Sigurd Fafnersbane 3 (FM)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
|
|||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
[Kaldet andet Qvad om Brynhilde i den svenske Udg. See den kh. Udg II, 212-44, 928-44. Angaaende Indholdet see endvidere Saga-Biblioth. II, 71-73, 251-53].
- 2. Med Skattes Mængde
- Ham de böd en Mö,
- Gudrun den unge,
- Giukes Datter.
- Mangen Dag de sammen
- Drak og talte
- Unge Sigurd og
- Giukes Sönner,
- 4. Sigurd den sydlandske
- Lagde blottet Sværd,
- Blankskinnende Klinge,
- Imellem dem;
- Ikke Qvinden
- Kyssed ham;
- Ej hende Hunnisk Konning
- Hæved til sin Arm;
- Giukes Sön afhænded
- Han den skjære [5] Mö.
- 5. Ingen Last hun var
- I Livet sig bevidst,
- Ved sit hele Levnet
- Ingen Meen,
- Som var en Lyde
- Eller være hun troede; —
- Der imellem ginge
- Skjæbnens grumme Domme. [6]
- 6. En Dags Aften ude
- Ene hun sad,
- Talte hun da
- Saa tydelige Ord:
- "Sigurd skal jeg have,
- Den vakkre Ungersvend,
- I mine Arme,
- Eller jeg skal döe. —
- 7. Ord som alt jeg angrer
- Sagde jeg nu;
- Gudrun er hans
- Jeg er Gunnars Kone. —
- Os langvarig Sorg [7]
- Fæle Norner skabte."
- 8. Tit hun gik indvendig
- Fuld af Ondt,
- Af Frost og af Is, [8]
- Hver en Aften
- Da han og Gudrun
- Gaa til Hvile,
- Og hende Sigurd,
- Den Hunniske Konning,
- Tilhyller med Teppet,
- Blid sin Hustru favner.
- 9. "Fryd og Mand berövet
- Maa jeg vandle,
- Glæden maa jeg söge
- I grusomme Tanker."
- 11. Jeg tilbage
- Drage skal,
- Did hvor för jeg var,
- Til mine nære Frænder;
- Der vil jeg sidde
- Og Livet hensove,
- Hvis du ej lader
- Sigurd omkomme
- Og den Konning
- Overmander.[12]
- 12. Sönnen vi lade
- Faderen ledsage,
- Ung Ulv ej bor
- Opfostres længe. —
- For hvem blev Hævnen
- Lettere derved,
- Eller selv Forliget, [13]
- At Sönnen lever?"
- 13. Vred blev Gunnar
- Og foer sammen,
- I urolige Tanker [14]
- Sad den hele Dag;
- Ej han ret nöje
- Udfinde kunde
- Hvad han sömmeligst
- Gjöre skulde,
- Eller hvad der var
- For ham det beste,
- Naar han sig tænkte
- Volsungen berövet,
- Og at Sigurd vist
- Han savne maatte.
- 14. Atter lige længe
- Overvejed han,
- At det meget tit
- Ikke skete
- At Qvinder forlode
- Kongedömmet. —
- Til hemmelig Samtale
- Högne han kaldte,
- Der ejed han den
- Hvem alt han betroede.
- 15. "Ene mig Brynhilde
- Budles Datter er
- Bedre end alle,
- Ypperst blandt Qvinder."
- För mit Liv
- Jeg lade skal,
- End den Kones
- Skatte [15] bortkaste.
- 16. Vil du Fyrsten svige,
- At Rigdom vi naa?
- Godt er at raade
- For Rhinens Malm [16]
- Og med Glæde
- Gods bestyre,
- I roligt Hjem
- Lyksalighed nyde."
- 17. Det ene Högne
- Gav til Svar:
- "Ej sömmer os
- Sligt at udöve;
- Bryde med Sværdet
- Svorne Ede —
- Eder svorne,
- Given Tro.
