Natravn

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 91

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Natravnen


68. Der er nogle Gjengangere, der er sat ned i tre Mænds Tid. Naar de saa kommer op igjen, er de Natravne og giver nogle slemme Skræv. Kan de naa at komme til den hellige Grav inden Solens Opgang, er de frelste. Der var en Gang én, der var nær ved at have naaet det, men saa kom Solen, og saa maatte han tilbage.
Maren Primdal, Navtrup.


69. Natravnen søger efter den hellige Grav. I dens Vinge er et Hul, og hvis nogen under dens Flugt kommer til at se der igjennem, døer vedkommende, inden Aaret er omme.
Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.


70. Min Moder fulgtes en Aften med nogle Fiskere og hørte da en Natravn lige ret op over Vile nede i noget, de kalder Havkjær, tæt ved Noret.
   En af Fiskerne sagde:
   "Har du hørt det før?" -
   "Da er det en Natravn." -
   "Da var det endda et fælt Skrig."
   En Tid efter gav den nok et Brøl, men det var meget længere henne.
Maren Primdal, Navtrup.


71. Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder.
   I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv, med brændende Haand holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider.
   Saa havde man i ældre Dage visse Steder paa Markerne, hvor det af og til spøgede. I Hagensholm løftede sig op af Uføret om Aftenen en Natravn, der skulde være en forhen nedmanet Gjenganger af en stor Mand, hvis Maningstid var forbi, og som derfor nu i en Natravns Gestalt hver Nat fløj efter at opnaa den hellige Grav. Kunde den naa samme, skulde den vorde frelst, men da det var saa langt derhen, og den stedse skulde være i Hagensholm Vover eller Uføre igjen inden Hanegal, saa naaede den ikke Graven.
   Hvo der kunde naa at se igjennem Hullet i dens højre Vinge, blev enten meget rig eller døde strags.
   Jeg erindrer fortalt om en Mand, som i sin Ungdom en Aften silde gik til Skovs og hørte et forskrækkeligt Bulder. Han spurgte en Mand, som gik med ham, om, hvad det var, og denne svarede, at det var en ond Aand, nemlig Natravnen.
   Saa gik der ogsaa paa Gjenner Mark i Damsted en Hest, som var et Spøgelse og lod sig fordrive, naar man sang Salmer for det.
(P. Kjærs Manuskript.)


72. Paa Ferritslevgaard, en syv Fjerdingvej fra Nyborg, boede en Mand, der hed Salomon, og Konen hed Ingeborg. Det spøgede ikke saa lidt paa Gaarden og ude i Marken.
   En Morgen var Ingeborg gaaet ud at malke, og det var mørkt, saa hun kunde ikke skjelne de enkelte Kreaturer. Da viser det sig, at hun er kommen til at sidde og malke et Føl i Steden for en Ko. Da hun kommer hjem, fortæller hun sin Fejltagelse for Manden, og han gaar saa derud og ser, at der ogsaa gaar et Føl ude mellem Køerne. Nu forespørger han sig hos Naboerne, om nogen vedkjender sig det Føl, men det gjorde ingen, og de blev enige med ham om, at der var noget galt ved det.
   Folk troede for Resten, at det stammede fra en Manepæl, som stod ude paa Marken, og som Salomon havde rykket op. Der var da fløjet et Væsen op af Hullet ligesom en Bi, og nu troede de som sagt, det Føl stammede derfra. For Resten gav de ham det Raad, at han skulde henvende sig til en klog Mand, og det gjorde han, og den kloge Mand sagde, at han skulde lægge en ny Grime paa Føllet og ride det hen over en nybygget Bro. En saadan fandtes mellem Ferslev og Havndrup. Salomon fulgte Raadet, og saa snart han var kommen over Broen, slap han Føllet, og med det samme gav han det et Spark og sagde:
   "Rejs du nu ad Helvede til."
   Fra den Tid var Salomon halt paa det Ben, han sparkede med.
Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.


