Adolph Ditlev Jørgensen biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Adolph Ditlev Jørgensen
(1840-1897)
Jørgensen, Adolf Ditlev, 1840-97, Historiker, Rigsarkivar. J. er født 11. Juni 1840 i Graasten. Faderen, Farver Markus Adolf Jürgensen (f. i Flensborg 13. Dec. 1807, d. 11. Avg. 1883), var en kraftig Personlighed, Formand for den danske Forening i Sundeved; Moderen, Marie Elise f. Bahnsen (f. i Aabenraa 13. Okt. 1812, d. 29. Marts 1844), var Søster til en af Danskhedens Forkæmpere i Nordslesvig, Raadmand M. B. (I, 448). 1853 kom J. i Flensborg Latinskole, men forlod Skolen 1857 og begyndte at lære Landvæsen paa Avnbølgaard i Sundeved. En Gigtfeber gjorde imidlertid Ende paa Landmandsplanerne; J. fik fornyet Lyst til Læsning, gjennemgik i Løbet af en Vinter de 2 øverste Realklasser i Flensborg Latinskole, tog i Foraaret 1859 Afgangsexamen (med Udmærkelse) og kom til Kjøbenhavn for at blive Polytekniker eller studere Naturvidenskab, men optoges snart af Undervisning og lod Skjønlitteratur, Filosofi og Historie trænge Naturfagene i Baggrunden. 1863 blev J. ansat som Hjælpelærer ved Latinskolen i Flensborg med Løfte om at blive Adjunkt og Bibliothekar ved et paatænkt offentligt Bibliothek for Slesvig, men afskedigedes under Okkupationen 1864 og vendte tilbage til Kjøbenhavn. Under den almindelige Skuffelse og Sorg søgte J. til Fortiden for at finde Hvile i den; det var med andre Ord de stærke Indtryk af den nationale Ulykke, der gjorde ham til Historiker. Anbefalet ved sine første Afhandlinger blev han fra 1. Jan. 1869 Assistent i Kongerigets Arkiv, Rentekammerafdelingen; 1874 rykkede han op til Fuldmægtig, og ved C. F. Wegeners Afgang blev J. Gehejmearkivar og overtog i Kraft af den samtidig indtrædende Nyordning tillige Ledelsen af Kongerigets Arkiv (fra 1. Jan. 1883), hvorefter han lod foretage store Omordninger i de forenede Arkiver og lettede Adgangen til dem. Ihærdig arbejdede J. imidlertid for en videregaaende Centralisation af vort Arkivvæsen og saa sine Bestræbelser sætte Frugt i Loven af 30. Marts 1889; som Rigsarkivar stilledes han nu i Spidsen for Rigsarkivet med tilhørende Provinsarkiver. 1886-87 førte J. Forsædet i den efter hans Opfordring nedsatte Kommission til Overvejelse af Administrationens Forsyning med Papir, hvis Undersøgelser have virket til Forbedring af vor Papirfabrikation.
J. har udfoldet en ualmindelig rig historisk Forfattervirksomhed. Allerede 1868-71 brød han sig Vej ved en Række skarpsindige Afhandlinger; flere af disse bleve samlede til «Bidrag til Nordens Historie i Middelalderen» (1871), der omfatter Studier over sønderjyske Æmner, historiske Folkeviser og vor ældste Historieskrivning. Fortsatte Studier over Folkeviserne offentliggjordes 1875 i «Hist. Maanedsskrift». 1874-78 udkom J.s «Den nordiske Kirkes Grundlæggelse og første Udvikling», et Hovedværk i vor historiske Litteratur. Indtil 1880 udsendte J. fremdeles talrige kritiske Afhandlinger vedrørende middelalderlige Forhold: «Bidrag til Oplysning af Middelalderens Love og Samfundsforhold» I-IV (1872 og 76), «Om Danebroges Oprindelse» (1876), «Det gamle danske Kongevaaben» (1879) o. m. fl. Efter 1880 have J.s Studier væsentligst omfattet Æmner af den nyere Tid. Særlig har J. skrevet en Række Biografier: «Georg Zoega» (1881), «Niels Steensen» (1884), «Hans Adolf Brorson» (1887), «Johannes Ewald» (1888) og fremfor alt det ualmindelig opsigtvækkende og betydningsfulde Skrift «Peder Schumacher Griffenfeld» I-II (1893-94), og udgivet Fru Heibergs Selvbiografi med oplysende Tillæg (4 Bd., 1891-92). End videre findes fra hans Haand en Del Afhandlinger, mest vedrørende sønderjyske Forhold, saaledes «Sønderjyllands Indlemmelse i den danske Krone 1721» (1885), «Christiern II paa Sønderborg» (1887 og 92), «Den ældste lutherske Kirkeordinans i den danske Kirkeprovins» (1889), « Kong Christian VIII og den danske Sag i Nordslesvig» (1894) o. fl. a., til Dels offentliggjorte i Tidsskriftet «Sønderjyske Aarbøger», der væsentlig skylder J. sin Tilværelse. Ogsaa de «2 Foredrag om Sønderjylland» (i «Festskrift til A. F. Krieger» 1887) og Foredraget om Danskhedens Bevarelse i Nordslesvig (1889) vidne om J.s levende Sympathi for hans Landsmænds nationale Kamp. Til Middelalderens Historie er J. næsten kun ved ydre Foranledning kommen tilbage i Afhandlinger som «Synspunkter for Opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margrethes Historie» (1883), «Helgenskrinene i St. Knuds Kirke » (I-II, 1886-87), nye « Undersøgelser vedrørende Danebroge og det danske Kongevaaben» (1887), «De historiske Folkeviser og Niels Ebbesen» (1891), «Kampen mellem Kongerne Svend og Valdemar 1157» (I-II, 1890-91) osv. Tillige har J. udfoldet en smuk Virksomhed i Folkeoplysningens Tjeneste, især ved «40 Fortællinger af Fædrelandets Historie» (1882, 3. Opl. 1892), der ere blevne supplerede med «Fortællinger af Nordens Historie» I-II (1893), men ogsaa ved «Sønderjyderne i den danske Hær» (1876), 1. Del af et paatænkt Hele, og «Valdemar Sejer» (1879), en Oversættelse af Kilder til denne Konges Historie. Som Chef for Arkivvæsenet har J. forestaaet Udgivelsen af de forenede Arkivers og senere Rigsarkivets Skrifter, hvorved han især har søgt at oplyse den danske Centraladministrations Historie og gjøre Rede for Arkivets Indretning. Selv har han udarbejdet «De danske Rigsarkivers Historie» (1884) og offentliggjort betydningsfulde Aktstykker i «Kongeloven og dens Forhistorie» (1886) og «Regeringsskiftet 1784» (1888). I Slægt med denne Forfattervirksomhed er ogsaa det ældre Skrift «Udsigt over Centraladministrationens, Domstolenes og de offentlige Samlingers Bygningshistorie» (1882). J. behandler de forskjelligste Æmner af vor Historie lige fra Oldtiden og til vore Dage; men overalt træder hans udprægede Forfatterindividualitet kjendelig i Møde. I Regelen søger han at sprede nyt Lys over den Sag, han sysler med, og naar ofte til overraskende Resultater. Med Forkjærlighed skildrer han Personligheder med rigt aandeligt Indhold; dristig trænger han ind i deres Sjælelivs Dybder, og med vidt Blik for Samfundsudvikling ser han dem i Sammenhæng med deres Tid. Skarp Kritik og levende Fantasi gaa Haand i Haand og fremkalde en sjælden Energi og Flugt i Tanken, medens Granskningens Understrøm er en varm Fædrelandskjærlighed, der har faaet sin alvorsfulde Grundtone fra de tunge sønderjyske Minder, og Granskningens Udbytte iklædes en Form, der ligesom ogsaa J.s mundtlige Foredrag – baade er klar og fængslende.
J. blev 1882 Medlem af Danske Selskab og 1883 af Videnskabernes Selskab, udnævntes 1894 til Kommandør af 2. Grad af Danebrog og blev s. A. af det filosofiske Fakultet kreeret til Æresdoktor. 1869 ægtede han Ida Marie Pedersen (f. i Randers 17. Okt. 1847), Datter af Sæbesyder F. P. C. P. (d. 1876) og Jacobia Martine f. Erstad. – J. døde 5. Okt. 1897.
Universitetsprogr. ved Reformationsfesten 1894.
Hans Olrik.
Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)
