Nissen flytter eller jages bort

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 71

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Nissen flytter eller jages bort


252. Ogsaa om Nissepuger véd man her i Sognet meget at fortælle, der i fordums Tid skal have været sine Tilhængere eller Forsørgere særdeles tro, dog maatte man ogsaa udvise Godhed og Omhyggelighed for ham, hvis hint skulde være Tilfældet.
   Mange redte derfor ordentlig Seng og kogte Grød til ham, og naar han fandt sig fornøjet ved dem, han var hos, saa lønnede han dem ogsaa rigelig derfor, idet han berøvede andre deres Korn og bragte hjem til sit Opholdssted, men naar et Par af disse Væsener kom sammen paa Marken, kom de ogsaa ofte i Strid, ja i Slagsmaal med hinanden om et eller andet godt Neg, som de begge vilde have. Hvor dette skete, spildtes sædvanlig en Del af Kornet, og paa et saadant Sted groede siden bestandig af samme Slags Korn, hvad enten der saaedes eller ikke.
   Hvor de opholdt sig, herskede derfor af ovennævnte Grund stedse Velstand, men i Tilfælde af, at der ikke vistes dem den Ærbødighed og Opmærksomhed, som de syntes tilkom dem, da havde det ogsaa den modsatte Virkning. Saaledes kom en Gang en Nisse-puge bærende ind i en Gaard med et Bygneg paa Ryggen og pustede derved ret højt under Byrden. Manden, som saa det, sagde i en spottende Tone:
   "Ja, du har vel Aarsag til at puste under slig en Byrde!"
   Men dette ene Ord havde ogsaa til Følge, at Nissepugen for stedse forlod hans Hus.
(Vedel-Simonsen.)


253. Der har været Nisser i Trelde,og de har især haft deres Tilhold i to af Gaardene.
   Konen i den ene Gaard var en Dag ved at brygge Øl, men det vilde ikke rigtig lykkes for hende, og Øllet vilde ikke gjæres. Saa kommer hun til at se op mod Loftet og ser da Nissen sidde deroppe oven for en Lem i Bryggerset. Saa siger hun:
   "Sidder du der, dit graa Spøgelse, det er dig, der er Skyld i, te det kan ikke lykkes for mig."
   Saa siger han:
   "Nu har a set Bøskov Skov hugget af og groet op tre Gange, men aldrig har a set saadan Makken-Bier."
   Konen bliver endnu mere gal og slaar efter ham med et Stykke Træ, idet hun raaber:
   "Herut skal du, for det er dig, der er Skyld i, te det gaar ikke godt med Øllet."
   Saa siger han:
   "Ja, skal a ha' Knub og Stød, saa skal og Ulykken ramme jer i Nat."
   Nu forsvandt han, og næste Morgen laa den bedste Hest død i Stalden.
   Den ene af de Gaarde er nu brækket ned.
Gaardejer Jeppe Madsen, Vinding.


254. I Provst Hammers Tid var der Nisser i KolbyPræstegaard. Min Hjemmelsmand saa ham tit siddende grinende under Bryntaget (Tagskjæget), især naar en Ko kælvede, eller der var noget andet lignende paa Færde.
   Han stod altid paa en god Fod med Nis, der nok skulde sørge for at fodre de Heste, som Karlen brugte, saa han behøvede ikke at vaage for at passe dem.
   En anden Karl, som ogsaa tjente i Præstegaarden, kunde Nis slet ikke lide, hvorfor han ogsaa altid blev smidt paa Hovedet ned af Stænget, naar han om Morgenen krøb derop for at smide Korn ned, og Kjærvene blev smidte ned oven paa ham.
   Da Provst Hammer flyttede til Besser, flyttede Nis ogsaa, idet han siddende i en Tønde flyttede med en Mand, kaldet Knud Lilletyv, til Taftegaard. Siden kjørte han omkring med nævnte Mand og hjalp ham at stjæle. Ved Nissens Hjælp samlede Manden sig stor Velstand. Paa Taftegaard var den sidste Nisse her paa Samsø. For en Del Aar siden (1854) forlod denne Nisse Samsø og gik til Norge, hvor der endnu findes Nisser. Han rejste med den Erklæring:
   "Vi kan ikke være her for jer Korsen og jer Krydsen og den store Ding-dang i Trandbjærg Kirke."
(Efter Søren Præst, Tanderup.) A. Pedersen.


255. En Mand havde en Nisse i Kost og Tjeneste. Han var tem melig dygtig, men vilde sidde og ride paa Mandens Ridehest, og der sad han hver Morgen, det kunde Manden ikke lide.
   Saadan var han skarns i flere Ting, og saa bliver Manden kjed af ham. En Aften er
   Manden ude at se til hans Dyr, og da kommer Nis med saa meget utorsken Havre, som kunde være paa to Stængervogne, og smider af sig i Laden. Manden bliver forskrækket og korser sig og siger:
   "I Jesu Kristi Navn, ved ham blev vi alle frelst," det vidste han, Nis kunde ikke lide at høre.
   Han handler saa med hans Gaard og flytter hen i et andet Sogn. De havde altsaa Flyttesjov, men da han nu kjører med det sidste Læs Indbo og faar blandt andet en gammel Grynkube, der havde staaet oppe paa Stuehusloftet, med paa Læsset og er kommen noget nær hen til den nye Gaard og skal dreje der ind fra Vejen, saa stikker Nis hans Hoved op af Grynkubemunden og siger:
   "I Dag flytter vi."
Kristen Thomsen, Boddum.


256. Folkene i et Hus i Karrebæksminde hørte en Aften, at der var saadan Rumsteren uden for paa Trappen. De skyndte sig at lukke op for at se, hvad det var, og da sad der paa det ene Trappe trin en lille Dreng, ikke stort større end en Dukke. Han bliver siddende, og Manden griber en Bøsse, der netop var ladt, og skyder paa denher Gejst. Lige i det samme forsvinder den.
   Senere hen paa Aftenen faldt der et af Børnene ned af Trappen og brækkede sit ene Ben. Det ansaa Manden saa for en Straf, for det han vilde skyde denher Dreng.
Seminarist Holmsø, Jelling.


257. Ole Bak iUggerbyhan havde en Nisse. Han havde et Hus foruden det, han boede i, og der sad et Kvindfolk til Leje. Nissen løb og futtede omkring ogsaa i det Hus og gjorde saadan Tummel paa Loftet.
   Kvindfolket blev nu saa forskrækket ved det Spektakel og sagde omsider til Ole Bak, at dersom det skulde saadan være, kunde hun ikke være der, for den Tummel ved Nattetid kunde hun ikke være tjent med. Han svarer og siger:
   "Aa, det skal du ikke bryde dig om, det er ikke andet end en Kat, sæt noget Grød og Mælk paa Loftet til ham, saa bliver du nok fri for den Kommers."
   Det gjorde hun ogsaa, hun satte Grød og Mælk derop hver Aften, og saa blev der stille. Nu kunde hun altsaa godt være der.
   Siden Ole Bak blev gammel og sengeliggende, saa kunde han ikke være i Fred for Nissen, han gik og traj ved Sengen og vilde have at vide af ham, hvor han skulde være, naar Ole døde, for saa kunde han jo ikke være der. Saa siger Ole, han skulde til hans Datter i Slabæk, der var gift med Niels Bæk. Men dén Datter vilde ikke have Nissen. Den anden Datter, der var gift med Søren Ty, vilde heller ikke have ham. Der var en Mand, der sagde til Søren Ty, efter at Ole var død:
   "Du skulde have faaet Ole Baks Nisse." -
   "Ham vilde a endt have," svarte han, "men a fik Seberaanus."
   Saa kom Nissen til Lars Jensen i Tolstrup, der ogsaa havde en af Ole Baks Døtre - de var nemlig tre Svogre, og de er alle tre levende endnu - og saa var han der i flere Aar.
   Men saa blev Lars Jensens Datter gift med en Søn fra Skedam (Skeen) Mølle, og de kom til Uggerby Mølle at bo, og der kom Nissen til dem, kanskesig han er der den Dag i Dag er.
   Der var en Karl, der tjente der, hans Navn var Ole Brændevin, og saa var det en Nytaarsaften, han havde været ude og skudt Nytaar ind, og han havde endnu et Skud i Bøssen, da han kom hjem, men det var ikke andet end Krudt, der var hverken Hagl eller Kugler, og det var saadan mat Maaneskin. Da han nu kommer hjem, staar han i Gangdøren og ser Nissen komme forbi Døren, og saa vender Ole Bøssen til og skyder paa Nissen. Men Ole faldt bag over i Gangen og var saa fortumlet, te han laa længe, inden han kunde rejse sig selv. Han saa nok Nissen flere Gange siden, men han brød sig aldrig mere om at skyde paa ham.
Kristen Frederiksen, N.-Bindslev.