Alf i Odderskær

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Kampscene
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
2. Alf i Odderskær.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. Alf han bor i Odderskær,
baade rig og bold med alle;
saa væne da haver han Sønner to,
de lader dem Kæmper kalde.
Men nu driver Uren[2] paa hviden Sand for norden[3].


2. Alf han bor i Odderskær,
han haver de Sønner snelle;
og de vil Kongens Datter bede[4]
alt udaf Opsals Vælde[5].
Men nu driver Uren paa hviden Sand for norden.


3. Det var ungen Helmer Kamp,
han beder lægge Sadel paa Heste:
„Jeg rider mig til Opsal i Dag,
Kongens Datter at fæste.“


4. Det var ungen Angelfyr,
beder sadle sig Heste:
„Alt skal jeg ride til Opsal i Dag,
det Jorden skal under mig briste.“


5. Midt udi den Borggaard
der aksler de deres Skind;
og saa gaar de i Højenloft
for Opsal–Kongen ind.


6. Ind kom ungen Helmer Kamp,
og stedtes[6] han for Bord:
„Konge, du give mig Datter din,
og vid mig Andsvar[7] god.“


7. Ind kom ungen Angelfyr,
han fører sit Sværd i Hand[8]:
„Konge, du giv[9] mig Datter din!
og røm selver af din’ Land[10]!“


8. Længe stod Kongen af Opsal,
og tænkte han derpaa:
hvad han skulde de Hellede to
for et Andsvar faa.


9. Det var Opsal–Kongen,
han svared et Ord dertil:
„Jeg giver ikke min Datter anden Mand,
end hun selv have vil,“


10. „Haver Tak, kære Fader min,
for I satte Kaaret til mig!
I giver mig ungen Helmer Kamp,
han bliver vel Mand for sig.


11. Jeg vil ikke have ham Angelfyr,
for han er halvt en Trold;
saa er hans Fader, og saa er Moder,
og saa er Slægten al.“


12. Det svared ungen Angelfyr,
og saa tog han oppaa[11]:
„Da gaa vi os i Gaarden ud
og fægte om Jomfruen baade.“


13. Det var Opsal-Kongen,
han svared et Ord dertil:
„Sværden’ er hvasse, og Drengene er raske,
I maa vel prøve det Spil.“ —


14. Alf han stander i Odderskær,
han lyer alt over de Felde,
da maatte han høre saa langt af Led
hans Sønner deres Sværde gjælle[12].


15. Det var Alf i Odderskær,
han sprang til Ganger rød;
end kom han til Kongens Gaard,
før Drengene ginge[13] til Død.


16. „Hør du, ungen Helmer Kamp,
og kære Sønne min:
hvi da sidder dit gode Sværd
saa ilde i Haanden din?[14]“


17. „Jeg har otte Ulivssaar,
de er baade dybe og onde;
havde jeg ikke uden eet af dem,
jeg kunde ikke leve en Stunde.“


18. Det var Alf i Odderskær,
vred op en Eg med Rod;
han slog til unge Angelfyr,
det han faldt død paa Jord.


19. „Lig nu, ungen Angelfyr,
og Blodet rinder dig til Døde:
saa ve var mig i Hjærte mit,
der jeg saa Helmer bløde.


20. Lig nu der, ungen Angelfyr,
og Blodet rinder dig med alle;
saa ve var mig i Hjærte mit,
der jeg saa Helmer falde.“
Men nu driver Uren paa hviden Sand for norden.



Fodnoter

  1. ↑ Indledn. S. 77; DgF. 1 Bd. Nr. 19.
  2. ↑ Ur, Uvejrsbyge.
  3. ↑ for norden, paa Nordsiden, paa Nordkysten.
  4. ↑ bede, vinde ved Bejlen.
  5. ↑ 2 Opsals Vælde (oldnord. „Uppsala–veldi“), hele det svenske Rige.
  6. ↑ 6 han stedtes, han stillede sig, traadte frem.
  7. ↑ vide Andsvar, give Svar.
  8. ↑ 7 med draget Sværd (som Trusel mod Kongen).
  9. ↑ giv; mærk Bydemaaden i Angelfyrs, Ønskemaaden i Helmers Tale.
  10. ↑ dine Land, gl. Flertal Intetkøn.
  11. ↑ 12, tog paa, udtrykte sig stærkt.
  12. ↑ 14, da kunde han paa lang Afstand høre sine Sønners Sværd klinge.
  13. ↑ 15 ginge til Død, døde.
  14. ↑ 16 Faderen er kommen til under Kampens Slutning, da Helmer ikke længer kan føre Sværdet med Kraft.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Alf_i_Odderskær&oldid=28687»