73. Paa Ferritslevgaard boede en Mand, som hed Salomon, det var Stamfaderen til næsten hele den Slægt, der boede i Ferritslev.
   I hans Tid spøgede det slemt paa Gaarden, men det blev manet ned ude paa Marken. En af hans Folk rykkede Manepælen op, da han var bleven en gammel Mand, og op af Hullet kom en Bræmse, og om Morgenen efter gaar der et Føl ude blandt Kvæget, da Pigen kom for at malke. Det var ikke rigtig Dag, og hun sætter sig under Føllet, men ser sin Fejltagelse og fortæller, da hun kommer ind, at der er et Føl der ude.
   Manden lader det efterlyse, men ingen mælder sig.
   En Skrædder fortæller nu, at han har set det Føl staa ved en Bro, som førte over et Vandløb. Han henvendte sig nu til en klog Mand for at faa at vide, hvordan han skulde blive af med det Føl. Han raadede ham til at ride det hen over en ny Bro og der slippe det. I de Dage var der netop bygget en Bro over Aaen mellem Ferritslev og Havndrup.
   Han fulgte Raadet og gav Føllet et Spark paa Broen med de Ord:
   "Aa, gaa du nu ad Helvede til."
   Fra den Tid var Salomon halt, og det var almindelig Tro, at han fik sin Halthed der.
   Nu var Føllet forsvundet.
Lærer Hans Povlsen, Kjøng Højskole.


74. I Helvedes Kjælen ved Næsby ved Skoven boede en Natravn. Den kom hver Aften flyvende, og da kunde vi høre det suse i Æbletræerne. Den lignede Bagsiden af en Vogn og sagde: Baw-Baw. Det var ikke raadeligt for nogen at vrænge efter den, for saa kunde den slaa ned paa ham, og da blev han aldrig Menneske mere.
   Helvedes Kjæle var bundløs, og naar man stak i den, saa kogte den som en Kjedel. Man mente, at den var saa dyb, at den gik helt ned til Helvede. Derfor kom ogsaa Natravnen derfra, for Natravnen er en fordømt Aand.
   En Gang bandt man et tungt Langjærn i et forfærdelig langt Reb og sænkede det ned, men fandt ingen Bund. Man trak saa op igjen, og da var Langjærnet meget pænt løst af, og i Steden for var der bunden en Horsepande i Enden af Rebet. De kunde da forstaa, at de ikke skulde komme der mere.
Md. Larsen, Nordrup. J. Kamp.


75. A var saa bange for at drive med Høvderne om Aftenen, for a var saa ræd for, a skulde faa Natravnen at se. A vidste jo, te naar en saa igjennem den venstre Vinge, saa fik en den flyvende Jægt.
   Der er et gammelt Sagn om, at der fløj en Natravn i Lok Krog paa Flø Mark nede ved Holtum.
   De gamle snakkede ogsaa om, at de ikke kunde holde deres Heste tjor i den Krog om Natten.
   Paa det samme Sted er der ogsaa i Halvtredserne fundet en Benrad.
Erik Pedersen, Ure Kjær.


76. I et stort Hul i en Hovmark norden Slagelse boer Natravnen. Hver Aften flyver den ud, men kommer aldrig hjem før Dag.
H. V. Rasmussen.


77. Aftenbakken har et Hul gjennem den højre Vinge, og naar man ser igjennem det, saa bliver man blind.
Sognefoged Niels Jørgen Pedersen, Øse.


78. Paa Anders Hemps Gaard blev i sin Tid en Mand manet ned i Møddingpølen. Fra den Tid kom en Natravn der stadig.
   En Gang gik Hyrden og vogtede, og da nogle Børn der ude, som flyttede Hestene, vrængede ad den, sagde Hyrden:
   "Ti stille, Børn, for ellers slaar han Herredød min Hytte ned" (han boede nemlig paa Marken i en Græshytte).
   Naar de vrængede efter den, nærmede den sig.
   Min Farfader laa en Morgen tidlig i Sengen, og da der blev ham mældt, at de kunde høre noget, der tog paa som en Ravn, sagde han:
   "Ja, kom kun ind, Børn, et Øjeblik, saa flyver den nok igjen."
Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.