Den vrangvillige tjenestekarl

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den hellige biskop Torlaks jærtegnsbog


Den vrangvillige tjenstekarl


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2022



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hið íslenska bókmenntafélag: Biskupa sögur, København, 1858


En præst, som havde tjent under den salige biskop Torlak, Guds bekender, fik store vanskeligheder. Han havde en huskarl ansat, som var fjendtlig og vrangvillig. Der kunne hverken ventes fordragelighed eller arbejdsomhed fra den side. Og hvis præsten havde nogen indvendinger, da kom huskarlen med en økse og truede med lemlæstelse. Præsten ophørte da med sine bemærkninger, men huskarlen ophørte ikke med truslerne. Det forekom præsten, at denne vanskelighed ikke kunne løses med de folk, som var til stede, så han gav sig til at bede og bad den salige biskop Torlak om at tage sig af sagen og gøre det bedre, som syntes håbløst. Og han begyndte straks at synge psalteret til ære for den salige biskop Torlak. Men da præsten kom ind fra sine bønner, var huskarlen tavs, og han slyngede ingen ukvemsord efter præsten, hvilket var meget imod hans sædvane. Og fra da af talte huskarlen aldrig hårdt til præsten, og præsten selv fandt at dette var et stort mirakel og glædede sig i sit sind over den salige biskop Torlak.