Juleprædiken
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Juleprædiken
De nativitate domini sermo
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2025
.jpg)
Gode brødre! Lyt til, hvad der her i denne hellige bog fortælles om denne søndag, for denne dag er viet til lov og pris af den hellige konge lige så vidt, som kristendommen er udbredt. Og sådan kommer Gud til enhvers hjerte, og vi skal sørge godt for os selv frem til denne dag, sådan som David siger om denne dag: Hec est dies quam fecit deus, exultemus et letemur in ea. »Dette er dagen, som Gud har skabt; lad os glædes på den og fryde os.«[1]
Hvad skete der den nat, da Gud, Vorherre, blev født? Dengang drog kejser August med en stor hær mod Betlehem — den by, hvor Gud blev født. Da kiggede kejseren op på himlen og så en stjerne, som lyste mere klart, end han før havde set. Da kom han i tanker om, hvad profeter havde forudsagt om Guds fødsel, og de sagde, at et menneske skulle fødes af en uberørt jomfru, og at han ville blive kaldt Jesus, og han er det sæleste barn, som er blevet født.
Og den, som tror på ham, skal leve blandt hans engle og helgener. Dér findes hverken sult eller tørst, ingen alderdom eller mørke, hverken råb eller jammer, ingen klynken, ingen gråd, ingen sorg, ingen smerte. Dér er der lys uden mørke og liv uden død og ungdom uden alderdom og helse uden sygdom. Og selv om alle mennesker talte fra tidernes begyndelse til verdens ende, så ville de ikke få fortalt om al den himmelske glæde og herlighed, som findes dér, og som han har tiltænkt sine venner og dem, som følger hans bud.
Det er godt for deres sjæle, som blev født til denne verden, at de kan få del i dette rige og den herlighed, som findes dér, sådan som profeten Daniel sagde med disse ord: »Tusind tusinder tjente ham, og ti tusind gange hundrede tusind stod foran ham[2] og sang disse ord: ‘Hellig, hellig, hellig er du — Himlens herre! — himlene og jorden er fyldt af din herlighed.’« Sådan sang englene til Vorherres ære og agtelse, og den måde, hvorpå han blev født til denne verden for at frelse menneskeheden, vakte forundring. På samme tid otte år før Guds fødsel, da skinnede solen midt om natten så smukt som midt på dagen, hvor den skinner smukkest og mest klart.
Nu er denne dag særdeles hellig — gode venner! — og alle de sjæle, som er i Helvede, de får fred, såfremt de tager imod kristendommen før denne dags helligholdelse. Nu er denne dag så hellig, fordi Vorherre blev født denne nat — ham, der frelste hele menneskeheden fra Helvede. Men før Gud lod sig føde til denne verden, da kom alle sjæle — både gode og onde — til Helvede; så stor en magt havde Djævelen, før Vorherre lod sig føde til denne verden af Jomfru Maria på denne dag, som vi kalder søndag. Og lige så vidt, som kristendommen er udbredt, agter kristne mennesker denne dag.
Men da fik Herodes — denne onde konge — besked om, at der i Betlehem by var blevet født et barn, som skulle være konge over alle konger og over hele verden. Og da så nogle hyrder, som vogtede får på fjeldet, en smuk stjerne og megen herlighed over byen Betlehem, og de så engle synge vidunderligt og det lys, der skinnede over Sankt Maria, fordi hun fødte det mest højbårne barn, som er kommet til denne verden.
Det var den samme engel, Gabriel, som med disse ord meddelte Maria, at hun skulle blive med barn: »Hil dig — Maria! — fuld af nåde. Herren være med dig. Velsignet er du blandt alle kvinder, og velsignet er dit livs frugt.«[3] Sådan talte englen til Maria, og hun var da med barn. Men da svarede Maria og sagde: »Hvordan kan det gå til — Guds engel! — for jeg har ikke ligget med en mand for at få et barn?« Da svarede Guds engel og sagde: »Hør — Maria, Kristi jomfru! — Helligånden kommer over dig, og den højestes kraft omgiver dig. Og hele verden stråler på grund af dig, for den har henligget i mørke indtil fødslen af det barn, som du skal føde. Hele kvindekønnet blev forbandet på grund af Adams kone, Eva, fordi hun på slangens tilskyndelse brød Guds befaling, da hun spiste af frugten og gav den til Adam. Da forbandede Gud hele kvindekønnet, fordi de spiste af frugten fra det forbudte træ. Men alligevel skal de nu være velsignede, for du skal føde det mest sæle og dyrebare barn, som bliver født i verden.«
Og vi må holde denne højtid vel på syndfri vis, sådan at vi kan takke og love Vorherre, som skabte os til denne verden, og som nu er med os i denne hellige tid, for han påbød vores forfædre at holde den med renfærdighed og kirkegang og hellige bønner og uddeling af almisser. Forfald ikke til overdreven druk og frås, for som den vise Salomo sagde: »Dér, hvor overdreven druk styrer mennesket, dér hersker Djævelen.« Og Vorherre sagde i sit evangelium: »De, som i denne verden priser overdreven druk og frås, og som ikke vil gøre bod, men forbliver i disse synder til deres dødsdag, de får ingen plads i Himlen sammen med Gud, men ender i Helvede blandt djævlene.« Dér er der skrig og gråd og sult og tørst og en altfortærende ild, som er syv gange varmere end den varmeste, man kan tænde i denne verden. Og der er evigt mørke uden lys, alderdom uden ungdom.
