Manden der fangede en fugl i sin frugthave

Fra heimskringla.no
Revisjon per 27. jul. 2026 kl. 18:20 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Manden der fangede en fugl i sin frugthave B-version)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Små eventyr


Manden der fangede en fugl i sin frugthave

Af bónda einum er fekk fugl i eplagarði


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882


A [1]

Blåmejse

Der var en bonde, der havde en frugthave. Der løb små bække igennem den, og der voksede græs rundt omkring. En dag blev bonden træt og ville hvile sig i sin frugthave. En lille fugl satte sig i træet over ham og sang lystigt. Men bonden satte en fælde for den og fangede den i en snare. Fuglen sagde: »Hvorfor gør du dig så mange anstrengelser for at fange mig? Hvilken nytte kan du have af mig?« »Jeg fik lyst til at fange dig,« sagde bonden, »— på grund af din mangeartede sang.« Fuglen sagde: »Det får du ingen glæde af, for så længe jeg er fanget, synger jeg hverken på anmodning eller forlangende.« »Så spiser jeg dig,« siger bonden. »Det får du ikke meget ud af,« siger fuglen, »— for jeg bliver meget lille, hvis jeg bliver kogt, og endnu mindre, hvis jeg bliver stegt. Men hvis du slipper mig fri, så vil jeg give dig tre visdomsråd, som er mere værd end mange penge, såfremt du tror på den slags.« Bonden slipper fuglen fri, og den sagde da: »Mit første råd er, at du ikke skal tro på alle ord og løfter. Mit andet råd er, at du skal tage godt vare på det, du har. Mit tredje råd er, at du ikke skal sørge over det, du har mistet.« Derefter fløj den op i træet og sang disse ord med smuk stemme: »Velsignet være den gode Gud, fordi han slørede dit syn og fratog dig forstanden! For hvis du havde undersøgt mine indvolde, så ville du have fundet og fået en hyacint[2], der vejer en øre[3].« Og da bonden hørte dette, troede han, at det var sandt, og bandede. Da sagde fuglen: »Du har allerede glemt de visdomsråd, jeg gav dig — bonde! — da jeg før sagde, at du ikke skal tro på alt og heller ikke sørge over den skade, du lider. Hvordan skulle jeg — bonde! — kunne rumme noget, der vejer en øre, inde i min mave, når jeg ikke selv vejer nær så meget? Og hvorfor sørger du så meget over mig, når du ikke har noget håb om at fange mig igen?« Derpå fløj fuglen ind i en tæt skov og lod den ganske bedrøvede og meget sorgfulde bonde stå tilbage.


B [4]

En bonde ejede en smuk lund, hvor der voksede mange forskellige slags træer og fagre liljer. På stedet var der også en sø, hvor småfugle flokkedes. En dag gik bonden ind i denne smukke lund og lagde sig under et træ, og mens han lå dér, kom en lille fugl derhen og sang umådeligt skønt og yndigt. Og da bonden hørte dette, ville han fange fuglen, og han smurte lim på grenen, og da fuglen landede i træet, sad den fast. Da sagde den til bonden: »Hvorfor gjorde du dig den ulejlighed at fange mig? Jeg er en lille fugl, og hvis du spiser mig, bliver du ikke mæt. Skån mig, for jeg har underholdt dig med min sang, og jeg vil give dig gode og gavnlige råd, som du har mere nytte af end mit liv.« Og da fuglen havde lovet bonden dette, slap han den fri. Derpå sagde fuglen til bonden: »Den første lærdom eller det første råd, jeg vil give dig, er, at du ikke skal tro på alt, hvad du får at vide, heller ikke selv om du anser det for at være sandt. Det andet råd er: Det, som lykken giver dig, skal du ikke lade slippe dig af hænde, men derimod holde fast på. Det tredje råd er: Du skal ikke tragte efter det, som du ikke kan få, men hellere glemme det og være villig til at tåle det, som sker.« Da fuglen havde sagt dette, fløj den op i et højt træ og priste Gud med sin sang og sagde: »Gud være højligen lovet for det, at denne mand ikke var klar over, at jeg i min mave havde en værdifuld ædelsten, som ville have gjort ham meget velhavende.« Og da bonden hørte dette, blev han meget bedrøvet og sagde: »Ak og ve, at jeg troede på dens ord og slap den fri!« Fuglen svarede: »Din tåbe! Sagde jeg ikke til dig, at du ikke skulle tro på alt, hvad du hørte, og at du ikke skulle give slip på det, du havde fået? Og nu, hvor du har mistet mig og ikke kan få mig tilbage, hvorfor vil du da sørge over mig, når det ikke gør dig andet end ondt?« Derefter fløj fuglen væk, og bonden gik hjem.




Noter:

  1. Teksten findes overleveret i Isl. papp. fol. 66.
  2. En ædelsten, en art zirkon
  3. ca. 23,5 gram
  4. Teksten findes overleveret i Isl. papp. fol. 67.