Ebbe Skammelsøn

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Ebbe Skammelsen i Bryllupsgården
Maleri af Agnes Slott-Møller
Dansk folkedigtning


Ridderviser
44. Ebbe Skammelsøn.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen


1. Skammel han bor sig nør i Ty,
han er baade rig og kaad[2];
saa væne har han Sønner fem,
de to fores ilde ad[3].
Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.


2. Ebbe han tjener i Kongens Gaard
baade for Guld og Ære;
hjemme sidder Peder, hans Broder,
han lokker hans Hjertenskære.


3. „Hil sidder I, stalten Adelus,
og syr Hr. Ebbe Klæder!
Ebbe han tjener i Kongens Gaard,
han spotter eder og hæder[4].“


4. „Saa grant[5] da kender jeg Ebbe,
og Ebbe kender grant sig:
han spotter ingen stalt jomfru,
halv mindre spotter han mig.“


5. „Hør I, stalten Adelus,
vil I være min Fæstemø?
det vil jeg for Sanden sige:
Ebbe, min Broder, er død.“


6. Drukke de det Fæstensøl
end den samme Nat,
Brylluppet end før Maanedsdag,
de raadte det i–saa brat[6].


7. Det var Ebbe Skammelsøn,
han vaagned om Midjenat;
talte han for sin næste Svend
af sin Drøm saa brat.


8. „Mig tyktes, at min Stenstue[7]
stod al i lysen Lue;
der brændte inde Peder, min Broder,
og saa min skønne Jomfrue.“


9. „Det I tykte, jer Stenstue
stod al i brændende Glød,
det er: Peder, jer Broder ,
holder Bryllup med jer Fæstemø.“


10. Det var Ebbe Skammelsøn,
han bandt sig Sværd ved Side;
saa bad han sig Orlov,
hjem til sin Fader at ride.


11. Det var Ebbe Skammelsøn,
han kom saa vel i Lag[8]:
han kom til sin Faders Gaard
den første Bryllupsdag.


12. Ud kom Ebbes Søstre to
med Guldkar paa hviden Haand:
„Velkommen, Ebbe, vor Broder,
hjem til vort eget Land.“


13. „Hør I det, mine Søstre to,
hvad jeg spør eder ad:
hveden[9] er dette møgle Folk,
her er samlet i Dag?“


14. Svared hans yngste Søster
udaf saa megen Nød:
„Det er Peder, din Broder,
holder[10] Bryllup med din Fæstemø.“


15. Sin ene Søster gav han Guldbrase paa Bryst[11],
den anden Guldring paa Haand:
„Dem havde jeg agtet min Fæstemø,
førte dem af fremmed Land.“


16. Den ene Søster bad ham hjemme være,
den anden bad ham heden ride:
„Tøver du her i denne Nat,
der bliver os alle til Kvide.“


17. Ebbe han vendte sin Ganger omkring,
han vilde af Gaarden ride;
hans Moder fik i Tøjlen og holdt,
hun bad ham hjemme bide.


18. Hans Moder fik ham Hynde og Stol,
at sidde paa de øverste Bænke;
hans Fader fik ham Kande i Haand,
bad, han skulde gaa at skænke.


19. Skænked han den brune Mjød
og saa den klare Vin;
hver Sinde han til Bruden saa,
da randt ham Taar paa Kind.


20. Silde om den Aften,
Rimen han faldt paa,
det da var den unge Brud,
hun skulde til Senge gaa.


21. Fulgte de den unge Brud,
alt til det Brudehus[12];
for gaar Ebbe Skammelsøn,
han bær for hende Blus.


22. Ledte han den unge Brud,
alt ad den Højeloftsbro;
„Mindes I det, stalten Adelus,
I gav mig eders Tro?“


23. „Al den Tro, jeg eder gav,
den har Peder, eders Broder;
men alle de Dage, jeg leve maa,
jeg vil eder være for Moder.“


24. „Jeg loved[13] jer ikke til min Moder,
jeg loved jer til min Viv!
derfor skal Peder Skammelsøn
lade sit unge Liv.


25. Hør I, stalten Adelus,
I rømmer med mig af Lande!
jeg vil slaa Peder, min Broder, ihjel,
og taale for eder den Vaande.“


26. „Slaar I Peder, eders Broder, ihjel,
siden skal I mig miste!
saa maa I sørge jer selv til Døde
som vilden Fugl paa Kviste.“


27. Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit Sværd uddrog;
det var stalten Adelus
han til Jorden vog.


28. Saa tog han det blodige Sværd
alt under sit Skarlagenskind;
saa gik han i Stenstuen
for Peder, sin Broder, ind.


29. „Hør du, Peder Skammelsøn,
du tøver altfor længe;
Bruden længes fast efter dig
udi sin Brudeseng.“


30. Mælte det Peder, hans Broder,
svared han alt saa brat:
„Saa gerne vil jeg dig unde
at sove hos Bruden i Nat.“


31. Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit Sværd uddrog;
det var Peder, hans Broder,
han til Jorden vog.


32. Hans Fader gjorde han ilde saar,
hans Moder miste en Haand;
fordi træder Ebbe Skammelsøn
saa mangen vild Sti om Land.
Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.


Fodnoter

  1. ↑ Indl. S. 34—38.
  2. ↑ 1 kaad, munter, livsglad.
  3. ↑ de to fores ilde ad, for de to gik det ilde.
  4. ↑ 3 spotter eder og hæder, spotter og haaner eder.
  5. ↑ 4 grant, nøje.
  6. ↑ 6 de raadte det i–saa brat, de bestemte det saa hastigt.
  7. ↑ 8 Stenstue (her og i V. 28) Storstue, Hovedbygning (Ind1. S. 19 ned.).
  8. ↑ 11 vel i Lag, til Pas, i rette Tid.
  9. ↑ 13 hveden er, hvoraf kommer det, at saa mange Mennesker ere samlede.
  10. ↑ 14 holder, som holder.
  11. ↑ 15 Brase, bredt Spænde, Brystsmykke.
  12. ↑ 21 Brudehus. Bryllupet holdtes paa den fra Fædrene nedarvede Maade med et stort Gilde, der varede i flere Dage (derfor „den første Bryllupsdag“ i V. II); paarørende og Naboer i Mængde var indbudte dertil („det møgle Folk“ i V. 13); Den kirkelige Vielse var almindelig i Herremandsstanden, men spillede dog en underordnet Rolle. Bryllupets Hovedbegivenhed (den Handling, som ogsaa gav det retslig Gyldighed), var, at Bruden og dernæst Brudgommen førtes til Brudesengen. Vejen gik fra „Stuen“ eller „Stenstuen“, hvor Festen holdtes, ad Svalegangen („Højelofts–Bro“) til det Kammer i „Loftet“, der skulde tjene som „Brudehus“. En Ridder, ofte en af Brudens nærmeste Slægtninge, skulde undervejs bære Blus foran hende, dels for at lyse op, dels som Værn mod Trolde i dette afgørende Øjeblik af hendes Liv. Denne Vandring til Brudehuset bød den nemmeste Adgang til upaaagtet at tale med Bruden.
  13. ↑ 24 loved, elskede.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Ebbe_Skammelsøn&oldid=35165»