skrev han den første Seddel til en »Ordbog over de jydske Almuesmaal«, og snart voksede Sedlerne til Tusinder og Hundredetusinder, omfattende Almuens Ord og især dens Udtryk og Vendinger i en for et saadant Arbejde enestaaende Rigdom, dertil Oplysninger om Folketro og Folkeskik i stedse stigende Mængde, saaledes at det færdige Værk (4 Bd, 1887-1914) er et rigt Skatkammer ikke blot for dansk Sprogstudium, men ogsaa for en Mængde Omraader af Folkelivets Historie. Alt som Tiden gik, fængslede denne Side af hans Virksomhed ham stærkere og stærkere. I Darum skrev han den ypperlige »Dansk Bondeliv især i Vestjylland« (1889, 3. Udg. 1910; 2. Del, 2. Udg. 1914). Efter at have taget Afsked og med Statsunderstøttelse bosat sig paa Askov (1892) fremlagde han Resultalerne af langt mere omfattende Folkemindestudier i en lang Række Afh. i »Aarbog for dansk Kulturhistorie«, »Dania« og Udlandets Tidsskrifter (deriblandt »Skræddernes Saga«, »Hvorledes opstaar Sagn i vore Dage?« o. fl.). Ejendommelige for disse Arbejder er en enestaaende Fortrolighed med Almuens egen Tankegang og en medfødt fin Iagttagelsesevne; i de nyere eng. Forskeres Opfattelse (som han var den første, der overførte paa dansk Grund; se Folkeminder) fandt han et System, der svarede til hans egen Iagttagelsesmaade. Hans lette og sjælfulde Fremstilling har skaffet ham en Læsekreds langt ud over Fagvidenskabens Omraade. 1904 udgav han sit største Arbejde »Jul« (2 Bd), hvori han i Modsætning til al ældre Opfattelse knyttede den nordiske Juls Oprindelse til Dødningernes vinterlige Besøg i Menneskeverdenen. Endvidere bl. a. »Bjergtagen« (1909), »Sjæletro« (1914), »Paradissagn og Flodsagn« (1915), »Skældsordenes Lyrik« (»Danske Studier«, 1905) og »Kaargild, en Samling Fortællinger i jysk Folkemaal« (1897). 1894 valgtes han til Æresdoktor af Kbhvn’s Univ.; 1911 fejredes hans 80 Aars Fødselsdag ved det største nordiske Festskrift (»Festskrift til H. F. F.«). (Litt.: Universitetsprogram 1894; Fortale til »Jydsk Ordbog«, 1. Bd; Marius Kristensen, »H. F. F.« [»Dania«, 8. Bd]; »Sønderjyske Aarbøger«, 1895 og 1897).
A. O.
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)
