Nøkken i Leitisvatn

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Faeroysk.gif


Færøske Folkesagn og Eventyr


Nøkken i Leitisvatn

Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


En aften var børnene fra Sørvágur taget ud til Leitisvatn for at lege. Da kom nøkken til dem i skikkelse af en stor hest, og de satte sig op på ryggen af den. Så snart de var kommet op at sidde, strøg hesten ned mod søen. Den mindste af drengene, som endnu ikke var kommet op at sidde, blev nu bange og kaldte på sin bror Niklas:
  "Nika, Nika!" (Barnet havde endnu ikke lært at tale rent).
   Nøkken, som troede at det var dens eget navn som blev råbt, mistede derved sin trolddomsmagt, men børnene blev reddede (nykur udtales niikur). Efter sigende mister nøkken sin trolddomskraft hvis man udtaler dens navn.
   En gang var præsten Rasmus Ganting og hans tjenestekarl på vej fra Sørvágur til Miðvágur.
   Da de kom til åen ved Vatnsoyrar, stod der en hest, og præsten, som gerne ville undgå at vade over, bad karlen om at hente hesten. Men idet at drengen skulle røre ved den, sprang hesten bort, og forsvandt i søen.
   En anden gang, da Rasmus Ganting gik ved søen og kom ud på Vatnsbrekka, oppe over Vatnsoyrar, så han nogen stå i en fårefold og rede sit hår med en guldkam.
   "Der skulle han nok blive siddende", sagde præsten - han var klar over at det var nøkken, fordi denne kan omskabe sig til et menneske. Præsten tog en sten i hånden, kastede den ned på sanden og begyndte at læse over den. Stenen voksede og blev til et stort klippestykke.
   "Nu skal du i stenen", sagde præsten så og manede nøkken ned i den.
   Siden dengang har ingen set noget til nøkken, men klippestykket findes endnu og kaldes Leiðisteinur.


Kommentar:
Leitisvatn er Færøernes største indsø og ligger mellem bygderne Miðvágur og Sørvágur. Man passerer det når man kører til Vágar Lufthavn.
   Rasmus Christensen Ganting var fra Jylland i Danmark og virkede som præst på Vágar i perioden 1602 - 1627. Han omtales i et andet sagn og bliver også nævnt i Lucas Debes bog, hvor hans ene datter angiveligt skulle være bortført af en huldemand.