Dverg Alviis (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

6. Dverg Alviis

Alviis.


1.


De Bænkene bolstre,


Nu Brud skal drage


I Følge med mig,


For hjem at tage;


At stærkt der hastes,


Enhver maa tro,


Men hjemme skal Intet

Forstyrre vor Ro.

Thor.

2.

Hvad er det for en Fyr,

Saa bleg om Næsen?

Med Lig du inat

Vist drev dit Væsen?

Lidt Thurseagtig

Du seer mig ud,

Og Du skulde være

Skabt for en Brud?

Alviis.

3.

Alviis jeg hedder,

Nede i Jord

Jeg bygger, og under

Stenen boer.

Hos Vognens Mand

Besøg jeg gjør,

Faste Løfter

Ej brydes tør.

Thor.

4.

Jo! jeg skal bryde!

Ved Brudens Pagt

Har jeg, som Fader,

Den største Magt.

Da Løfter Du fik,

Var jeg ej hjemme,

Kun En blandt Guder

Din Sag kan fremme.

Alviis.

5.

Hvo er den Rekel,

Som her vil sige,

Han raader for favert

Skinnende Pige?

I Spydigheder

Mod Folk at rette

Vist næppe Nogen

Dig højt vil sætte;

Hvo gav Dig Penge

For her at komme

Og ind Dig mænge?

Thor.

6.

Vingthor hedder jeg,

Sidskjægs Søn,

Vide omkring

Jeg foer paa Røn;

Men Du skal aldrig

Uden mit Minde

Ungmøen have

Og Ægteskab vinde.

Alviis.

7.

Snart dit Minde

Jeg da maa have

Og Ægteskab vinde;

Heller jeg favner

Den sneehvide Mø,

End hende savner.

Thor.

8.

Møens Elskov

Man Dig at nyde,

Vise Gjæst!

Vil ej forbyde,

Hvis Du fra hver

En Verdens Rige,

Hvad jeg vil vide,

Mig Alt vil sige.

Alviis.

9.

Spørg da Vingthor,

Siden det huer

Dig nu at rønne,

Hvad Dværgen duer;

Verdener ni

Har jeg besøgt,

Hvert et Væsen

Kjender min Kløgt.

Thor.

10.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad monne Oldenes

Sønner kalde

Jord, som bredes

For Verdener alle?

Alviis.

11.

Fold hos Aser

Og Jord hos Mænd,

Veje af Vaner

Kaldes den;

Grønladen

Den nævnes hos Jætter,

Groende kalde den

Alfers Ætter,

Grundstof sige

Grundens Magter,

Som opad hige.

Thor.

12.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad monne man

Den Himmel kalde,

Hvis Virken føles


I Verdener alle?

Alviis.

13.

Lunhvælv hos Guder,

Himmel hos Mænd,

Vindvæver kalde

Vanerne den;

Ophjem siger

Et Jættedrog,

Fagerloft Navnet

I Alfers Sprog,

Men Dryppesal

Hos en Dværgepog.

Thor.

14.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvilke Navne

Vel Maane har,

Der hver en Verden

Er aabenbar?

Alviis.

15.

Hobsamler hos Guder,

Maane hos Mænd,

Rullehjul nævner

En Helbo den;

Skynder hos Jætter,

Og Skin den kaldes

Hos Dværgeætter,

Hos Alfer hedder den

Tidberetter.

Thor.

16.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad Tidens Slægter

Vel Solen kalde,

Synlig for dem

I Verdener alle?

Alviis.

17.

Sunna hos Guder,

Sol hos Mænd,

Immerglo kalde

Jætterne den;

I Dværgerøster

Nævnes den Lukøies

Legesøster,

Fagerhjul

Hos Alfeseller,

Alskjær nævne den

Asers Fæller.

Thor.

18.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art,

Hvad Navn i hver en

Verden man hører

Paa Skyer, som Regnens

Skurer fører?

Alviis.

19.

Sky hos Mænd,

Hos Guder Regntyder,

Vindflaade Navnet

Hos Vanerne lyder,

Vandpøs hos Jætter,

Hos Alfer Vejrmagt,

Hyllehjælm bli'er

Hos Hel der sagt.

Thor.

20.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad monne man

Vel Vinden kalde,

Som videst farer

I Verdener alle?

Alviis.

21.

Flagrer hos Guder,

Vind hos Mænd,

Vrinsker hos Højmagter

Nævner man den,

Hyler hos Jætter

Og Drønfarer

Hos Alfer, men Ræber

Hos Hels Skarer.

Thor.

22.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad monne man vel

Lugnet kalde,

Der ligge skal

I Verdener alle?

Alviis.

23.

Lugn hos Mænd,

Blikstille hos Guder,

Vindro igjen

Det nævnes hos Vaner,

Kvalme hos Jætter,

Men Dagmilde

Hos Alfeætter,

Og Dagro

I Dværgebo.

Thor.

24.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad monne man vel

Havet kalde,

Hvorover man roer

I Verdener alle?

Alviis.

25.

Sø kalde det Mænd,

Guder Grundhviler,

Jætter Aalhjem,

Vaner Topiler

Vædskestøtte

I Alfers Rige

Det nævnes, men Dybhav

Dværgene sige

Thor.

26.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad monne Oldenes

Sønner kalde

Ilden, som brænder

I Verdener alle?

Alviis.

27.

Funker hos Aser,

Ild hos Mænd,

Flakker kalde

Vanerne den,

Hos Dværge nævnes den

For-Brænder,

Slughals hos Jætter,

Hos Hel Dødsender.

Thor.

28.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad monne Oldenes

Sønner kalde

Skoven, som voxer

I Verdener alle?

Alviis.

29.

Markmanke hos Guder

Og Skov hos Mænd,

Bjergtang kalde

Dødninge den;

Vaand hos Vaner,

Brænde hos Jætter,

Fagergrenet

Hos Alfeætter.

Thor.

30.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvorledes monne man

Natten kalde,

Af Nørve avlet

I Verdener alle?

Alviis.

31.

Festløs hos Guder,

Nat hos Mænd,

Maske kalde

Højmagter den;

Ulys hos Jætter,

Hos Alfeætter

Søvngammen,

Men Drømvæverinde

Hos Dværgestammen.

Thor.

32.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art,

Hvad Oldenes Sønner

Sæden kalde,

Der udsaaet bliver

I Verdener alle?

Alviis.

33.

Bar blandt Guder,

Byg hos Mænd,

Væxt hos Vaner

Man kalder den;

Æde hos Jætter,

Hos Alfeætter

Saftstok,

Men Hængehoved

Hos Dødningeflok.

Thor.

34.

Siig mig Alviis,

Thi det er mig klart,

Dværg! at Du kjender

Allemands Art:

Hvad monne Oldenes

Sønner kalde

Øllet, som drikkes

I Verdener alle?

Alviis.

35.

Øl hos Mænd,

Bjor det nævnes

Hos Aser igjen,

Vanerne kalde det

Qvægende Kraft;

Men Jætterne sige

Den rene Saft,

Navn af Mjød

Hos Hel det faaer,

Suttungs Fæller

Det kalde Godtaar.

Thor.

36.

Aldrig saae jeg

En Hjærnekasse

Rumme en større

Lærdomsmasse.

Men nu maa jeg sige,

At narret Du er

Ved List uden Lige;

Thi, Dværg! alt Solen

I Salen skinner,

Og oven Jorde

Dig Dagen finder.

---

Noter: