Peder Laales gammeldanske ordsprog i udvalg

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Peder Laale

Ordsprog i udvalg

oversat fra gammeldansk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2016

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Peder Laales Ordsprog på www.tekstnet.dk

---

Spise

• Den, som har flæsk og mel, får godt selskab.
• Af den fede steg drypper der fede dråber.
• Man skal æde pølsen, mens den er varm.
• Det kød er sødest, som sidder tættest ved benet.
• Når maven er mæt, er hovedet tilpas.
• En god ost er bedre end en gåsevinge.
• Nogle æder ét og andre noget andet. På den måde bliver al maden ædt.
• Den, som æder i utide, skal faste i tide.
• Den mætte vil ikke vide, hvad den fastende lider.
• En halvt brød er bedre end intet.
• Det, der er sødt i munden, er ikke altid godt i maven.
• Det er godt at have megen mad og mange helligdage.
• Den ledes ved livet, som holder regnskab med alt det, han æder.
• Gavn er hurtigt gjort: Skær af flæsket.
• Han er værd sit kød, som vel æder sin kål.
• Jeg kan nok lugte, hvad du steger.
• Der er mangel, hvor man laver pølse af smelt.

... og drikke

• Når armen bøjes, så gaber munden.
• Den, der tager ved bægeret, han tager ved gælden.
• Når øllet går ind, går forstanden ud.
• Det sidste bæger får den første kindhest.
• Øl gør store ord.
• Det er sødt at drikke, men surt at betale.
• Den, som spiser godt, skal drikke godt.
• Tyndt øl er bedre end et tomt kar.
• Den, som er tørstig, hugger hul i isen.
• At give mad uden drikke er ringe tak værd.
• Der opstår altid kiv i ølkonens hus.

Smør

• Hellere god smørlykke end sur sild.
• Den, som har rigeligt smør, kaster noget i kålen.
• Falsk mands kniv er først i smørret.

Gæster

• En gæst kommer ofte til gården og gør sig til greve.
• En snyltegæst har gerne en skarp kniv og en tom mave.
• Hvor skal den ubudne sidde?

Gud og kirken

• Den er god, som for Gud er god.
• Den bliver godt hjulpet, som Gud vil hjælpe.
• Kirken er vid, dog synger præsten i den ene ende.
• Man gør ikke en god ærkebiskop af en tjener.
• Hvor djævelen ikke selv kan være, dér har han sit sendebud.
• Alting forgår på nær Guds nåde.
• Jeg stoler mere på dit hedenske pant end på din kristne tro.
• Hjælp dig selv, så hjælper dig Gud.
• Gud afkræver ingen mand mere, end han giver ham.
• Det kræver fingre af jern at flå Fanden.

Lov og ret

• Du skal ikke kives med din dommer.
• Nåde er bedre end ret.
• Mord kan ej dølges.
• Med lov skal man land bygge.
• Nød bryder ret.
• Nu sidder retten for enden af spydstagen.

I kampens hede

• Nyheder fra kampen er døde mænd og sårede.
• Det er bedre at flygte end at kæmpe dårligt.
• Ilde strider hovedløs hær.
• En ramt mand mangler ikke våben.

Rigdom og fattigdom

• En fattig mand har kun fra hånden i munden.
• Den pung er tom, som indeholder en anden mands penge.
• En fattig mand har også et hjerte.
• Ingen er så rig, at han ikke vil have mere.
• En fattig mand skal ikke have en smuk kone og en fed ko.
• Har jeg penge i min pung, har jeg mad i min mund.
• Mere vil have mere, også den mætte kone af grøden.

Avl og udbytte

• Den, som lidet sår, han lidet får.
• En dårlig rod giver ikke gode æbler.
• Et godt træ bærer gerne gode æbler.
• Dårlige vækster skal man rykke op.
• Man høster sjældent godt korn på en slet ager.
• Man skal plukke blade af kålen, ikke rykke den op med rod.
• Man må forvente, at modne æbler falder ned.

Guld

• Den græder ikke over guld, som aldrig fik guld at eje.
• Tag guldet af fingrene og fat greben.
• Hellere helt end bødet med guld.
• Guld er godt, men kage er bedre.
• Gode ord er bedre end guld.

Lykke

• Hellere god lykke end høj byrd.
• Man skal være klog, når lykken er vred.
• Få finder lykken, men alle finder døden.
• Man véd ikke, hvor lykken gemmer sig.

Sygdom og død

• Døde er død mands venner.
• Lang sygdom er sikker død.
• Når hovedet værker, så værker alle lemmer.
• Grå hår er dødens blomster.
• Ingen dør af trusler.

