Haarbardskvad (Hárbarþsljóþ)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

G. A. Gjessing: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899

Haarbardskvad.
( Hárbarþsljóþ)

Thor fór fra Øslerled og kom til et sund; paa den anden side af sundet var ferjekarlen med baaden. Thor raabte:

1.
“Hvem er den svendes svend,
som staar for sundet hist?”

2.
Ferjekarlen svarede.
“Hvem er den karles karl,
som kalder om vaagen?”

3.
Thor kvad.
“Ferj mig over sundet!
føder jeg dig imorgen:
meis har jeg paa ryggen,
findes mad ei bedre;
havrebrød, sild,
før fra hjem jeg fór,
aad jeg i mag,
mæt er jeg end af det.”

4.
Ferjekarlen kvad.
“Madmaal du roser som morgenverk,
maadelig ser frem du:
mørkt er dit hjem dig,
mor din jeg død tror.“

5.
Thor kvad.
“Det du nu siger,
hvad synes hver
ménbud det største,
at min mor er død.”

6.
Ferjekarlen kvad.
“Ei er som aatte
du jordbrug trende,
barbent du staar
og har betlerdragt,
knapt, du har brogen din.”

7.
Thor kvad.
“Styr du hid ègen,
jeg skal støet té dig;
eller hvis er baaden,
du ved bred holder?”

8.
Ferjekarlen kvad.
“Hildolv han heder,
som mig holde bad,
raadsnilde manden,
som i Raadsøsund bor:
bad ei hærverksmænd ferje
eller hestetyve,
gode alene
og dem grant jeg kjendte;
sig du mig navn dit,
vil om sund du fare.”

9.
Thor kvad.
“Sige skal jeg navn mit,
var jeg sagfeldt end,
og al min æt:
jeg er Odens søn,
Meiles broder,
Og Magnes fader.
Guders trøstdrot,
Med Thor du her taler.
Hvad saa du heder,
Jeg høre vil.”

10.
Ferjekarlen kvad.
“Haabard jeg heder,
holder ei navn skjult.”

11.
Thor kvad.
“Hvi dit navn skjule,
uden skyld du bar?”

12.
Haarbard kvad.
“End om skyld jeg bar,
skulde mit liv jeg
fri vel for slig en,
var jeg feig ei da.”

13.
Thor kvad.
“Slemt tykkes vade
om vaagen til dig
og væde bylten min;
lønned jeg dig, smaapilt,
de smædeord,
om jeg slap over sundet.”

14.
Haarbard kvad.
“Her vil jeg stande
og her dig bie;
fandt du ei mand saa ram,
siden Hrungne's fald.”

15.
Thor kvad.
“Minde vil nu du
om mødet med Hrungne,
den storladne jotun,
som stenhoved bar;
dog falde jeg lod ham
og for mig segne.
Hvad øved du, Haarbard! da?”

16.
Haarbard kvad.
“Jeg hos Fjolvare var
fulde fem vintre
paa øen hist,
som Algrøn heder;
stride der fik vi
og stridsmænd felde,
mangt var at friste,
mø os at vinde.”

17.
Thor kvad.
“Hvor arted sig jer eders kvinder?”

18.
Haarbard kvad.
“Tekke de kvinder,
om taalige kun;
hugsnilde kvinder,
om hulde kun;
udaf sand de
snorer tvunde,
og af dalen dyb
grunden grov de;
dog ene dem alle
jeg overlisted,
hvilte hos de søstre syv,
fik al deres gunst og gammen.
Hvad øved du, Thor! da?”

19.
Thor kvad.
“Jeg vóg Thjasse,
hin trodsige jotun,
Alvalde's søns
øine jeg kasted
høit paa himlen klar;
største minder
om mine storverk,
dem hver mand siden ser.
Hvad øved du, Haarbard! da?”

20.
Haarbard kvad.
“Snildt jeg da snæred
de sénkvelds hexer,
maned dem fra deres mænd;
Hlébard jeg tenkte
saa léd en jotun,
gav han mig galdrekvist,
sveg jeg ham saa fra sands.“

21.
Thor kvad.
“Lønned med fals du da gave god.”

22.
Haarbard kvad.
Ég det faar,
som af anden en skjer’;
ser hver til sig selv i sligt.
Hvad øved du, Thor! da?”

23.
Thor kvad.
“Jeg var øster
og jotners kvinder
bedske jeg brød
der i berg de ginge;
stor jotners æt blev,
fik alle leve,
ei mand da monne
i midgard blive,
Hvad øved du, Haarbard! da?”

24.
Haarbard kvad.
Var jeg i Valland
og valferd fulgte,
ædlinger egged,
dem aldrig forligte;
Oden har kjemper
i kampen faldne,
men Thor har træles kjøn.”

25.
Thor kvad.
“Ujevnt saa skifted
for æser flok du,
magted ret meget du.”

26.
Haarbard kvad.
“Thor har magt vel nok
men mod slet intet:
i vaande vidskræmt
blev du i vanten trengt,
og tyktes du Thor ei da;
voved du da ei
i vaanden din
hoste eller nyse,
saa Fjalar fornam det.”

