Lindorme ved kirker

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Folkeæventyr og mytiske sagn

Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 124

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928

Lindorme ved kirker

25. Paa Kirkens østre Gavl staar i en Kampesten indhugget et firføddet Dyr (maaske en Løve) med noget (mulig et Barn) i Munden, hvorom et gammelt Sagn fortæller, at et Dyr (men det skal have været en Lindorm) har borttaget et Barn fra Daaben, og at Figuren hensigter paa denne Tildragelse.
Lyngby 1808. B. F. Rønne.
(Oldn. Ark.)

26. Der ligger en Lindorm i Højen paa Ydby Kirkegaard, og den er der en Guldklump i Enden af.
   Den har en Gang ligget rundt om Kirken, saa Folk ikke kunde komme ind i den, men saa var der en Mand, som slog den ihjel, saa Folk kunde komme derind igjen, og den blev derefter begravet i Højen med Guldklumpen paa sig.
   Kirken er brunden to Gange, og naar den kommer i Brand tredie Gang, skal der graves i Højen, og Guldet bliver da fundet, og det kan Kirken bygges op for igjen.
Marius Jensen, Vestervig.

27. Den Tyrkalv, der skulde slaas med Lindormen, var der otte Karle om at trække ind paa Kirkegaarden, og efter at den havde været i Kamp med Lindormen, blev den bagefter skudt af Karlene, der laa udenfor.
Sml. J. F. IV 87. Lars Krog, Assing.

28. De havde begyndt Bygningen af Lindknud Kirke en lille Fjerdingvej vesten for, hvor den nu ligger, og sønden Ulvhøj, men saa maatte de flytte den til Lindknud By, for der var en Lindorm, der var saa stor, at den næsten kunde omsno Bygningen, de havde begyndt.
Simon Nielsen, Hovborg.

29. Der er en Sten i Tranbjærg Kirkemur, hvori er indhugget en Lindorm. Den Sten er Overligger over den tilmurede Kirkedør. Folk kunde ikke komme ind i Kirken for den Lindorm, som der er afbildet.
1906. Katrine Andersen Nørregaard, Holstebro.

30. Der kom en stor Øddel og lagde sig omkring Ydby Kirke, saa ingen kunde komme ind ad Døren, for ingen Mennesker turde binde an med den. Saa fik de fat i en Tyr, som blev bunden for Øjnene, og trak den derhen, og den stak Øddelen ihjel.
Jebjærg Højskole.

31. Sagnet om en Lindorm, der forhindrede Folk fra at komme ind ad Kirkedøren, men dræbtes af en syv-Aars Tyr anvendes ogsaa her. Døren var den Gang mod Nord.
Brylle. H. J. Høgsholt.

32. Under Brande Kirke i Vejle Amt skal ligge en Lindorm, som en Gang vil vælte den, naar Kirken er rigtig fuld af Folk.
   Samme Sagn om Gjellerup Kirke.
   Se ogsaa Nr. 41.
Lærer Rasmus Nielsen, Hammerum Højskole.

33. Min Bedstefaders Oldefader hed Søren Vorm, for det han havde skudt en stor Lindorm, der vilde sno sig om Aarhus Domkirke.
   Da han havde skudt Ormen, blev han spaaet af en gammel Kone, at saa længe der var en Blodsdraabe af den Familie i Gaarden, saa skulde de ikke blive fattige.
   Min Oldefader sørgede saadan, da min Fader solgte Gaarden til hans Broder, og denne atter til en fremmed, for saa kom den helt ud af Familien, og de havde endda ejet den i mange Slægtled.
Maren Sørensdatter, Egaa.

34. Der er en Holm her østen for Nordby, der kaldes Lindholm, og hen midt i denne Holm er der en Rende. Der skal en Lindorm være gaaet op af den. Den var saa forfærdelig stor og stærk og gik over til Jylland og lagde sig rundt om Aarhus Domkirke.
   Hvis den kunde have naaet at bide i sin Hale, saa kunde den have væltet Kirken, men den var lige vel lille.
S. P. Degn, Nordby.

35. Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm.
   Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, saa Folk kunde ikke komme i den.
   Saa blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre Aar. Derefter trak de ham op paa Kirkegaarden, og han gaar imod Lindormen, men kan ikke magte den.
   Saa tager de den hjem igjen, og nu fik den nymalket Mælk i fire Aar til. Den kommer saa atter derop, og nu dræbte den Lindormen.
Peder A. Stærk, Madum Sø.