Synd og skam

• Gammel synd gør ny skam.
• Dårligt klippet hår er to mænds skam.
• Hver finder sin synd sød og sin angren led.

Kvinder

• Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
• En kvinde, der siger sandheden, har få venner.
• Når konen er drukken, er kussen ustyrlig.
• Man kan tæmme et vildt dyr, men ikke en ond kvinde.
• Det er ilde at være sin kones undergivne.
• Den fattige kvinde giver hønseæg for at få gåseæg igen.
• Styr hesten med bidsel og konen med kæp.
• Kvinder taler, som krager galer.

Børn

• Et barn skal kravle, til det lærer at gå.
• Børn fortæller gerne sandheden.
• Lad barnet få sin vilje, så græder det ikke.
• Ondt barn kvæder en led vise.

Ung og gammel

• Alle vil leve længe, men ingen kaldes gammel.
• En ung engel bliver gerne en gammel djævel.
• Den gamle skal man ære, den unge skal man lære.

Hunde og katte

• Den, som hverken fodrer hund eller kat, han fodrer et værre væsen.
• Hjemme er hunden modigst.
• Det er svært at lære en gammel hund at sidde.
• Hav hundene rede, før haren løber.
• Man får ikke et godt drikkehorn af en hundehale.
• Hunden skal ikke rende efter hvermands fløjten.
• Jeg æder hellere af hunden, end at den æder af mig.
• Katten tjener sin frue, hunden sin herre.
• Katten vil have fisken, men den vil ikke væde kloen.
• En gammel kat labber også mælk.

Heste

• Man skal ikke skue en given hest i munden.
• Hellere en tynd hest end en tom grime.

Køer og svin

• Grisene grynter som de gamle svin.
• Man kan lede oksen til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke.
• En sort ko giver hvid mælk.
• Det er svært at drive sorte svin over en sveden hede i mørke.
• Han skal til halen, som ejer koen.
• Det duer ikke at kaste kostbare sten for svin.

Fugle

• Hver fugl synger med sit næb.
• Hvor hejren flyver, tager den halen med sig.
• Hejren vrager vandet, fordi den ikke kan svømme.
• Det er et sjældent syn at se en hvid ravn.
• Det gør ikke kragen mere hvid, at den vasker sig ofte.
• Kragen er grå, fordi den har mange sorger.
• Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede.
• Det er bedre at have en fugl i hænderne end fire i skoven.
• Den første fugl fanger det første korn.
• Ikke alle fugle er høge.
• Det er ikke alle, der har en høg på armen.

Ulve

• En liggende ulv får sjældent lam i munden.
• Den, som omgås ulve, lærer at tude.
• Ulven tager også af de talte får.
• Lær ulven fadervor, og den siger: »Lam, lam.«
• Ikke alt, der kommer i ulvens mund, kommer uskadt derfra.

Mus

• Du skal enten være mand eller mus.
• Det er en ussel mus, der kun har ét hul.
• En mus fjærter ikke som en hest, uden at røven revner.
• Der skal mange mus til at bide en kat.

Slanger

• Den, der træder slangen på halen, får dens hoved at se.
• Ild i skødet, en slange ved brystet og en mus i tasken — det er tre onde gæster.
• Slangen findes ofte under blomstrende buske.

Horkone og -karl

• En horkone æder blommen og giver bonden det hvide af ægget.
• Den kniv skal være skarp, som en horkarl skal gildes med.
• Ond er horkonens vrede.

Løgn

• Den, der spår, enten lyver eller siger sandheden.
• Når sandhed og løgn mødes, har løgnen tabt.
• Den lyver ofte, som taler meget.

Ild

• Tørt ved gør hurtigere ild.
• Der opstår ofte ild i spotterens hus.
• Den, der vil have ild, skal lede i asken.
• Brænd ej huset, før fjenderne kommer.
• Af en lille gnist kommer der ofte en stor ild.

Vind og vejr

• Ikke alt, der mulmer, bliver til regn.
• Noget får Gud skylden for, andet østenvinden.

Godt og dårligt

• Det er bedre at dø end at leve med sorg.
• Det er bedre at køre end at trække.
• Det er en dårlig hånd, der ikke vil værge sit hoved.
• Når legen er bedst, skal man også holde inde.
• Det træ, der bøjer, er bedre end det, der brister.
• Det er godt at blive skyllet i skært vand.
• En god beslutning er ikke bedre end en dårlig, medmindre den tages i tide.
• Den kører dårligt, som ikke kan vende.
• Det er bedre at være alene end at have en dårlig følgesvend.
• Det er en ond skade, som ingen kommer til gavn.
• Hjemme er bedst at hvile.

