Flydeøer 3 - Mykines

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Faeroysk.gif


Færøske Folkesagn og Eventyr


Flydeøer 3 - Mykines

Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Mykines skal efter sigende have været en flydeø. En mand fra bygden Sørvágur, som jævnligt var på fiskeri, var meget bange for storhvalerne ude på havet, og da han ikke selv ejede bævergejl(1) at skræmme dem bort med, brugte han tyremøg, som han smed i vandet når hvaler befandt sig tæt ved båden.
   Nu som han sidder ude på havet og driver vest for Vágoy, ser han en stor ø komme ud af tågen. Alle drager deres fiskesnører ind og ror hastigt til øen. Manden fra Sørvágur, som først havde fået øje på øen, kastede tyremøget op på et næs som de var kommet til, og steg så selv i land. Da tog øen bund på grund af tyremøget, som var blevet kastet op på næsset, og derfra har øen fået navnet Mykjunes (Møg-næsset). Andre kalder den Mikines (Mægtigt næs) på grund af det store næs på den østlige side af øen kaldet Núgvunes.


I andre beretninger bliver sagt, at der engang var en jætte som ville bo på Færøerne. Men de øer han bedst kunne lide var for små, og derfor ville han lægge flere af dem sammen. Først tog han Koltur og placerede den på dens nuværende beliggenhed. Så drog han til Skúvoy for at drage den til Koltur og gøre dem landfaste. Men folkene fra Skúvoy spurgte ham om han virkelig ville bo på den ø som Kalv lille(2) havde ejet. Da jætten hørte dette, at en kalv havde ejet Skúvoy, ville han ikke have den og takkede demfor at de havde fortalt ham det. Han gav dem store gaver og drog bort derfra.
   Norden for landet fandt han så en stor ø, som han syntes ville være god for ham at bo på. Han drog den syd over havet, men da han kom på den vestlige side, lige ud for Vágoy, magtede han ikke at flytte den længere. Han lå en uge og baksede med at få den sydpå til Koltur, men kunne ikke længere flytte den, han kunne ikke rokke den fra stedet.
   Olm i hu sagde han da: "Ak ja, ak ja, hvis jeg nu fandt en anden ø, så skulle jeg sænke denne i havet," fordi han ikke undte andre end sig selv at bo på Mykines.


Endnu den dag i dag, fortælles der at mænd en gang imellem skal have set en ø nord for Vágoy. Høje fjelde er synlige på den, samt dybe dale og hvide vandfald. Det er især mænd fra Sørvágur som ofte har set øen, når de har været i udmarken for at se til fårene, der hvor Nordhavet er synligt. Det er ikke så mærkeligt at Mykinesboerne bliver bekymrede, når de hører at der nu igen er nogen som har set denne ø - hvem ved om jætten ikke stadig er i live og vil sænke Mykines i havet, for at få den nordlige ø flyttet sydpå og sætte den hvor han vil have den.



Fodnoter:

(1) Bævergejl (på færøsk: bævur) var et stærkt lugtende stof fra bæveren, som man brugte på både for at holde de store hvaler borte. Man har nu nok brugt andet materiale med samme effekt, da bævere aldrig har været på Færøerne. Men stoffets navn hang ved. (a.e.)
(2) Kalv lille (Kálvur lítli) er en af de mest berygtede færøske sagnfigurer. Han var præst på Sandoy før reformationen og hans psykopatiske adfærd, som forårsagede mange menneskers død, har næsten dæmoniske proportioner i den færøske sagnverden. Bare navnet er synonymt med uhæmmet ondskab. I denne myte misforstår jætten skuvingernes udsagn og tror at de taler om en lille kalv.