Det norske Folks Historie bind 3 - Sigurd Jarls Drab
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Sigurd Jarls Drab
Under disse Omstændigheder kan det neppe engang synes uklogt, at Kongerne efterstræbte Sigurd Jarls og Kong Tryggves Liv, thi Folkets Kjærlighed og Hengivenhed maatte de nu engang have opgivet Tanken om at vinde, og deres Politik maatte fornemmelig gaa ud paa at herske ved Skræk. Først gik det ud over Sigurd Jarl. Det var imidlertid vanskeligt at komme ham paa Livet, da han altid var paa sin Post og havde mange Folk om sig, fordi han ikke troede Kongerne. Gunnhild søgte derfor at overtale sine Sønner til at bruge List. Hun spurgte Harald og hans Brødre, fortælle Kongesagaerne, hvorledes de agtede at lade det gaa med Herredømmet over Throndhjem. "I bære Kongenavn", sagde hun, "ligesom Eders Forfædre, men besidde kun lidet af Riget og ere mange om dette Lidet; Viken øster have Tryggve og Gudrød, hvortil ogsaa deres Æt paa en vis Maade berettiger dem, men Sigurd Jarl behersker hele Thrøndelagen, uden at jeg kan forstaa hvilken Adkomst en Jarl har til at unddrage Eder Herredømmet over et saa stort Landskab. Det er underligt, at I fare i Viking til fremmede Lande, men lade indenlands Mænd fratage Eder Eders Fædrenearv. Din Farfader Harald, efter hvem du er opkaldt, vilde ikke ansee det for nogen stor Sag at berøve en Jarl Liv og Rige, han som underkastede sig hele Norge og beherskede det til sin Alderdom". Harald meente at det ej var saa let at tage Sigurd Jarl af Dage, som at dræbe et Kid eller en Kalv, da han havde mange Frænder og Venner, og derhos var meget klog og saa yndet af Thrønderne, at han, saasnart han ventede noget Angreb af Kongerne, kunde være sikker paa at alle Thrønderne vilde stille sig paa hans Side. Gunnhild svarede, at hendes Mening heller ikke var, at man strax skulde begynde aabenbar Fejde med Sigurd; man skulde derimod fare frem med List og Lempe, og oppebie en bekvem Lejlighed til at faa Bugt med ham. En saadan Lejlighed vilde lettest tilbyde sig, naar man opholdt sig i Nærheden af ham, og hun foreslog derfor, at Harald og hans Broder Erling tilligemed hende selv skulde tage deres Vintersæde paa Nordmøre. Dette skede. De begave sig til Nordmøre, og Harald sendte Mænd ind til Jarlen med Gaver og venlige Hilsener, for at lade ham sige, at han vilde slutte et saadant Venskab med ham, som det, der havde været mellem Kong Haakon og ham; han bad ham derfor komme til sig, for at de kunde knytte Venskabsbaandet saa fast som muligt. Den kloge Sigurd tog meget venligt mod Kongens Sendemænd og takkede for de venskabelige Hilsener, men forsikrede at hans mange Forretninger ikke tillode ham at besøge Kongen. Derimod sendte han Kongen Gjengaver og de bedste Hilsener, og hermed maatte Sendemændene drage bort. Men han havde en Broder, ved Navn Grjotgard, der var meget yngre og langt mindre anseet. Han bar ikke Jarlsnavn, skjøndt han dog underholdt en Krigerskare og plejede at drage i Viking om Somrene. Ogsaa hos ham indfandt Sendemændene sig med Gaver, Vensksbahilsen og Indbydelse fra Kong Harald. Grjotgard, der synes at have været en svag og forfængelig Mand, lovede at komme, og indfandt sig ogsaa til den aftalte Tid hos Harald og Gunnhild, der toge venligt imod ham, viste ham den største Kjærlighed og Fortrolighed, og smigrede hans Forfængelighed ved at ytre, hvor utilbørligt det var, at Sigurd Jarl havde saa længe ladet ham være en Mand af ringe Anseelse i Sammenligning med sig selv. Disse Ord løde godt i Grjotgards Øre, og da Kongen nu sagde, at han skulde faa Jarlsnavn og Sigurd Jarls hele Rige, hvis han vilde være dem behjelpelig til at rydde ham afvejen, kunde han ikke modstaa denne lokkende Udsigt, men tilsagde Kongen sin Hjelp og Medvirkning. Det aftaltes da, at Grjotgard skulde drage hjem til sin Gaard[1], men bestandig holde Øje med Jarlen, og sende Kongen Bud, naar der var god Lejlighed til at komme uforvarende over ham. Ved Afskeden fik Grjotgard gode Gaver af Kongen. Snart indtraf og den forønskede Anledning. Om Høsten drog Sigurd Jarl paa Veitsler ind i Stjørdalen, og derfra til Aglo, (omtrent det nuværende Skatvol Sogn). Kongernes venlige Tilnærmelse havde, trods hans Mistænkelighed og Forsigtighed, dog denne Gang forledet ham til, ikke, som sædvanligt, at have mange Folk om sig, men kun at rejse med et lidet Følge. Grjotgard sendte derfor strax hemmeligt Bud til Kong Harald, at der neppe nogensinde vilde tilbyde sig en bedre Lejlighed til at overrumple Jarlen. Og endnu den samme Nat drog Harald og hans Broder Erling afsted med fire Skibe og meget Folk, og styrede ind ad Throndhjemsfjorden, hvor Grjotgard mødte dem. Det var stjernelyst, og de sejlede den hele Nat indtil de henimod Morgenen kom til den Gaard, hvor Sigurd var til Gilde[2]. De tændte strax Ild paa Husene, og brændte Jarlen inde med alle hans Folk. Endnu den samme Morgen tidligt forlode de Brandstedet og roede ud efter Fjorden syd til Møre, hvor de opholdt sig en Tidlang.
Sigurd Jarls Drab forefaldt, som det i Sagaerne heder, to Vintre efter Kong Haakons Død. Naar man tager i Betragtning, at Vinternat (14 Oktober) sandsynligviis allerede var forløben, da Sigurd indebrændtes, og at den anden Vinter saaledes allerede var begyndt, maa hans Drab med største Rimelighed henføres til Oktober eller November Maaned 962[3].
Fotnoter
- ↑ Det er ikke usandsynligt, at Grjotgard kan have boet etsteds paa Nordmøre, rimeligviis paa Leiven indenfor Agdenes, hvor hans Farfader Grjotgard blev dræbt (Landn. V 7, se ovf. B. I. S. 308), og hvor dennes Høj var oprejst søndenfor Agdenes (Landn. I 17).
- ↑ Denne Gaard maa efter Beretningens Ord have ligget ved Søen. Det bliver derfor meget rimeligt, hvad Munthe har antaget i Anmerkn. til Aalls Oversættelse af Snorre, Iste Deel 8. 108, at Stedet er den store, ved Søen smukt beliggende Gaard Auran, hvor der desuden findee en 4 Alen høj og 2 Alen bred Bautasteen. Man vil og vide, at der før Reformationen skal have staaet en Kirke der, hvilket end mere bestyrker Antagelsen, (se Kliiwer, Norske Mindesmerker 8. 55).
- ↑ Snorre, Har. Graaf. Saga, Cap. 3—6; Olaf Tryggv. Saga, Cap. 33, 34. Olaf den helliges Saga, Cap. 10. Paa de to sidste Steder tillægges der udtrykkeligt, at det er Are Frodes Tids-Angivelse. Dette stemmer ogsaa med hvad der senere opgives i Olaf Tryggv. Saga Cap. 104, at Haakon Jarl ved sin Død 895 var 58 Aar gammel, men ved sin Faders Død var 25 Aar gammel, og at han fra Faderens Død af havde været Jarl i 33 Aar. Forresten har Sigurds og hans yngre Broder Grjotgards Alder givet Anledning til megen Tvivl hos dem, som henførte deres Fader Haakons Død til henved 870; thi Grjotgard, den yngste, bliver derved mindst 92 Aar gammel, og Sigurd endnu ældre. Men det er ovenfor viist, at Haakons Død falder omkring 900; Sigurd kan da være fød c. 895 og ved sin Død 67 Aar gammel, og Grjotgard fem Aar yngre. Ved denne Lejlighed bliver det nødvendigt, allerede foreløbigt at omhandle de vigtigste Punkter af Tidsregningen for den følgende Deel af Aarhundredet, da man her aldeles ikke kan stole paa Sagaernes Angivelser, hvor det gjelder mere indviklede Kombinationer, eftersom disse allerede ere istandbragte i ældre Tider, sandsynligviis af Are og Sæmund Frode, saaledes at Sagaernes Angivelser øjensynligt ere lempede efter dem, ikke at tale om, at de enkelte Angivelser ikke sjælden stride mod hinanden indbyrdes. Det maa her først og fremst bemerkes, at da de fleste Sagaberetninger grunde sig paa Sagaer om enkelte Personer eller Ætter, maa de Tidsangivelser, der kun omhandle Afstanden mellem to Tidspunkter i een og samme Mands Livs-Historie, altid ansees for paalideligere, og for mere umiddelbart opbevarede efter de oprindelige Sagaer, end de, som sammenstille forskjellige Personer og Ætter. Blandt saadanne forholdsvis paalidelige Angivelser maa man først og fremst regne hiin, der lader Haakon Sigurdssøn være Jarl i 33 Aar. Dette siges, med Tillæg af at de 33 Aar ere at regne fra hans Faders Død, i det ovenomtalte Sted af Olaf Tryggv. Saga Cap. 104. De 33 Aar uden nogen nærmere Bestemmelse, fra hvilket Tidspunkt, nævnes i det Kvad til Jon Lopftssøns Ære, som tillægges Sæmund Frode, 8tr. 20; (Fornmanna Sögur X 8. 