27.
Thor kvad.
“Haarbard, din usling!
ihjel jeg slog dig,
fik over sund jeg sat.”

28.
Haarbard kvad.
“Hvi sette over sund,
naar slet ei det trenges?
Hvad øved du, Thor! da?”

29.
Thor kvad.
“Jeg var øster
og aaen verged,
da mod mig søgte
de Svaarangs sønner;
slog de med sten mig
dog seir dem ei gleded,
fik de dog først mig
om fred bede.
Hvad øved du, Haarbard! da?”

30.
Haarbard kvad.
“Jeg var øster,
med Einherja skjemted.
legte med lysmø,
lønstevne havde,
guldklare gleded,
gammen det mø var.

31.
Thor kvad.
“Traf der kvindelag kjært du.”

32.
Haarbard kvad.
“Trengte jeg da din hjelp, Thor!
at holde den lysmø.“

33.
Thor kvad.
“Den hjelp jeg gav dig,
fik ved haand jeg være

34.
Haarbard kvad.
“Tro dig jeg skulde,
om i trygd du ei sveg mig.”

35.
Thor kvad.
“Er ei hælgnagen,
som hudsko stiv om vaar.”

36.
Haarbard kvad.
“Hvad øved du, Thor! da?”

37.
Thor kvad.
“Berserkers brude
brød jeg i Hlésø,
voldt havde verst de,
vildet al folket.“

38.
Haarbard kvad.
“Kleint var da, Thor! det,
at du kvinder slog.”

39.
Thor kvad.
“Varulve var de
og vist ei kvinder,
styrted mit skib de,
som jeg støttet havde,
jog mig med jernstør
og elted Thjalve.
Hvad øved du, Haarbard! da?”

40.
Haarbard kvad.
“Jeg var i hærferd,
og hid jeg stevned,
med hærskjold reist,
at rødne spyd.”

41.
Thor kvad.
“Minder om det du,
at mén du bød os.”

42.
Haarbard kvad.
“Med haandrings bod jeg
bøde dig skal det,
som voldgiftsmænd fandt,
som vil os forlige.“

43.
Thor kvad.
“Hvor hented du hine
saa harmelige ord,
som aldrig jeg hørte
saa harmelige"?“

44.
Haarbard kvad.
“Hented hos gubber,
hine graahærde,
som bor i hjemmets hauger.”

45.
Thor kvad.
“Navn helt godt du
da giver dysser,
der du kalder dem hjemmets hauger.”

46.
Haarbard kvad.
“Siger saa jeg
i sligt et fald.”

47.
Thor kvad.
“Drilleri dit
skal dyrt dig staa,
vader jeg først om vaag;
tenker, du hyler
høiere end ulv,
faar du af hamren hugg.”

48.
Haarbard kvad.
“Siv har horkarl hjemme,
ham vil du vel treffe,
faar den dyst du døie,
det er dig nærmest.“

49.
Thor kvad.
“Mæler, som mund gir,
at mig det skal verst tykkes,
livrædde larv!
løgn i din hals!”

50.
Haarbard kvad.
Sandt tror jeg sige,
sén er paa ferd du,
langt var du nu, Thor!
om i løn du fór.”

51.
Thor kvad.
“Haarbard, din usling!
heftet mig har du.”

52.
Haarbard kvad.
“Aldrig jeg tenkte
Aasathors ferd
en hyrde hefte fik.”

53.
Thor kvad.
“Raad jeg dig raader:
ro du hid baaden,
mundhugg vi slutte,
kom til Magnes fader!”

54.
Haarbard kvad.
“Far du fra sundet,
ferjing jeg negter.“

55.
Thor kvad.
“Vis mig da veien
vil du om vaag ei ferje.”

56.
Haarbard kvad.
“Lidt er at negte,
langt er at fare:
stund er til stokken,
til stenen dernæst,
hold saa vei til venstre.
til du Verland naar.
Treffe vil Fjorgyn
der Thor, sin søn,
vise ham ætvei
til Odens lande.“

57.
Thor kvad.
“Vil jeg naa did idag?”

58.
Haarbard kvad.
“Naa med slid og møie:
i solrenningen
tenker jeg, tør det!”

59.
Thor kvad.
“Kort være snak vort,
der med krangl du kun svarer;
ferjeløn faar du,
findes vi hernæst.”

60.
Haarbard kvad.
“Træk du nu did,
der trold helt tar dig!”

---

Noter

Haarbard ɔ: Graaskjeg — Oden.
(3): meis ɔ: nistekurv.
(7): ège ɔ: Iv. Aas. eikja, en liden pram eller ferje.
(19): Alvalde, en jotun, Thjasse's fader.
(26): Fjalar, jotunnavn, her = Utgardeloke.
(29): Svaarang, en jotun.
(45): dysser ɔ: stenreiste gravhauger.
(56): Verland ɔ: menneskers land.
(58): “tør” ɔ: bliver der tøveir.