Eiríkur Jónsson biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Eiríkur Jónsson
(1822-1899)
Jónsson, Eiríkur, 1822-99, nordisk Filolog. E. J., Søn af Jón Bergsson (senere Præst) og Sigríður Eiríksdatter, er født paa Hoffell i det sydøstlige Island (Øster Skaptafells Syssel) 18. Marts 1822. Efter i Aarene 1841-46 at have besøgt Latinskolen paa Bessastaðir indskreves E. J. ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han i Studenteraarene under Ledelse af K. Gíslason (VI, 24) deltog i Forarbejderne til Cleasbys islandsk-engelske Ordbog. Hans Hovedarbejde er den for det kgl. nordiske Oldskriftselskab med Bistand af G. Thórðarson udførte «Oldnordisk Ordbog» (1863), der er anlagt som en det prosaiske Sprog omfattende Haandordbog uden Kildehenvisninger, men væsentlig grundet paa foreliggende Materiale af forskjellig Art. Som eneste Nøgle til Sagasproget i dets Helhed afhjalp den ved sin Fremkomst et længe følt Savn og er endnu ved sin lette Tilgængelighed for videre Kredse ikke lidet benyttet. I Forening med K. Gislason har han besørget Textredaktionen af «Njáls saga» (1875), og i Forening med Docent F. Jónsson udgiver han «Hauksbók» (1892 ff.). Paa Islandsk har han skrevet en Række historiske Aarsoversigter («Skirnir» 1863-73, 1875-87) og Korrespondancer til islandske Blade. Han ansattes 1872 som Arnamagnæansk Stipendiar, 1874 blev han Viceinspector (Viceprovst) paa Regensen. Gift 27. Okt. 1868 med Jensine Petrine Jensen. J. døde 30. April 1899.
Kr. Kaalund.
Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)
Bibliografi
Titler i E-Bibliotek
