Huldregildet i Stølsbjerget

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif Dansk.gif


Norske folkesagn og eventyr


Huldregildet i Stølsbjerget

Oversat fra norsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Hvis man befinder sig på Tveit-vassnuten natten til Efterårsjævndøgn, i klart vejr og måneskin, vil man kunne se Stølsbjerget (på Langårdsdalssøens nordside) åbne sig en stund om natten. Da kan man inde i selve Stølsbjerget se en stor, flot og fuldt oplyst gildesal. Hele salen er af det pure guld. Man kan se guldet glitre og skinne i lyset og genspejles i Langårdsdalssøen.
   Da kan man høre genlyden fra huldemusikken1 som bliver spillet og larmen fra huldrene som lystigt svinger sig i dansen.
   Ud på natten vil man så se Stølbjerget lukke sig igen. Lyset forsvinder helt, og der bliver mørkt i bjerget. Da er festen slut.
   Man kan da tydeligt høre fodtrin i natten, raslen over moser og i krat. Det er huldrer som har været til gilde i Stølsbjerget, og som nu skynder sig hjem til deres egne bjerge før solen stiger om morgenen.


Kilde: Vikebygs Sogeblad 1980.


1) slott, egentlig slått, melodi som bliver slået på strengeinstrument. Norsk folkemusikkstykke knyttet til dans el. ceremoni, fremført på traditionelle instrumenter el. sunget.