36. Der har ligget en Lindorm om Skibet Kirke, og den er aftegnet paa en Sten paa den vestre Ende.
   Ingen kunde komme i Kirken, saa længe den var levende, og saa opfødte de en Tyr og den fik de ind til Lindormen, og den møvrede den ogsaa.
Jens Pedersen Helle, Reventlovshede.

37. I Nørre-Nissum Kirkebakke ligger en Lindorm, der stadig vogser. Naar den bliver saa stor, at den kan naa om Kirken og sætte Halen i Munden, rejser den sig for at vælte den.
   I de samme Dage fødes en Tyrkalv, som bliver opfødt med nymalket Mælk i syv Aar, og den skal saa gaa imod Ormen.
Lærer Andersen, Vorbasse.

38. En tilmuret Kirkedør paa den nordre Side af Uggerløse Kirke har man et Sagn om, som findes flere Steder, nemlig at en Lindorm havde lagt sig for Kirkedøren, og man derover maatte skaffe ny Indgang. Den blev stanget ihjel af en Tyr, som i syv Aar var opfødt med sød Mælk.
   Et lignende Sagn fra Toslrup Kirke. Her er den søndre Dør tilmuret.
(Additam. 347 a.) 1829. Dr. J. H. Larsen.

39. I Abrahamsø, Elmelunde, boede en Lindorm, som havde sine Unger oppe i Taarnet paa Elmelunde Kirke. Den kom op til dem igjennem Glamhullerne; men Folk turde ikke gaa i Kirke for den.
   Saa opfødte de en Tyr med Mælk og Nøddekjærner til at kæmpe med den, og den sejrede ogsaa over Lindormen, saa Folk kunde begynde at gaa i Kirke igjen.
Theodor Jensen.

40. Ved en Kirke her i Nærheden, men a kan ikke huske, hvad det var for en én, har der en Gang været en stor Lindorm. Den lagde sig rundt om Kirken og truede til sidst med at vælte den.
   Da opfødte de en Kalv i tre Aar med ene nysmalket Mælk og lod den da gaa i Kamp med Lindormen. Men da Kalven saa den, blev den bange og løb sin Vej.
   Saa fik den lige saadan Føde i tre Aar til og var da bleven til en stor og vældig Tyr, som ikke var bange for noget.
   Kampen imellem Uhyrerne endte med, at Lindormen blev dræbt, men Tyren blev saa overspyt af Edder og Forgift, at de strags blev nødt til at skyde den.
   A kan ikke huske, om Folkene havde henvendt sig til en klog Mand og faaet det Raad af ham at opføde saadan en Kalv. Hvis det er Tilfældet, saa havde han ogsaa paalagt dem at skyde den bagefter.
Niels Pedersen Sepstrup, Gjellerup By.

41. Der skal ligge en Lindorm under Brande Kirke, og naar der kommer allerflest Folk i Kirken, vil den vælte den, og ingen kommer levende ud. Saa kommer den op og gjør Ulykker omkring i Sognet, hvor den kan.
   Der skal saa opfødes to Tyrkalve med sød Mælk og Hvedebrød, og de skal mødes med den nede i Brandlund Sande, hvor der skal staa en stor Kamp.
   Ormen basker med Halen, saa Sandet staar højt op, og da skal der komme to Guldborde til Syne. Dem skal saa Kirken opføres for igjen. Min Farbroder har set Lys brænde over dem.
   En Mand har en Gang været ved at grave efter dem, men man véd ikke, om han kom til dem. Til enkelte Tider skal man endnu kunne se en Mand staa der, bøjet over en Spade, og se ned mod Jorden.
   Folk har været bange for at komme i Kirken om Helligdagene for det Sagns Skyld.
Klemmen Pedersen, Overgaard, Brande.

42. Kirken i Torstrup nord for Ringsted har to Indgange. Den nordre er gjort, fordi Folk i tre Aar. ikke kunde komme ind af den søndre Dør for en Lindorm.
   Flere prøvede paa at dræbe den, der blev ogsaa skudt, men det bed ikke paa den.
   Saa blev der opfødt en Tyr med Mælk, og da den var to Aar gammel, lod man den kæmpe med Ormen. Den blev dog ilde tilredt og blev nu fodret et Aar til. Saa fik den Magt med Ormen.
1873. Højskoleelev Niels Peter Hansen fra Bukkerup. J. Kamp.

43. I Rise paa Ærø har været en Lindorm, og den laa omkring Kirken og kunde naa at stikke Hovedet ind ad Kirkedøren og naa helt op til Alteret. Den gav sig endogsaa af med at grave Ligene op paa Kirkegaarden. Gudstjenesten var nu standset i lang Tid.
   Saa blev der opfødt en Tyrkalv i en Gaard lige overfor Kirken med sød Mælk i tre Aar, og nu stod Kampen imellem dem.
   Paa Kirkemuren tæt ved Vaabenhuset, hvor der før har siddet en Dør, er en flad Sten med Lindormens Billede. Den slaar en to tre Bugter, og oven over er udhugget tre Ansigter, det er de tre sidste Lig, den gravede op.
Urban Hansen Mølholt.

44. I et lidet Skab i Ejby Kirke findes Levningerne af tvende store Horn, hvorom man fortæller, at da Kirken blev bygget, vilde man paa den nordre Side anbringe en Dør til Indgang. Denne sees endnu kjendelig at have været og er tilmuret. Man vil, at en Lindorm med Afkom skal have forhindret denne Dørs Indretning. Over det tilmurede Dørhul findes i Kalk anbragt en stor og tvende smaa Lindorme.
   Og nu fortæller Fabelen, at Sognets Beboere har i 5 Aar med sød Mælk opfødt en Tyr til at stride med Lindormen, som han endelig dræbte, men derefter blev rasende og sprang ud i en ved Byen liggende Tørvemose, hvor han ogsaa omkom.
   Af denne Tyr vil Krøniken, at ovenmældte tvende Horn skal være. Saa vidt man kan skjønne, har de været mange Gange større end af almindeligt dansk Kvæg.
Ejby 1809. Müller?

Disse Horn forsvandt 1841 eller 42 efter en Reparation og sagdes af Kirkeejerens Forvalter at være indsendt til Museet.
(Oldn. Ark.)

45. Der havde lagt sig en Orm omkring Ydby Kirke. Den vogsede stærkt, og der blev sagt, at hvis den kunde blive saa stor, at den kunde lægge sig helt om Kirken og faa Halen i Munden, saa ødelagde den Kirken.
   Saa blev der hørt om Raad til at faa den ødelagt, og der blev da raadet dem at opføde en Tyrkalv, der skulde gaa løs paa Ormen.
   Da den var født op, tog en Mand sig paa at føre den hen til Ormen, og saa gav den sig i Lag med den og ødelagde den.
Se ogsaa Nr. 26 og 30
L. N. Bertelsen.

46. Paa Kirkegaarde maa der ikke være Lindetræer, for da vil der ved Træets Rødder avles en stor Orm, som kaldes Lindorm.
   Den er slem til at lægge sig foran Døren paa de Kirker, hvor Døren vender mod Solen (mod Syd). Derfor har man tit maattet flytte Døren, da Lindormen har spærret den sydlige Indgang.
   En Gang havde man været saa uforsigtig at plante en Lind paa en Kirkegaard, og man kunde da mærke, naar Ormen rørte sig, for da rystede Træet. Man opfødte da en Tyr med sød Mælk for at kæmpe med Ormen, og saa gravede man nu under Træet, til Ormen kom frem, og da gjorde Tyren det af med den.
   Om mange Kirker i Vestsjælland siges der ligger en Lindorm under dem, og naar de bryder ud, da styrte Kirken om.
Md. Larsen, Nordrup. J. Kamps Saml.

47. Vaabenhuset ved Kirke-Hvalsø Kirke findes paa den nordre Side, medens det almindelig paa Sjælland er paa den søndre.
   Der laa i ældre Tid en Lindorm omkring Kirken og havde sit Hoved liggende lige for Indgangen. Da maatte Folk bryde Hul paa den nordre Side for at komme ind.
   Men nu gjaldt det ogsaa om at komme af med Ormen. En klog Mand gav dem det Raad, at de skulde opføde en Tyr med sød Mælk og Nøddekjærner i 3 Aar.
   Den opfødtes i gamle Hans Hansens Gaard i Byen lidt sydvest for Kirken, og Kampen stod paa Tyrebroen - saaledes kaldes endnu den Dag i Dag en jævn Plads lige syd for Præstegaarden paa selve Gaden. Enden blev, at Ormen blev dræbt.
Lærer Karlsen, Hvalsø.