Ikke

• Man skal ikke slå det skidne vand ud, før man får det rene ind.
• Man skal ikke klø, hvor det ikke klør.
• Du skal ikke æde kirsebær med herrebørn.
• Du skal ikke have to svigersønner til én datter.
• Man kan ikke veje alt på en vægt.
• Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
• Man skal ikke ringeagte gamle venner eller gamle veje.
• Du skal ikke begære det, du ikke kan få.
• Du skal ikke stole på hestens hov og barnets røv og ikke på hundens tænder.
• Hvis du ikke kan komme over, så kryb under.
• Træet falder ikke ved det første hug.
• Det er ikke lige leg, når én ler og en anden græder.
• Den kommer ikke i skoven, som skræmmes af hver en busk.
• Han er ræd, som ikke tør skælve.
• De er ikke alle jægere, som blæser i horn.
• Det er ikke bagedag hver dag.
• Den, der ikke vil lystre sin moder, skal lystre sin stedmoder.
• Stræk ikke foden længere end skindet rækker.
• Man køber ikke pik ved en portkone.

Ofte og gerne

• Ydmyg tjeneste giver gerne god løn.
• Spot og skade følges gerne ad.
• Man leder ofter efter det, man ikke ønsker.
• Man kysser ofte den hånd, man gerne så hugget af.
• Man går gerne over gærdet, der hvor det er lavest.
• Ofte kommer svie efter sød kløe.

Giv og (mod)tag

• Jeg priser alle gaver på nær køllehug.
• Gaver skal gengældes, hvis venskab skal holdes.
• Tag sådan af honningen, at bien har næring.
• Man skærer en bred rem af anden mands hud.
• Den, der vil have alt sit eget, han får intet af andre.

Man må vare sig

• Liden tue vælter ofte et stort læs.
• Mellem to stole falder røven på jorden.
• Man skal bære et fyldt kar forsigtigt.
• Hvis du vil danse, så pas på hvem du tager i hånden.
• Hellere måle to gange, end én gang forkert.
• Smeden har tænger, fordi han ikke vil brænde sine hænder.
• Skoven har ører og marken øjne.

. . . sagde han

• »Jeg kender vel karse,« sagde bonden — han åd skarntyde.
• »Kast mig hvorhen du vil,« sagde odderen, »— bare ikke i vandet.«
• Smeden sagde til præsten: »Min gode herre! Døb mit barn, så smeder jeg dig et plovjern.«
• »Jeg får dig til at stige,« sagde musen — den pissede i havet.

Stort og småt

• Det er ingen skam, at den mindre viger for den større.
• Mange bække små gør en stor å.
• Ofte kommer stort kiv af liden trætte.
• Det er svært at kaste en stor sten langt.
• Man fanger ikke store fisk i grundt vand.
• En stor vildbasse fanges ofte af en lille hund.

Det rimer

• Svig og skvalder har lang alder.
• Hver er sin gave lig — både fattig og rig.
• Ej er en så bjært, at han ikke må have sin pissefjært.
• Du skal stævne efter evne.
• Tjenerens troskab styrker bondens boskab.
• Dyrk den gud gerne, som både giver korn og kerne.
• Først få og siden flå.

Lidt af hvert

• Man skal skik følge eller land fly.
• Den må lude, som har lave døre.
• Hvis himlen falder ned, brister mange lergryder.
• En doven mand går nødigt på en stenet vej.
• Nælden brænder lige snart ven som uven.
• Når først Peder er ude, er Poul inde.
• Den, som tidligt vil være herre, bliver længe svend.
• Den mørke nød har den søde kerne.
• Lige for lige: Fisen fik fjærtens datter.
• Tyvene holder altid meget af mørke.
• Den, som tager roligt af sted, kommer bedst frem.
• Tålmodighed overvinder alt.
• Når en dør lukkes, åbnes en anden.
• Man må både le og have en smuk mund.
• Den kværnsten, der ligger nederst, maler også.
• Bar er broderløs mand.
• Den sten bliver våd, som alle spytter på.
• Man må også forstå en halvkvædet vise.
• Ingen vinder, uden han vover.
• Nej og ja er lang trætte.
• Den flår som en stymper, der hverken får krop eller skind.
• Den er snart trukket, som selv render med.
• Den lade skal man altid drive.
• Ingen gør sig til trold, uden han er en dåre.
• En dåre lader gode råd gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.
• Kundskab er let at bære.
• Den skal tidligt krøges, som skal blive en god krog.
• Der løber meget vand, mens mølleren sover.
• Man undrer sig mest over det, som sker sjældent.
• Det er nemmere at stemme en bæk end en å.
• Vilje og magt gør alle gerninger.
• To kan lyve, så den tredje bliver hængt.
• Hellere skeløjet end blind.

---

Noter: