Iviangersouk som reiste heelt omkring Landet (Rink)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
33. Iviangersouk som reiste
heelt omkring Landet
Iviangersouk med Følgeskab reiste sydpaa og da han var kommen langt sydpaa fik han Lyst til at reise hele Landet rundt. Det var nemlig paa hiin Tid, da der endnu gik et Sund igjennem Landet ved Ilulissat (Jakobshavn) hvorved Beboerne af Øst-og Vestkysten havde Samqvem. Da de naaede Aluk (en Ø ved Østkysten) gave de Baaden et nyt Betræk, reiste derpaa videre, og da de ikke mere traf paa Beboere, standsede de for at erhverve Reisemad, hvergang de manglede saadan. Engang saae de store Sværme af Hvidfisk og Narhvale, hvorfor de sloge Telt op og Iviangersouk gik i Kajak med sin yngre Broder. Denne fangede en Hvidfisk af usædvanlig Størrelse og trak den foreløbig op paa en Ø, hvorefter de roede videre og kom til et Land, hiinsides hvilket der saaes et Mylder af Telte, som om det kunde være Maager der havde sat sig. Et Par skinnende hvide Kajakker laae udenfor og kom over imod dem. Da de kom nærmere, saaes Mændene at have ganske lyse Øine som Blandingsafkom. Det første, de sagde til Brødrene, var at tilbyde dem deres Hustruer, men da Iviangersouk svarede, at de ikke kjendte til denne Skik, bleve de blot indbudte til at følge med til Teltene. Her saae de ogsaa Qvinder af Blandingsafkom. De bleve vel beværtede, men da de efter Maaltidet skulde prøve Kræfter ved at løfte et Sælskind, der var udstoppet med Sand, gjorde Brødrene dem ganske til Skamme. Paa Hjemveien fulgte de to Kajakmænd atter med dem, men da de underveis viste dem den store Hvidfisk, som Iviangersouks Broder alene havde slæbt op paa Landet, bleve de ganske tause. Brødrene beværtede dem og sagde til dem ved Afreisen, at de vilde komme den følgende Dag. Men da Iviangersouks Dagen efter kom til Teltpladsen, vare de alle forsvundne. Det var nemlig Frygten for Brødrenes Vrede, som havde jaget dem bort. Iviangersouk fortsatte Reisen, kom omkring Landet ved Ilulissat og styrede saa atter sydpaa. Underveis blev hans Broder syg og døde. De begrove ham paa en lille Ø, som efter dem fik Navn af Uviarniak (nær Kolonien Godthaab).Anmærkning. Det er ikke ganske klart, om der i dette Sagns Oprindelse spores en europæisk Indflydelse, eller om det er af samme, at Europæerne have faaet den hyppig udtalte, men dog i de naturlige Forhold aldeles ubegrundede Antagelse, at der fordum skal have været et saadant Sund ved Jakobshavn, saavelsom Formodningen om Efterkommere af de gamle Nordboer paa Østkysten.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 73-74