48. Der laa en Lindorm omkring en Kirke, som hed Fips Kirke. Der laa den i tre Aar, men saa var der én i Sognet, der lærte dem, at de skulde føde en Tyrkalv op, som kunde dræbe Lindormen, for ingen kunde jo komme i Kirken for den.
   Den blev født op i tre Aar, og saa var nu Ormen 6 Aar gammel. Da var den saa stor, at der restede blot en halv Alen, saa kunde den have bidt i sin egen Hale.
   Endelig blev Tyren gammel nok, og saa blev den ladt ind til Ormen. Den blev overspyt med Gift og døde, men Ormen døde ogsaa.
Jens Gudesen, Siem.

49. En Lindorm laa om en Kirke, og den var saa lang, at den kunde naa rundt om den og tage sin Hale i Munden.
   De opfødte en Tyr i tre Aar med sød Mælk, og den gik imod Lindormen, men var endnu ikke stærk nok.
   Saa fik den Mælk i tre Aar til, og nu dræbte den Ormen, men døde selv af Giften.
   Begge blev begravede i én Grav, og derfra udrandt en Lægedomskilde. Alle de Saar blev helbredede, der vaskedes i det Vand.
   Folk var ikke i Kirke i alle de 6 Aar, det stod paa.
Hans Rasmussen, Ring Mark.

50. En Gang var der under Gudstjenesten kommet en Lindorm ind paa Jersi Kirkegaard og havde lagt sig foran Kirkedøren. Da Tjenesten var endt, kunde Folk ikke komme ud af Kirken for Uhyret. En Karl, som vilde springe over det, fik et Slag af dets Hale, saa han skiltes ad i to Dele. Folk maatte da bryde Hul i den nordre Kirkemur og kom saa ud. Derfor er her nu en lille Dør.
   For at skaffe Uhyret bort raadede LaaddenhøjsTrolden til at fede en Tyr i fem Aar med Nøddekjærner og uskummet Mælk. Derefter skulde den kunne rive Lindormen ihjel, men Sagnet gik, at den, som brølte først, skulde sejre. Da Tyren førtes frem, brølte Lindormen først, hvorfor man besluttede at fede den i to Aar til.
   Derefter førtes den ind paa Kirkegaarden, og Kampen begyndte. Ormen slog nu efter Tyren med sin mægtige Hale, men ramte Kirken, hvorved Halen knustes, og nu fik Tyren let Bugt med Uhyret.
   I Kirken er indmuret en mægtig Sten, hvorpaa er udhugget en Lindorm samt en Tyr, og inde i Kirken opbevares et Par vældige Tyrehorn.
A. Westergaard, Jersi.

51. Der boede en Kone paa Brandholm, som var saa begjærlig efter at samle Penge, og hun samlede saa mange, at hun tilsidst kom til at eje en Guldbordplade. Af Frygt for, at den skulde blive stjaalen, lod hun den nedgrave mellem Brandholm og Bækken.
   Det var imidlertid almindelig bekjendt, at den var nedgravet paa dette Sted, og om Natten saaes ofte Lys der, undertiden ogsaa en graa Skikkelse.
   Der har ofte været én eller anden, der har prøvet paa at ville grave efter Bordpladen, men aldrig har det villet lykkes at finde den, og den ligger der i god Behold endnu. Under Brande Kirke opholder der sig en Lindorm, og dens Føde bestaar af de døde Legemer baade i Begravelsen og paa Kirkegaarden. Det hænder ikke saa sjælden, at Lindormen arbejder af al Kraft paa at faa sine Lede udvidede, saa at Folk, der er i Kirke, kan mærke, at det ryster under dem, men det kan ogsaa være for at bevæge sig i sin underjordiske Bolig.
   Det vil ske en Gang paa en stor Højtidsdag, naar Præst og Menighed er samlede i Kirken, at Lindormen vil ryste Kirken saa voldsomt, at Murene falder sammen og dræber alle, som er derinde.
   Da vil den staa op af sin Hule og udbrede Død og Ødelæggelse overalt, hvor den farer frem, idet den op-sluger alle levende Væsener, som den træffer paa. Men dens Dage skal snart være talte, den skal ikke leve saa længe, til den kan faa hele Sognets Beboere kvalte, ti paa samme Tid som Lindormen er sluppen ud af sin Hule, da skal der blive opdrættet to Tyrkalve, den ene i Lille-Sandfeld og den anden i Lille-Langkjær, og deres Føde skal bestaa af sød Mælk og Hvedebrød.
   Naar Lindormen drager frem for at ødelægge, da vil Kalvene fare løs mod den og vedblive at strides med den, indtil den er overvunden og dræbt, men Kalvene vil ogsaa være saa ilde tilredte af Lindormens Bid, at de kort efter døer. Kampen vil foregaa paa Brandholms Mark, og i den haarde Strid, som der er stridt, er Jorden aldeles hulet og opskrabt.
   Naar Folk saa kommer til og ser, viser det sig at være bestemt paa Stedet, hvor Guldbordet er nedgravet, som nu er kommet til Syne, og bliver saaledes paa den Maade fundet.
Lærer P. Johansen, Hedegaard, Give Sogn.