Og selv om hvert et menneske havde hundrede hoveder, og der i hvert hoved var hundrede tunger af jern, og de alle talte fra tidernes begyndelse til verdens ende, så ville de ikke få fortalt om alt det onde, som findes i Helvede. Dér høres arme sjæles ilde jammer, og alle siger som med én stemme: »Ve os, ve os, at vi skulle fødes og ende i sådanne pinsler på grund af vores synder!« Da svarer Herren med profeten Davids ord: Quid gloriaris in malitia, qui potens es in iniquitate?[4] Hvad lovpriste du, dengang du var i denne verden, siden du ikke gjorde noget godt og ikke ville gøre noget godt? Da staklerne kom til dit hus og bad om almisser for Guds skyld, da ville du ikke give dem noget, men jog dem væk fra din dør. Troede du — din arme sjæl! — at du ville blive berøvet hele din formue, hvis du gav dem almisser, siden du havde så umildt et hjerte i denne verden?
Og desuden siger Vorherre til disse arme sjæle: »Jeg led meget for jer, men I gav mig kun en ringe tak. Jeg fastede i 40 dage og nætterne med. Jeg blev udleveret til jøderne for at blive korsfæstet. Dette tålte jeg for jeres skyld, men I ville ikke finde jer i ét ord, som blev sagt til jer, uden at forkaste det. Jeg kunne, hvis jeg ville, sende jer til Helvede med ét eneste ord. Retten fordømte mig for jeres skyld. Jeg blev slået og hængt på et kors. De tog en tornehjelm og satte den på mit hoved for at håne mig. De stak et spyd i siden på mig, så mit blod flød på jorden. Jeg blev begravet, men rejste mig fra døden. Hvad gjorde I for mig i denne verden, når jeg tålte så meget for jeres skyld? Jeg gav jer solskin og regn, frugtbar jord, mad og klæder, liv og helse, men I gav mig ingen tak.« Derpå siger Vorherre til disse sjæle: »Det var formålsløst, at jeg skabte verdens herlighed for jeres skyld. Nu har I selv forspildt det, som jeg havde tiltænkt jer. Jeg kan ikke med retfærdighed idømme jer en anden dom end den, I selv har bevirket. Nu skal I få det, som I selv har valgt. I forkastede det sande lys, så vær nu i mørket. I elskede døden, så vær nu fortabte. I fulgte Djævelen, så drag nu med ham til Helvedes evigt brændende ild.« Derefter drager de til Helvedes pinsler, hvor de skal opholde sig for evigt.
Nu — brødre og søstre! — skal vi tage os i agt for Helvedes pinsler i den tid, vi er her. Gud har tilstået os, at vi kan opnå det rige og den velsignelse, som apostlen Paulus talte om med disse ord: »Øjet kan ikke se, og øret kan ikke høre, og hjertet kan ikke begribe, hvor stor en herlighed Gud har beredt og hver dag bereder for sine venner.«[5]
Nu skal vi overholde denne gode højtid vel og gå til gudstjeneste disse tolv dage, så Gud vil vise os barmhjertighed og tilgive os vore synder og beskytte os mod alle urene lyster og modtage vores almisser og bønner for hans fødselsdags skyld — den, som vi dyrker og agter. Og den, der holder denne højtid vel og agter den, han vil få plads i Himlen hos Gud. Men de, som ikke vil det, må tåle den næste verdens pinsler og denne verdens plager. Lad os nu på herlig vis holde denne højtid, Gud til ære og os til nåde i både denne verden og den næste. Lovet og æret være ham per omnia secula seculorum[6]. Amen.
Noter:
