Manden der fangede en fugl i sin frugthave

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Små eventyr

Manden der fangede en fugl i sin frugthave

Af bónda einum er fekk fugl i eplagarði

oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882

---

Blåmejse

Der var en bonde, der havde en frugthave. Der løb små bække igennem den, og der voksede græs rundt omkring. En dag blev bonden træt og ville hvile sig i sin frugthave. En lille fugl satte sig i træet over ham og sang lystigt. Men bonden satte en fælde for den og fangede den i en snare. Fuglen sagde: »Hvorfor gør du dig så mange anstrengelser for at fange mig? Hvilken nytte kan du have af mig?« »Jeg fik lyst til at fange dig,« sagde bonden, »— på grund af din mangeartede sang.« Fuglen sagde: »Det får du ingen glæde af, for så længe jeg er fanget, synger jeg hverken på anmodning eller forlangende.« »Så spiser jeg dig,« siger bonden. »Det får du ikke meget ud af,« siger fuglen, »— for jeg bliver meget lille, hvis jeg bliver kogt, og endnu mindre, hvis jeg bliver stegt. Men hvis du slipper mig fri, så vil jeg give dig tre visdomsråd, som er mere værd end mange penge, såfremt du tror på den slags.« Bonden slipper fuglen fri, og den sagde da: »Mit første råd er, at du ikke skal tro på alle ord og løfter. Mit andet råd er, at du skal tage godt vare på det, du har. Mit tredje råd er, at du ikke skal sørge over det, du har mistet.« Derefter fløj den op i træet og sang disse ord med smuk stemme: »Velsignet være den gode Gud, fordi han slørede dit syn og fratog dig forstanden! For hvis du havde undersøgt mine indvolde, så ville du have fundet og fået en hyacint, der vejer en øre.« Og da bonden hørte dette, troede han, at det var sandt, og bandede. Da sagde fuglen: »Du har allerede glemt de visdomsråd, jeg gav dig — bonde! — da jeg før sagde, at du ikke skal tro på alt og heller ikke sørge over den skade, du lider. Hvordan skulle jeg — bonde! — kunne rumme noget, der vejer en øre, inde i min mave, når jeg ikke selv vejer nær så meget? Og hvorfor sørger du så meget over mig, når du ikke har noget håb om at fange mig igen?« Derpå fløj fuglen ind i en tæt skov og lod den ganske bedrøvede og meget sorgfulde bonde stå tilbage.

---

Noter: