Huldrekæden

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif Dansk.gif


Norske folkesagn og eventyr


Huldrekæden

Oversat fra norsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Tæt ved Stolmastova stod Ingebrigtstova. Bag den var der en bjergknude som kaldtes Huldaskarvet. En gang imellem hørte de hulden ømme sig inde i bjerget, og mente at hun var i barselsnød.
   En dag gik konen i Stolmastova ind i ildhuset som stod syd for Ingebrigtstova. Hun skulle koge løbe til bæsterne. Da hun kom derind, så hun at der hang barnesvøb til tørre over ildstedet.
   Det måtte være huldens vasketøj, for de havde hørt hende ømme sig fornylig, og ingen af kvinderne i husene havde nyfødte børn. Det som hang over ildstedet var et lindeklæde, eller et bredt selebånd som hulden svøbte sit barn med, og det var vel det eneste udstyr hun havde.
   Konen vidste at man ikke måtte røre huldetøj med hænderne. Derfor stak hun en bagespade ind under klædet og løftede det varsomt fra stangen, og lagde det udenfor ildhusvæggen.
   Dagen efter var lindeklædet borte. Da konen kom ind i ildhuset, hang en lang sølvkæde over ildstedet. Det skulle være lønnen for at hun ikke havde rørt huldeklædet med hænderne.
   Kæden var så lang, at den blev delt i tre, og fulgte tre familier i Våge.
   Men der fulgte bare ulykke med disse kæder. En kone som ejede den ene huldekæde, druknede syd for Våge da hun var gravid og skyllede tøj i en dam nede ved havet.
   Det forlyder også, at kæden skulle være fundet på et folketomt skib som kom drivende ind fra havet. De fortalte bare at de havde fået det af hulden for at snyde strandfogeden.


Kilde: Johan Tufteland : 'Soga og segner knytt til Stolmastova' i Sunnhordland årbok 1965.