FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Skáldhelge Þórðarson

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


B. Sagaskjalde (o. 900 - o. 1050)


Skáldhelge Þórðarson.

Denne digter, der særlig er bekendt fra rimerne om ham (1), må have levet i begyndelsen af det 11. årh. Han var en sønnesønssøn af en landnamsmand Ásgeirr, der kom til Island med Hrómundr på Gilsbakke (2). Han var gift med en sønnesøns datter af den bekendte høvding Midfjord-Skegge (3); faderen boede på gården Höfðe. Helge viste sig meget tidlig udviklet både i legemlig og åndelig henseende (jfr. meistaraskáld til orða, rime I, 14). Rimerne fortæller om, hvorledes Helge blev forelsket i en bondedatter Þorkatla, men faderen vilde ikke give ham hende og tilbød ham, som det synes af en sær trodsig opfattelse, sin yngre datter, Þórdis. På grund af et meget stærkt tryk fra familjens side giftede han sig, trods sin stærke uvilje, med Þórdis, men sendte hende hjem to år senere og rejste selv til Norge, hvor han blev Erik jarls hirdmand. Han vendte tilbage til Island, blev, på grund af sin gamle tilbøjelighed, indviklet i stridigheder og begik flere drab. Efter atter at have været i Norge og endogså i Rom vilde han rejse til Island igen, men blev nu forslået til Grønland. Her levede han hele resten af sit liv og opnåede snart megen anseelse, ja blev tilsidst landets »lovmand« (ɔ: lovsigemand). Iøvrigt holder rimerne sig næsten udelukkende til hans kærlighedshistorie, og det på en temmelig sentimental måde. Han skal i Grønland, hvor han blev gift påny, have haft en uægte søn, der også var digter. Der har været en saga om Skáldhelge, som er tabt.

Det er rimeligt, at Helge har digtet flere erotiske vers eller digte. Et par lausavísur synes at være antydede i rimerne, således i IV, 31, VII, 40 (?). Ellers kendes intet af ham undtagen to linjer i AM 738, 4º (4).




Noter:

1) Grønl. hist Mind. II. bind, hvor alle oplysninger findes, og i Rimnasafn I.
2) Ldn. 69.
3) Ldn. 170.
4) Skj. digtn. B I, 286.