Udsigt over Indholdet Grimnersmaal (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Udsigt over Indholdet af Grimnersmaal


A. Samlerens prosaiske Indledning, indeholdende et gammelt nordisk Folkesagn, angaaende Anledningen til Digtet, om Grimners, eller den i menneskelig Skikkelse, under dette Navn, aabenbarede Odins, Fangenskab bos Gudens forrige Fostersön, den gothiske Konge Geirrod, som mistænkte ham for at være en Troldkarl og lod ham sætte mellem tvende Baal, uden at han i 8 Dage fik Mad eller Drikke, indtil Agnar, Kongens Sön, rakte ham et fuldt Drikkehorn. Her begynder Grimners Sang.


———


I. Grimner tiltaler Flammen (1), beklager sit lange og haarde Fangenskab, mindes Agnars Velgjerning, lover ham, til Belönning, Herredömmet over Gothernes Rige, og önsker ham alskens Held (2-3).
II. Odin underviser Agnar om Himlens tvende Hovedafdelinger, nemlig Æther (i Asers og Lysalfers Nærhed) og Skyeluften, eller Thrudvang, Thors yndede Opholdssted (4). Dernæst om de 12 Himmeltegn, Solhuse eller Gudeborge (som gjennemgaaes af Solen paa dens aarlige Bane) samt de dem forestaaende Guddomme, nemlig: I. Ydale, Ullers Bolig. II. Alfheim, Freyrs Slot (5). III. Valaskialf, Vale’s Borg (6). IV. Söcqvabeck, Saga's Vaaning (7). V. Gladsheim, Indgangen til Valhall, hvorhen Hropter kalder faldne Helte (8). I denne Anledning omtales Valhalls Udseende eller Bygningsmaade og Indgangens Emblemer ͻ : en Ulv og en Örn (8-10). VI. Thrymheim, Skades Bolig (11). VII. Breidablik, Baldurs Slot (12). VIII. Himmelbjerg, Heimdalls Sæde (13). IX. Folkvang, Freyas Opholdssted (14). X. Glitner, Forsete’s Pallads (15). XI. Noatun, Njords Rige (16). XII. Landvide, Vidars Opholdssted (17).
III. Grimner underretter om Adskilligt henhörende til Odins og Thors Hovedslotte, Gudernes og Einheriernes Levemaade og Omgivelser, nemlig: Einheriernes eller de Valhalske Heroers Spise (18). Odins tvende Ulve og hans egen Næring (19). Hans tvende Ravne (20). Fenris-Ulven eller Midgaards-Slangen (21). Gitterværket Valgrind (22). Valhalls 540 Porte eller Dörre og Einheriernes Antal (23). Bilskirners 540 Hvælvinger (24). Himmelgjeden Heidrun som malker den herlige Mjöd, hvorved Einherierne lædskes (25). Hjorten Eikthyrner, fra hvis Horn alle Vande nedströmme (26), nemlig de himmelske (27), de jordiske og siden underjordiske (28), samt Skyluftens Floder (29). Navnene paa Gudernes Heste (36).
IV. Verdenstræet Yggdrasills og dets Omgivelsers Beskrivelse. Især ommeldes dets trende Stammer eller Rödder (51). Egernet Ratatösk udsendt fra Luft-Örnen til Nidhug i Dybet (32). De fire Hjorte eller Hovedvinde (33). Slangerne ved Træets Rödder (34). Verdenstræets Plager og Farer (35).
V. Mythiske Skildringer af forskjellige Meteorer og af vor Verden overhoved, nemlig: Valkyrierne, oprindelig dannede af visse Luftsyner (36). Solens Heste (37). Dens Skjold, kaldet Svalin (38). Solulvene (39). Urjætten Ymer og hans Forvandling til Jordlegemet (40).
VI. Grimner opfordrer de Tilstedeværende at borttage de store over liden hængende Kjedler, for at aabne Udsigten til Luften gjennem det store Tagvindue (41). Han fortsætter sin mythologiske Undervisning, især om Skibet Skybladner (42) og visse Ting, hvoraf enhver er det ypperste i sit Slags (43).
VII. Da Kjedlerne imidlertid vare tagne bort, og Grimner da havde oplöftet sit Aasyn mod Himlen, saa at Aserne gjenkjendte det, og saa hans qvalfulde Stilling, siger han sig at vente Hjelp fra dem, og truer med deres snare Ankomst (44). Nu opregner han en stor Deel af sine (eller Odins) mythologiske Navne, hvoraf han især havde paataget sig nogle paa visse Tog og i visse Begivenheder (45-49).
VIII. Da Geirröd endnu ikke besinder sig eller gjenkjender Odin af hans Lære, bebrejder Guden ham hans Drukkenskab og deraf flydende Bedaarelse, opsiger ham sin Naade og alle Einheriers Yndest, og fordrer hans Liv ved det blodige Sværd (50-52). Endelig fremsiger han sit Hovednavn Odin, tilligemed forskjellige andre af sine Benævnelser (53) Men nu er det for sildig for Geirröd.


———


B. Det korte prosaiske Tillæg, der indeholder Slutningen af det förstommeldte Folkesagn, nemlig Beretningen om Geirröds Död og den deraf fölgende Opfyldelse af Odins Löfte, ved Agnars Thronbestigelse.