- 18. Ej over Muld vi kjende
- Lyksaligere Mænd,
- Medens vi fire,
- Folket beherske
- Og den hunniske
- Hærens Baldur[17] lever —
- Eller en saa vældig
- Slægt paa Jorden,
- Hvis vi fem Sönner
- Fostre længe
- Og höjbaaren Æt
- Vi foröges see.
- 20. Vi skulle til
- Drabet udruste
- Vor yngre og
- Uklogere Broder;
- Han var uden for
- Svorne Ede;
- Svorne Ede,
- Given Tro." —
- 21. Let at egge
- Var den Frække[20] —
- Snart Sværdet stod
- I Sigurds Hjerte.
- 22. Hævn forsögte
- I Salen den Kamplystne,
- Og kasted (Sværdet)
- Efter den Frække.
- Kraftigen flöj
- Af Kongens Haand
- Til Guttorm [21] Grams
- Klartblinkende Staal.
- 23. Hans Fiende faldt
- I tvende Dele,
- Hænder og Hoved
- Til den ene Kant,
- Men Underkroppen
- Segned tilbage.
- 24. Gudrun i Sengen
- Var sovet ind
- Ved Sigurds Side
- Uden Sorger;
- Men hun vaagned
- Glæden berövet,
- Da i Freyrs Yndlings [22]
- Blod hun flöd.
- 25. Saa haardt slog hun sammen
- Sine Hænder,
- At den Modfulde
- Mod Lejet sig reiste —
- "Græd ikke Gudrun!
- Saa bitterlig;
- Blomstrende Brud!
- Dig [23] Brödre leve.
- 26. Alt for ung er
- Min Arvetager,
- Ej kan han undkomme
- Af fiendtligt Hus;
- Nye Anslag de
- Opfundet have,
- Grumme og gridske,
- Dem selv til Ulykke. [24]
- 27. Om du end Söstersönner
- Syv dem föder,
- En slig med dem ej skal
- Ride til Stævne. —
- Nu jeg klarlig kjender
- Tildragelsens Gang;
- Al den Ulykke
- Volder Brynhilde.
- 28. Mig elsked Möen mere
- End nogen anden Mand,
- Dog jeg ej Gunnar
- Gjorde noget ondt;
- Slægtskabsbaand jeg agted
- Og svorne Eder,
- Siden blev jeg kaldet
- Hans Kones ven." —
- 30. Da lo Brynhilde
- Budles Datter
- Af sit hele
- Hjerte en Gang;
- Naar hun paa Lejet
- Höre kunde
- Giukes Datters
- Skingrende [28] Graad.
- 32. Mest blandt alle Qvinder
- Du fortjente
- At for dine Öjne
- Atle vi nedhugged;
- At du saa din Broders
- Blödende Saar,
- Og svulmende Vunder
- Forbinde du skulde."
- 33. Da svarte Brynhilde
- Budles Datter :
- "Ingen Mand dig egger,
- Nok du myrdet har;
- Lidet frygter Atle
- For din Avind,[33]
- Han skal eder
- Overleve
- Og hans Styrke stedse
- Större være.
- 34. Sige jeg vil dig Gunnar
- Selv veed du nöje
- Hvor tidlig I eder
- Skyld paadroge;
- Jeg var for ung
- Og utvungen,
- Rigt med Guld begavet
- I min Broders Hus.
- 35. Ej nogen Mand
- Önsked jeg mig,
- För I Giukunger
- Til Gaarden kom,
- Trende til Hest,
- Vældige Konger —
- Aldrig skeet have
- Skulde den Færd!
- 36. Da jeg mig forloved
- Med den Hersker
- Som sad paa Granes
- Guldbærende Ryg;
- Ej var han af Öjne
- Eder lig,
- Ej af Udseende
- I nogen Maade —
- Dog troer I eder være
- Mægtige Konger.
- 37. Og det til mig ene
- Atle sagde,
- At med mig han ej
- Ejendele [34] skifted,
- Guld eller Jorde,
- Lod jeg mig ej gifte;
- At intet han mig undte
- Af tilfaldent Gods,
- Hvad han mig som Barn
- Havde givet,
- Eller af Penge
- Overdraget.
- 38. Da stod i Tvivl
- Derom mit Sind,
- Om jeg skulde kjæmpe
- Eller öve Drab,
- Bold i Brynie,
- For Broderens Skyld. [35]
- Det vilde da
- Rygtes blandt Folk,
- Volde mangen Mand
- Hjertesorrig.
- 39. Dog jeg til Forlig,
- Lod mig bevæge,
- Heller jeg önsked
- At modtage
- Sigmunds Söns
- Herlige Skatte,
- Gyldne Ringe;
- Ej en anden Mands
- Gods jeg have vilde;
- Een jeg elskte,
- Ikke Flere;
- Ej hused Qvinden
- Ustadigt Sind.
- 40. Alt det vil Atle
- Siden finde,
- Naar min Dödningfærd
- Fuldbyrdet han spörger;
- Ej saa letsindig
- Konen vorder
- At hun med en andens
- Mand sit Liv tilbringer —
- Da skal min Harm
- Hævnet vorde."
- 41. Opstod Gunnar,
- Krigernes Hövding,
- Og om hendes Hals
- Hænder lagde.
- Da efter hinanden
- Alle ginge,
- Af oprigtigt Sind
- Hendes Sorg at stille. [36]
- 42. Husets Folk hun sig
- Fra Halsen stödte;
- Fra den lange Gang
- Lod sig ingen holde.
- 43. Til enlig Samtale
- Gunnar Högne fordred:
- "Alle Mænd jeg vil
- Ind i Salen kalde,
- Dine med mine
- (Nöden det byder)
- Om de hindre kunde
- Konens Dödningfærd,
- At af hendes Tale
- Ej Ulykker komme [37] —
- Saa vi Skjæbnen lade
- For det hele raade."
- 46. Hun mod Dynen [42] sank
- Til den anden Side,
- Og sværd-saaret
- Udgrundede Raad.
- 47. "Nu skulle fremgaa
- De som af mig ville
- Guld eller mindre
- Gaver modtage;
- Enhver jeg giver
- Et Smykke forgyldt,
- Teppe [43] og Lagen,
- Skinnende Klæder.".
- 51. Sæt dig ned Gunnar!
- Sige jeg dig vil,
- At din lyse Brud
- Liv ej meer kan haabe;
- Ej heelt eders Skib [50]
- Over Havet farer,
- Om jeg end Aanden
- Opgivet haver.
- 52. Med Gudrun du forsones
- Förend du troer;
- Kongens fortrolige
- Qvinde besidder
- Efter afdöd Mage
- Sörgelige Minder.
- 53. Der födes en Mö
- Af Moder opdraget,
- Den Svanhilde,
- Solstraalen lig,
- Vil lysere vorde
- End den klare Dag. [51]
- 54. Gudrun vil du give
- En höjbaaren Mand,
- For Hæren en
- Farlig Skytte; [52]
- Hun uheldig gift
- Mod sit Önske vorder —
- Hende skal Atle
- Til ægte tage,
- Min Broder af
- Budle avlet. —
- 55. Meget maa jeg mindes
- Hvor med mig I handled,
- Da I svarlig mig
- Sveget havde;
- Ved Glæden skilt
- Var jeg mens jeg leved. —
- 56. Oddrun du skal
- Ægte ville,
- Men det Atle
- Ej tillader;
- Lönlig I helde
- Til hinandens Barm;
- Hun vil dig elske
- Som jeg det skulde,
- Hvis os Skjæbnen blid
- Havde kunnet vorde.
- 57. Dig skal Atle
- Ondt tilföje,
- Du i den ænge
- Ormegaard skal kastes.
- 58. Ej meget længe
- Derefter det skeer
- At Atle selv
- Aanden opgiver
- Fra sin Lykke og
- Livet hensover;
- Thi ham Gudrun
- Grum i Sengen vorder,
- Af harmfuldt [53] Hjerte,
- Ved den skarpe Klinge. —
- 59. Vor Söster Gudrun
- Sömmed det bedre.
- Sin förste Mand
- At fölge i Döden,
- Hvis hende gaves.
- Godes Raad, [54]
- Eller hendes Hjerte
- Lignede vort.
- 61. Sin og Sigurds
- Datter Svanhilde
- Hun ud af Landet
- Sende skal;
- Hende Bickes Raad
- Styrte skulle,
- Thi Jormunrek
- Lever til Unytte. [57] —
- Da er Sigurds hele
- Slægt udryddet,
- Men Gudruns Sorger
- Desto flere.
- 62. Dig om Et
- Monne jeg bede,
- Det i Verden vorde
- Vil min sidste Bön
- Lad saa bred en Borg [58]
- Paa Sletten opreise,
- At et lige stort
- Rum vi alle faa,
- Som i Döden
- Sigurd fulgte.
- 64. Ved Hunnisk Helts [62]
- Anden Side brænde
- Mine med Smykker
- Prydede Svende,
- To ved Hovedet
- Og to Höge! —
- Da alt skal
- Skiftes lige.
- 67. Thi ham fölge
- Fem Trællinder,
- Otte Svende
- Af sömmelig Slægt, [68]
- Min Faders Livegen
- Opfostret med mig,
- Som Budle sit
- Barn har givet.
Noter:
- ↑ 1) ↄ: over Dragen Fafner
- ↑ 2) ↄ: Gunnars og Högnes, Giukes Sönners.
- ↑ 3) El. som kunde stride.
- ↑ 4) El. havde ægtet.
- ↑ 5) El. unge, opblomstrende.
- ↑ 6) Maaske eft. Ord. grumme Norner (Urdir)
- ↑ 7) El. Længsel, Savn.
- ↑ 8) ↄ: af Had og Hævnelyst.
- ↑ 9) Meningen er snarere: opeggede, tilskyndte.
- ↑ 10) El. gandske, fuldkommen.
- ↑ 11) El. hos, med.
- ↑ 12) El. bliver selv anre Kongers Konge.
- ↑ 13) El. at Sönnen lever, for at Forlig maa söges med ham.
- ↑ 14) Forandrede Sindet.
- ↑ 15) Her maaaske: Dyder eller Ynder.
- ↑ 16) ↄ: Guldet, Fafners Skat. I forrige Tider samlede man ogsaa Guldsand i Rhinen.
- ↑ 17) El. Hærförer, Kjæmpe.
- ↑ 18) E. O. Jeg veed nöje hvorfra Vejene (for disse Anslag) gaa.
- ↑ 19) El. Brynh. heftige Fordringer blive for store.
- ↑ 20) El. Fremfusende.
- ↑ 21) ↄ: Sværdet Grams.
- ↑ 22) E. O. Venus.
- ↑ 23) ↄ: for dig, dig til Hjelp eller Glæde.
- ↑ 24) E. O. dem nærgaaende.
- ↑ 25) E. O. Konen udkastede et Aandedrag (et dybt Suk) men Kongen Livet (opgav Aanden).
- ↑ 26) Jeg fölger Ordet (kalkar). Iva læser jeg ikke som ioá, men troer at det enten betyder det samme som æva (æfa) — eller og at det burde læses som to Ord: í vá eller í rá. Hovedmeningen bliver i alle Tilfælde den samme.
- ↑ 27) Gjæs ommeldes tit i den indiske Poesie, som yndede Fugle. See Schlegels ind. Bibl. 1ste B. S. 94. Jfr. det ::1ste Qvad om Gudrune Str. 16.
- ↑ 28) ↄ: hulkende.
- ↑ 29) E. O. Hærföreres el. höjbaarne Mænds.
- ↑ 30) El. at det betegner noget godt.
- ↑ 31) E. O. Föderinde el. Opfostrerinde.
- ↑ 32) Orig. er feig. ↄ: bestemt til en nær Död. (See S. 32).
- ↑ 33) El. Had, Ugynst.
- ↑ 34) El. Arvegods.
- ↑ 35) Sag, Fornærmelse.
- ↑ 36) El. holde hende tilbage, standse hendes Raserie.
- ↑ 37) Jfr. den gamle af Samleren forhen (s. 30) anförte Bemærkning om den Styrke som Oldtiden tillagde de Döendes Ord; deres Spaadoms-Kraft antoges og at alle gamle Folk, f. Ex. Hebræer, Perser og Græker. Jfr. Str. 51 o. f.
- ↑ 38) Jfr. III, 274, 294, 311-312, hvoraf det tydelig sees at den druidisk-brachmanske Tro paa Sjælevandringen var almindelig i det hedenske Norden.
- ↑ 39) Syg el. vanskabt (her det samme som ond, ulyksalig).
- ↑ 40) El. holdende sig fra Ros.
- ↑ 41) El. döende. Eller ogsaa a) Hungrige; b) begjærlige (efter Guld eller Gave). Er denne Oversætt. rigtig, menes her de ::Trællinder som bleve dræbte (efter den ældste Overtro) for at fölge deres Frue i Döden og til Ligbaalet. Jfr. Str. 48.
- ↑ 42) El. Puden, Sengen.
- ↑ 43) Om det synderlige Ord bók (Bog) see Glossariet til den st. Udg. II, 588-89.
- ↑ 44) El. (om vi end ere) meget hungrige eller usle. S. Anm. 41.
- ↑ 45) E. sörge for Anstændighed (ved Hofholdningen).
- ↑ 46) El. efter vis Betænkning.
- ↑ 47) E. O. vanskelig at overtale.
- ↑ 48) E. O. Menias gode Meel, ↄ: Guldet (efter Grottesangen og Mythen om Kong Frodes Trylleqværn). Her sigtes ::ellers til den hedenske Tro om de paa Ligbaalet brændte Smykkers o. s. v. Overförelse med Dödningen til den anden Verden.
- ↑ 49) E. O. kommer frem (til det andet Liv).
- ↑ 50) ↄ: Eders Lykke staaer ikke fast. Græker og Romere tillagde Lykken Seil eller Roer som Attribut.
- ↑ 51) El. Svanhilde vil blive lysere end Solstraalen o. s. v.
- ↑ 52) Det er uvist om Heltinden eller hendes Ægtemand menes her.
- ↑ 53) El. saaret, bittert.
- ↑ 54) El. hvis det undtes hende at kunne fölge Godes Raad.
- ↑ 55) El. sparsomt, sagte (som mattet af Dödskampen).
- ↑ 56) El. Raad, Forhold, Foretagender.
- ↑ 57) See Samlingens tvende sidste Qvad.
- ↑ 58) ↄ: Ligbaalet; her et virkeligt castrum doloris!
- ↑ 59) El. Telte; Tapetserier.
- ↑ 60) Valaript er maaske: Liglagener; blodige Klæder; Dödningklæder (ligesom Walaraupa) i de gamle bajerske ::Love); Ordet kan ogsaa betyde: herlige eller vælsk Linned o. s. v.
- ↑ 61.62) E. O. den Hunniske (med Hunnerne eller Venderne beslægtede) o. s. v.
- ↑ 61.62) E. O. den Hunniske (med Hunnerne eller Venderne beslægtede) o. s. v.
- ↑ 63) I Texten tilföjes: Malm.
- ↑ 64) E. O. Jern (Staal)
- ↑ 65) E. O. med Ægtefolks Navn.
- ↑ 66) ↄ: Naar hans Lig bæres ud.
- ↑ 67) El. forsynede med en gylden Ring (til Haandtag).
- ↑ 68) E. O. af god Æt eller Herkomst.
- ↑ 69) El. Sværdet. And. Skjæbnen (eller Skaberen).
- ↑ 70) E. O. hvis den undte Talen (Stemmen) mere Rum.
