Hos Aandemaneren Igjugarjuk – Døden (KR)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Uddrag af
Fra Grønland til Stillehavet
Døden
Fortalt af Kivkarjuk
Knud Rasmussen
København, 1926
Det viste sig ugørligt at udrede deres religiøse Forestillinger saadan, at der kom Sammenhæng deri; saa snart man begyndte at spørge om Ting, der ikke var absolut haandgribelige, viste Opfattelserne sig saa delte, at de ofte modsagde hinanden. Man vidste intet bestemt, hæftede sig heller ikke ved, at Stammens Vismænd modsagde hinanden; det eneste, der blev staaende fast, var, at det var overordentlig vanskeligt at trænge til Bunds i alle de skjulte Ting, der unddrog sig vor Viden. Deres Opfattelse af Livet efter Døden forstaas bedst gennem følgende Sagn, der fortaltes mig af Kivkarjuk:
"Himlen er et stort Land med mange Huller. Disse Huller kalder vi Stjerner. Her bor mange Mennesker, og naar de spilder noget, løber det ud gennem Stjernerne og bliver til Regn eller Sne. Oppe i Himlens Land lever de døde Menneskers og de døde Dyrs Sjæle hos Himlens Herre, Tapasum Inua.
Menneskenes og Dyrenes Sjæle bringes ned paa Jorden af Maanen. Dette sker, naar Maanen ikke er synlig paa Himlen; da er den paa Vej til Jorden med Sjæle. Efter Døden behøver man ikke at blive det samme, som man var i levende Live; saaledes kan Menneskesjæle blive til alle Slags Dyr. Pinga vaager over Dyrenes Liv og holder ikke af, at der dræbes alt for mange. Intet maa gaa til Spilde, og Blod og Indvolde skal dækkes til, naar man dræber en Ren.
Saaledes er Livet evigt; kun ved man aldrig, i hvilken Skikkelse man genopstaar."
Rensdyreskimoerne beskæftiger sig meget lidt med Tanker om Døden, men har den Tro, at alle Mennesker genfødes, idet Sjælen stadig vandrer fra Liv til Liv. Gode Mennesker bliver Mennesker igen, onde Mennesker genopstaar som Dyr, og paa denne Maade opfyldes Jorden; thi intet, der eengang har faaet Liv, kan nogensinde tilintetgøres og gaa tabt.
Kilde
Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet, bd. 1, ss. 177-178, 183. København, 1926.