En huldreko

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif Dansk.gif


Norske folkesagn og eventyr


En huldreko

Oversat fra norsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Jo, det siger jeg for vist! Hvordan gik det ikke med Nilsa-Hans her det ene året. En aften skulle han ud for at lede efter en stud, som ikke var kommet tilbage. Studen havde været borte i flere dage. Jo, Hans gik ude i skovene ved Storakleivo og søgte efter bæstet. Det var rigtigt magsvejr, tåge og finregn, som det nogen gange kan være.
   Han gik og gik. Ingen stud at se. Men hvad skete? Lige som han var kommet ind i Natadalen, så møder han en huldre. Præcis som et menneske at se til, med rødt livstykke og hvid skjorte, og en mælkebøtte under armen - skulle til sæteren velsagtens.
   Og sikke fletninger hun havde - og som hun gloede på ham. Han sagde ofte, at det var som om han var hensat i en anden verden, han så bare fletningerne. Men så pludselig var hun væk igen, det var som om hun forsvandt i tågen.
   Nå, han gik videre ned gennem Natedalen, og der, inde under Hatedalshellaren fandt han studen. Men som den så ud! Den havde ikke et hår på kroppen. Hvis den ikke havde været inde i højen, så ved jeg ikke hvor - den kunne ikke være blevet så tiltusket på anden måde.
   Men så en aften ved malketid, stod en ko med bøtte på hornene ved Hanses stalddør og ville ind. Det var en fremragende ko, det var som det flød fra den.
   Men tror du de sansede at kaste stål over bæstet? Det var vel en huldreko, en som hulden havde sendt hjem til Hans. Hvis de havde kastet stål over koen, så havde de beholdt den. Men nu forsvandt den og de så den aldrig igen.


Kilde: Johannes Heggland: 'Tysnes. Det gamle Njardarlog'. Bind 2. Segner frå Tysnes, samla ved Sigurd Brottetveit.