52. En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde saadan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede baade Ild og Edder.
   Her var gode Raad dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og opklækkede dem med Mælk, til de var tre Aar gamle.
   De blev da saa ustyrlige, at ingen skulde understaa sig at komme dem nær, undtagen Malkepigen, som daglig bar adskillige Spandfulde Mælk til dem.
   Saa en Dag, da de tre Aar var omme, tog god Pige og lukkede Tyrene ud, bar dernæst en Mælkespand op paa Kirkegaarden og listede sig til at sætte den inden for Ligporten, som hun lod staa aaben. Tyrene sprang da med vældige Brøl og strittende Haler ind paa Kirkegaarden for at tømme Spandene, men det kunde da ikke gaa af, uden at Lindormen mærkede det, og han gav sig da til at rase mod Tyrene. Dette harmede dem, der nu var opsatte paa Mælken, og de gjorde ikke langt af det, men foer løs paa ham og jog ham Hornene i Bugen, saa Indvoldene væltede ud af ham med en frygtelig Edder-Strøm, der tilmed stod ham ud af Svælget. Tyrene fik da ogsaa saa meget, at de aldrig drak Mælk mere.
   Men Ormelejet var det skære Guld, saa det var der nok af. Det blev imidlertid gjemt i den store Høj der paa Kirkegaarden østen for Kirken, og der skal det gjemmes, til Kirken brænder fjerde Gang; men da skal Kirken for dette Guld bygges saa herlig og stor, at der skal ikke være Mage til den. Men hvem, der inden den Tid og til andet Øjemed aabner Højen for at tage Guldet, over ham skal komme en gruelig Ulykke, saa her skal Kirkebranden være Lykkens Forløber.
(Fylla 1873, Nr. 48.) Ty.

53. Der har været en Lindorm om Kirken i Ejby ved Kjøge, og den snoede sig op ad Kirketaarnet og lagde sig ned udenfor Døren, som netop fandtes i den vestre Taarnmur. Folk kunde da ikke komme ind i Kirken, og de maatte lave sig en ny Indgang i den søndre Side. Oppe i den vestre Taarnvæg er endnu en Revne, som skal være fremkommen ved, at Lindormen klemte sig sammen om Taarnet.
   Folk var nu i Forlegenhed med den og snakkede sammen om, hvordan de skulde faa den ud af Verden. De blev enige om at føde en Tyr op med sød Mælk og Nøddekjærner, for at den kunde blive rigtig stærk.
   Da den saa var et Par Aar gammel, vilde de prøve det med den, og den blev slaaet ind paa Kirkegaarden. Men den var ikke stærk nok endnu og kunde ikke være der.
   Saa fodrede de den igjen en Tid, og nu blev den atter lukket derind. Nu kunde den bjærge sig. Ormen spyt saa meget Edder paa den, at den blev helt vild, og saa fik Ormen sin Bane.
   Tyren rendte nu ud paa en Mose, der er sydvest for Kirken, den kaldes nu Ejby Sø, og der faldt den saa i et Sted og druknede.
   Men Folkene tog Hornene af den og gjemte, og de laa i et lille Skab i Kirken. De var der, da min Bedstefader gik i Skole, han har set dem. Men en Gang ved en Reparation af Kirken blev de fjernede.
   Paa den nordre Væg af Taarnet er et Maleri, der forestiller Ormen, som bugter sig af Sted med Ungerne paa Ryggen, og en hel Del Hoveder stikker op.
Ryslinge Højskole. Sml. 44. Anders Peter Andersen, Ejby.