Ørnevisen
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
Historiske viser
31. Ørnevisen.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1. Alle smaa Fugle, i Skoven er,
- de giver paa Høgen stor Klage:
- han river af dem baade Fjer og Dun,
- han vil dem af Skoven jage.
- Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.
- 2. Saa fløj de sammen i Egetop,
- de lagde deres Raad paa ny,
- hvorledes de kunde en Fuglekonning faa,
- dem kunde fra Høgen fri.
- 3. Frem da traad den søllige Krage,
- hun var saa sorrigfuld:
- „Kejser vi os den gamle Ørn!
- jeg haaber, han vorder os huld.“
- 4. Det svarte alle de andre smaa Fugle,
- de svarte ja dertil:
- „Nu er Ørnen Fuglekonning,
- saa længe som Gud han vil.“
- 5. Dertil saa svarte den stolte Høg:
- „Vi steder[2] det ingenlunde;
- og skal den Ørn være Fuglekonning,
- han lægger os øde i Grunde.“
- 6. Alt da spurgte den gamle Ørn,
- han blev saa vred udi Hu;
- saa slog han den stolte Høg
- alt med sin skarpe Klo.
- 7. Derved da glædtes de andre smaa Fugle
- og synger hver med sin Stemme;
- i Lunden var Fryd og Fuglesang,
- alt der som[3] Ørnen var hjemme.
- 8. Sammen da sanktes den Høgehær,
- de skjuler baade Skov og Kær:
- „Vi vil os til Lunden
- og gøre den Ørn et Blær.[4]“
- 9. Det da hørte den simple Due,
- den fløj til Ørnen og sade[5]:
- „Nu da kommer den Høgehær,
- de agter at gøre dig Skade.“
- 10. Det da svarte den gamle Ørn,
- og baade hans Øjne de runde:
- „Saa mange Mus de bider en Kat,
- ti maa jeg rømme af Lunde.“
- 11. Bort da fløj den gamle Ørn
- alt med sine Unger smaa;
- de andre smaa Fugle de bleve da vilde,
- de vidste dem ingen Raad.
- 12. Nu sidder Høgen i Egetop
- og breder ud med sin Vinge;
- de andre smaa Fugle, i Skoven er,
- den monne saa jammerlig tvinge.
- 13. Nu sidder Kragen paa bare Kvist,
- og svælter hun over sin Klo;
- Uglen skjuler sig i Elleris,
- jeg venter, hun har Uro.
- 14. Viben hun løber i Ageren
- alt med sin høje Top;
- Høgen han kommer her flyvende frem,
- han tager og æder hende op.
- 15. Nu sidder alle de andre smaa Fugle
- og tier saa kvær som Sten:
- de har nu mist deres dejlige Sang;
- naar Gud vil, saa synger de den igen.
- 16. Nu er der Sorg udi Lunde,
- som før var Fuglesang;
- de fattig smaa Fugle dem ynkes mig,
- for Tiden gøres dem saa lang.
- 17. Hunden ligger under Bordet og sover,
- og Ræven i Gaasesti;
- naar Herre Gud vil, da vaagner han op,
- sine fattige Gæs at fri.
- 18. Katten hun ligger i Gaarden syg,
- og hver Mand vil hende hade;
- og Musen raader selv i fattig Kones Pose,
- den gør hende fuldstor Skade.
- 19. Gud han da hjælpe den fattige Ørn,
- som flyver over vilden Hede!
- han ved sig hverken Ly eller Læ,
- hvor han tør bygge sin Rede.
- Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.
