Et huldresagn fra Austevoll
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Et huldresagn fra Austevoll
Anker Eli Petersen
© 2006
En aften, det var i første halvdel af attenhundredetallet, gik en gut fra Byrkjeland oppe i Hufthamar udmarken og ledte efter fårene. Det tog lang tid for ham at finde dem, og det var ved at blive mørke da han skulle vende hjem. Som han nu gik der, fik han øje på et kvindfolk som stod på en høj et stykke borte. Han råbte til hende:
"Hej, pige, du skal være min brud, skal du!"
Han fik ikke noget svar, og han kunne ikke se hvilken slags kvindfolk det var. Men det skulle han tids nok få at se.
Drengen var forlovet, og kort tid efter den aften i Hufthamar-udmarken skulle han giftes. Men på bryllupsdagen, da de skulle til at drage til kirken, kom huldren - for det var en huldre han havde råbt til den aften. Hun kom med både krone og bryllupskjole, og hun havde også et følge med sig. Nu var hun kommet og ville tage ham på ordet, at hun skulle være hans brud. Det begyndte at se lidt truende ud, dette, for huldren ville ikke give sig, og han kunne ikke komme til kirken med nogen anden.
Til alt held var en ældre kone fra Eido blandt bryllupsgæsterne. Hun var kendt for at kunne mer end sit Fadervor. Det var en kone der i Eido som "var sengeliggende", som de siger her. En dag kom en fæl mandsskikkelse ind, en underjordisk, eller hvad han nu var, og stillede sig op ved barnevuggen, og da hentede de hende, for hun var den eneste som kunne få ham fjernet. Det siges der i hvert fald.
Hvilke kunster hun brugte, fortælles ikke, men hun fik huldrefolket til at forsvinde, og de viste sig aldrig igen.
Kilde: Nedskrevet af Hallvard Bjånes: "Fra Fjon til Fusa" 1957.
