Lovsigemandsafsnittet

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

GRÁGÁS

Vilhjálmur Finsen:
Grágás - Islændernes lovbog
Heimskringla Reprint

Islændernes Lovbog i Fristatens Tid

Udgivet efter det kongelige Bibliotheks Haandskrift

og oversat af Vilhjálmur Finsen

Det nordiske Literatur-Samfund
Kjøbenhavn
1870

Lovsigemandsafsnittet

---

Indhold:

116. (Om Lovsigemanden)


Oversættelsen skelner mellem bogstaverne ö og ø — her anvendes dog alene formen ø.
Den i parentes anførte kapiteloverskrift forekommer ikke i oversættelsen, men er — efter indholdet — tilføjet af jl

---

116. (Om Lovsigemanden)

Det er endvidere fastsat, at der stedse skal være en Mand i vort Land, der er pligtig til at sige Folk hvad der er Lov, og han kaldes Lovsigemand. Men dersom Lovsigemanden afgaaer, skal der af den Landsfjerding, hvor han sidst havde sit Hjem, tages en Mand til at foredrage Thingsordningsafsnittet den følgende Sommer. Man skal derpaa tage sig en Lovsigemand og beskjæftige sig med Valget af ham om Fredagen (1), inden Lysning af Retssager finder Sted. Det er og godt, om alle blive enige om at vælge samme Mand. Men dersom en enkelt Lovrettesmand modsætter sig hvad Flertallet vil, skal der kastes Lod om, hvilken Landsfjerding det skal tilfalde at vælge Lovsigemanden. Men Lovrettesmændene for den Fjerding, som Loddet har truffet, skulle tage den til Lovsigemand, som de blive enige om, hvad enten han er fra deres Fjerding eller fra en anden Fjerding, en saadan, som de kunne formaae til at overtage Stillingen. Blive Lovrettesmændene for Fjerdingen ikke enige, skal Stemmeflerhed gjøre Udslaget mellem dem. Men dersom der er lige mange Lovrettesmænd, der hver ville have sin Lovsigemand, skal deres Stemme gjøre Udslaget, som Biskoppen i Fjerdingen slutter sig til. Dersom der er nogle [enkelte] Lovrettesmænd, som modsætte sig hvad de andre ville, bør de ikke selv kunne sætte noget Lovsigemandsvalg igjennem, og deres Stemmer bør ikke tages i nogen Betragtning. Lovsigemanden bør udnævnes i Lovretten, efterat man har bestemt, hvem det skal være, og skal een [Lovrettes-] Mand føre Ordet, men de øvrige tilkjendegive deres Samtykke, og skal den samme have Lovsigemandsbestillingen i tre Sommere uafbrudt, undtagen man [efter de tre Aar] ikke vil vexle Lovsigemand. Fra den Afdeling af Lovretten, hvor Lovsigemanden er antagen, skal man begive sig til Lovbjerget, og skal Lovsigemanden gaae til Lovbjerget og sætte sig paa sin Plads og give de Mænd Plads paa Lovbjerget, som han vil, men Folk skulle da fremføre deres Anliggender.

Det er ogsaa fastsat, at Lovsigemanden er pligtig til at foredrage alle Lovafsnit i hvert Tidsrum af tre Aar, men Thingsordningsafsnittet skal han foredrage hver Sommer. Lovsigemanden skal fra Lovbjerget forkynde alle [af Lovretten tilstaaede] Straf-Formildelser eller Eftergivelser — paa en Tid, naar den største Del af de Thingbesøgende er tilstede, dersom det kan lade sig gjøre; endvidere Tidsberegningen [for det følgende Aar], og ligeledes dersom man skal møde paa Althinget tidligere end naar ti Uger ere forløbne af Sommeren, og han skal angive, naar Tamperdagene og Fastelavn indtræffer, og dette skal han alt foredrage ved Althingets Slutning. Det er og fastsat, at Lovsigemanden skal saa nøiagtigen foredrage alle Lovafsnit, at ingen veed det særdeles meget bedre. Men strækker hans Kundskab ikke dertil, skal han de næste Etmaal forud holde Møde med fem eller flere lovkyndige, hos hvem han fornemmelig kan faae Oplysning, inden han foredrager hvert Afsnit, og paadrager enhver, der uden Tilladelse indfinder sig ved deres Samtale, sig Straffebøder af tre Mark, og er Lovsigemanden søgsmaalsberettiget i den Sag.

Lovsigemanden skal hver Sommer for sin Bestilling have to Hundrede Alen Vadmel af Lovrettens Midler. Ham tilkommer ogsaa Halvdelen af alle Straffebøder [paa tre Mark], der blive idømte her paa Althinget, og skal Betalingstiden for alle saadanne Bøder ved Dommen ansættes til den følgende Sommer, her paa Bondens Kirkegaard [paa Thingstedet], den Onsdag, der indtræffer midt i Althinget. Skyldig til Straffebøder af tre Mark er enhver, der lader Dom afsige om Bøder, dersom han ikke underretter Lovsigemanden derom, samt om, hvem Vidnerne ved Dommens Afsigelse have været.

Det er og fastsat, at naar Lovsigemanden har i tre Sommere havt Lovsigemandsbestillingen, skal han foredrage Thingsordmngsafsnittet den fjerde Sommer, den første Fredag i Althingstiden; da er han ogsaa fri for Lovsigemandsbestillingen, dersom han vil. Vil han beholde Lovsigemandsbestillingen længere, forsaavidt andre ville indrømme ham det, da skal Flertallet af Lovrettesmændene raade derfor.

Det er og fastsat, at Lovsigemanden paadrager sig Straffebøder af tre Mark, dersom han ikke indfinder sig paa Althinget den første Fredag [i Althingstiden], inden Folk begive sig til Lovbjerget — forudsat at han ikke har havt Forfald — og kan man da antage en anden Lovsigemand, om man vil.

1. Althingets Aabningsdag, den Fredag, hvormed Sommerens ellevte Uge begyndte.