425), og i Kongerækken efter Historia Norvegiæ fol. 18 a; dog nævnes rigtignok paa begge Steder først Harald Graafelds Fald, saa at man paa en vis Maade kan forklare det som om Beregningen udgik fra dette Tidspunkt. I den Bearbejdelse af Olaf Tryggvessøns Saga, som tillægges Odd Munk, siges det derimod udtrykkeligt, at de 33 Aar regnes fra Harald Graafelds Fald (Cap. 22). Harald Graafelds Regjeringstid angives forskjellig. Regner man sammen de hos Snorre og i de med ham meest stemmende Kongesagaer anførte Aars Angivelser, faar man Haralds Regjeringstid efter Haakon den godes Død til at udgjøre 15 Aar; i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 53 (hos Snorre Cap. 13) siges det ogsaa udtrykkeligt at være Are Frodes Udsagn, at Haralds Død indtraf 16 Aar efter Haakon den godes, 13 efter Sigurd Jarls, og at Haakon Jarl i 13 Aar raadede over sin Fædrenearv i Throndhjem, førend Harald Graafeld døde. Derimod angiver Kvadet om Jon Loptssøn (Str. 18) og Kongerækken efter Historia Norvegiæ Harald Graafelds Regjeringstid til 9 Aar. Historia Norvegiæe selv regner derimod 14 Aar (fol. 8 b). Agrip regner 15 Aar for Harald Graafeld, men lader rigtignok Haakon kun herske 20 Aar efter dennes Død. Om Harald hersker der saaledes Usikkerhed, medens derimod Angivelserne om Haakon den gode, efter hvad der forhen (B. II. 8.354,355) er anført, maa ansees paalidelige, da de tillige stemme med samtidige engelske Angivelser. Der er endnu en Angivelse, som stedse gjentages uforandret, nemlig at Haakon Jarls Tog til Danmark, for at understøtte Kong Harald Gormssøn mod Kong Otto, foregik i hans (Haakons) 13de Aar. Da denne Angivelse kun vedkommer Haakons egen Biografi, maa den ligeleded ansees sikker; dog er der ogsaa her Tvivl om, fra hvilken Tid den skal regnes, da Fagrskinna (Cap. 48) kun nævner "Haakons 13de Aar", medens Odd Munks Bearbejdelse af Olaf Tryggv. Saga (Cap. 15) udtrykkeligt regner fra Harald Graafelds Død, hvilket man og af Snorres og de øvrige Kongesagaers Antydninger kan se at have været den Beregning, de have fulgt, og sandsynligviis Are Frodes. Opstille vi nu som faste Punkter, hvad der maa ansees aldeles tilforladeligt, nemlig Haakon den godes Død i 961 og Slaget ved Svoldr Aar 1000, tilligemed Olaf Tryggvessøns Regjeringstid i 5 Aar (hvorom nedenfor), da faa vi: Hvis Harald Graafelds Regjeringstid regnes til 15 Aar, og Haakon Jarls til 20 (efter Ágrip), altsaa begge tilsammen 35 Aar, falder Haralds Død ved 976 og Haakons 996, hvilket passer temmelig godt. Hvis Haakons Død regnes med Odd Munk til 33 Aar efter Harald Graafelds, falder hin ved 1009, dersom Haralds Regjeringstid regnes for 15 Aar, og ved 1004, hvis den regnes for 9; men begge Dele vise sig strax urigtige; eller hvis de 33 Aar regnes tilbage fra 995, falder Haralds Død ved 962, hvilket ligeledes er urigtigt. Hvis de 13 Aar regnes eller Harald Graafelds Død, falder Toget mod Kejser Otto ved 984, hvis Haralds Regjeringstid regnes for 9 Aar, og ved 988, hvis den regnes for 15 Aar. Denne Beregningsmaade har Snorre og de fleste Bearbejdelser af Kongesagaerne fulgt, øjensynligt fordi de alene derved kunde faa Olaf Tryggvessøn, hvis Fødsel de henførte til 968 eller 969, til at deeltage i Bestyrkningen af Danevirke efter hans Giftermaal med den vendiske Kongedatter Geira, hvorom der maa have været et gammelt Sagn. Men nu veed man (hvorom mere nedenfor) af tydske Forfattere, at dette Kejser Ottos Tog til Danmark foregik i Aaret 975, og at enhver anden Tidsangivelse følgelig er fejlagtig. Regner man derimod de 13 Aar fra Sigurd Jarls Død, eller fra det Tidspunkt, da Haakon fik Jarlenavn, nemlig 962, da passer Angivelsen fuldkommen. Da man nu tillige, hvad der allerede af det ovenanførte fremgaar, maa regne de 33 Aar fra Sigurds Død, bliver der stor Sandsynlighed for, at ogsaa de øvrige Angivelser af samme Slags skulle regnes fra den Tid, den omhandlede Person selv begyndte at føre Konge- eller Jarletitel, eller at kalde sig Herre til Riget, ikke fra hans umiddelbare Formands Død. Anvendes dette paa de 15, 14 eller 9 Aar, som tillægges Harald Graafeld, falder hans Død, naar vi regne 15 Aar fra Erik Blodøxes (950) i Aaret 965. De 9 Aar kunne her ej benyttes, da de vilde bringe hans Død op til 959, hvilket er urigtigt; ved de 9 maa altsaa en anden Beregning være fulgt. Erindrer man, at Gamle Eriksson, der var Brødrenes egentlige Formand, faldt 956, og at Harald først da kom i Spidsen for dem, vil man neppe finde det usandsynligt, at disse 9 Aar virkelig regnes fra 958, hvilket ligeledes for Haralds Død giver 965. Denne Tidsregning, der bekræfter Rigtigheden af hvad der forhen er antaget om Erik Blodøxes Død, paa samme Tid, som den støtter sig dertil, bestyrkes paa det fuldkomneste af nogle Angivelser i den ældste skriftllge Optegnelse af Norges Historie, som vi kjende, nemlig Thjodrek Munks. Her heder det i Cap. 5, at Haakon Jarl herskede i 30 Aar efter Graafelds Død, og i Cap. 6, at Kejser Ottos Tog — der tillægges udtrykkeligt, at det var Otto II eller Rufus, — forefaldt 10 Aar efter Graafelds Død; denne er saaledes paa begge Steder beregnet til 965. Vistnok lader den ogsaa Harald herske i 12 Aar, men da dette aabenbart strider mod de to indbyrdes med hinanden stemmen de Angivelser, maa det rimeligviis kun ansees som en Fejl i Tallets Nedskrivning. Her komme og andre Omstændigheder i Betragtning. Læser man med Opmerksomhed Fagrskinnas 36te Capitel, saa ser man, at det egentlig er Forfatterens Hensigt at gjøre Regnskab for, hvorledes Harald tilbragte ethvert Aar paa Vikingetog, ligesom ogsaa Gunnhild ifølge de Ord, der hos Snorre lægges hende i Munden, udtrykkeligt siger at hendes Sønner hvert Aar droge i Viking. Men hiint Cap. i Fagrskinna nævner kun fire Somre (altsaa fra 961 til 965). Kormaks Saga bestyrker paa det merkeligste Fagrskinnas Troværdighed, thi den omtaler at Kormak kort efter Haakons Død kom til Harald Graafeld, fulgte med ham paa et Tog til Irland, sad derpaa to Vintre hjemme, og ledsagede den følgende Sommer Kongen til Bjarmeland. Fagrskinna lader Kongen i det første Aar (961) drage til Danmark, i det andet (962) til Skotland og Irland, i det 3die (963) ti] Gautland, og i det 4de (964) til Bjarmeland. Den fordeler saaledes nøjagtigt Togene paa samme Maade som Kormaks Saga, uden at man dog her kan tænke paa nogen kunstigt indrettet Overeensstemmelse. Strengt taget fortælle ogsaa de større Kongesagaer, som det nedenfor vil sees, egentlig kun om fire Somres Begivenheder, udfyldende den øvrige Deel af de 15 Aar med blotte Tal. Og Mag. Adam sætter ligeledes, som vi have seet, Haakons (her Haakon Jarls) Regjering i 30 Aar. Alle de øvrige Aarstal (blandt disse og Angivelsen i Till. til Landnáma, at Dyrtiden under Graafeld indtraf 80 Aar før 1056) synes saaledes at burde rettes efter disse Hovedpunkter: Haralds Død 965, og Toget mod Kejser Otto 975. Bliver Harald Graafelds Regjeringstid end derved kortvarigere end almindeligviis antaget, saa vil man dog ikke finde den saa opfyldt af Begivenheder, at man savner Plads til disse.
