Grottesangen

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Eddalignende tekster


Grottesangen

Gróttasöngr


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er hovedsagelig Guðni Jónssons Eddukvæði (Sæmundar-Edda), 1954.


Carl Larsson: Fenja og Menja ved kværnen Grotte
1.
Til kongens hus
var der kommet to
fremtidskyndige:
Fenja og Menja —
vældige kvinder
med virke som trælle
dér hos Frode,
Fridleivssønnen.


2.
Kvinderne ledtes
til kværnens leje
for dér at drive
den drejende sten;
hverken et hvil
eller velfærd undtes,
førend larmen
lød fra sliddet.


3.
— — — — —
— — — — —
»Læg nu lejet,
løft nu stenen!«
Kvinderne bød han
at kværne videre.


4.
Med sang og summen
snurrede stenen,
til de fleste folk
hos Frode sov;
møllen malede —
Menja sagde:


5.
»Vi maler rigdom,
vi maler lykke,
maler gods til Frode
på glædeskværnen.
Han skal sidde på guld
og sove på dun;
vågner han glad,
er det vel malet.


6.
Ingen skal her
den anden skade,
bevirke ondt
eller volde død.
Sin brors bane —
bragt som fange —
skulle man skåne
for skarpe sværd.«


7.
— — — — —
(Frode:)
»Hvil ikke længere
end verset er kvædet,
men gerne så kort
som gøgen på himlen.«


8.
»Fuldklogt, Frode —
du folkets ven! —
tænkte du næppe
ved trællekøbet
Ene styrke
og ydre talte;
om ætten har du
intet erfaret.


9.
Rungner var hård —
ram som sin far;
stadigt stærkere
stod dog Tjasse.
Fra Ides og Ørners
æt er vi kommet
som børn af brødre
i bjergjætters tal.


10.
Grotte er ikke
af grånet fjeld
eller gjort af store
sten på jorden.
Nu kender vi jætter
kværnen fra før
og magter derfor
at male sådan.


11.
Vi søstre i leg
samlede kræfter
i ni vintrer
nede i jorden;
så stod vi begge
med storværket endt
og førte et vældigt
fladbjerg derfra.


12.
Klippen blev rullet
fra kæmpernes gård,
så jordens grundvold
gav sig imens.
Vi smed de store
snurrende sten —
den mægtige kværn —
til menneskers brug.


13.
Siden drog vi
synske kvinder
frem til strid
med folk i Svitjod;
i kamp mod flertal
knuste vi skjolde
og gik igennem
en gråklædt hær.


14.
Vi styrtede fyrster,
støttede andre
og gav Guttorm
den Gode hjælp;
freden var knap
før Knues fald.


15.
Hele det halvår
holdt vi da på
og vandt os ry
som vældige kæmper;
folk blev spiddet
på spyddets blad
og sværdet smurt
med sårenes blod.


16.
Nu er vi kommet
til kongens hus —
trøstesløse
og trælbundne;
fødderne værker,
vi fryser i kulden —
at male fred
for Frode er trist.


17.
Sæt stenen i stå
og stands den kværn!
Jeg tog min tørn,
nu tager det slut.«
»Først når Frode
finder det godt,
kan vi standse kværnen
og stille til hvil.


18.
Hent os hellere
hærdede spyd;
med blodige våben
vækker vi Frode.
Vågn nu — Frode! —
hvis du vil høre,
den sang vi synger
fra sagnenes tid.


19.
Østen for borgen
ses ild i bavnen;
veddets flammer
varsler om kamp.
En hærgende hær
er hastigt på vej
for at brænde byen
fra Budleætten.


20.
Snart har du tabt
sædet i Lejre,
de gyldne ringe
og gudekværnen.
Nu driver vi hårdt
på drejestangen;
de faldnes blod
skal flyde varmt.


21.
Drøjt har min fars
datter nu malet;
da så hun mængder
mærket til død.«
Store stokke
forstærket med jern
knustes på møllen.
»Mal nu videre!«


22.
»Vi maler atter,
til Yrsas søn
får Halvdans død
hævnet på Frode.
Barn og bror,
begge dele,
kalder hun sønnen —
vi kender besked.«


23.
De kværnede vredt
med kraftige tag,
de unge kvinder
med jættestyrke;
bjælkerne brast
og bunden skred —
de kæmpe kværnsten
knustes itu.


24.
Da kom et kvad
fra kæmpens datter:
»Vi har malet dit mel —
mere end nok;
til fulde sled vi —
Frode! — ved kværnen.«