Nissens hvile

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 40

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Nissens hvile


145. Deres Fodring slap op paa Palsgaard. Men saa havde de en Nisse, og han fulgte med Ladefogden til Jensgaard at stjæle Foder, der havde de nemlig to Hæsse staaende udenfor. Nissen tog nu den ene, og Ladefogden tog én Byldt. Da de kom hen til den store Bro, der er midtvejs mellem Gaardene, blev Ladefogden træt og sagde:
   "Sæt dig og hvil dig."
   Det forstod han ikke.
   Ja, han skulde bare sætte Hæssen fra sig lidt.
   Da Ladefogden og Nissen havde pustet lidt ud, tog de deres Børren igjen. Saa sagde Nissen:
   "Dersom a havde vidst, Hvile var saa god, saa havde a taven dem baade."
Else Katrine Elisabet Rasmusdatter, Hosby.


146. En Husmand var gaaet i Fodertrang og vilde ud at stjæle sig lidt Korn. Han kommer da til at følge med den ene af de Nisser der i Glerup eller Glargaarden. Husmanden vidste det Raad, at han hvilte sig, naar Barrenen blev for tung, og saa siger han:
   "Lad os hvile."
   Ja, hvad det var?
   Det var, at lægge Børrenen af sig.
   Det prøvede saa Nissen, og saa siger han: "Havde a vidst, der var Hvile til, saa skulde det have været med alt det, der var i Bindingen."
Peder A. Stærk, Madum Sø.


147. I Hallendrup er en Gaard, der hedder Hovgaarden, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse baade det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de ogsaa en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gaa og tage fra hinanden.
   En Gang render de paa hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde.
   I Hallendrup var ingen Smed, saa Folk fik smedet i Ginderup, hvor der boede en Smed, som smedede for hele Egnen. En Mand fra Hallendrup havde været nede ved Smeden, og da han gaar tilbage, kommer han forbi deher Nisser. Han var bange for dem og kravlede ind i et hult Træ.
   De kommer til at slaas, og Hallendrup-Nissen der kunde staa sig, sagde saa:
   "Saa du det, Terkild i Trunten, om a kund it knæl Bassel nier."
   Terkild han strøg nu ud af Træet og hjem, han troede jo ikke, de havde set ham.
   En gammel Mand, der gik og tiggede, fik en Sommeraften Lov til at ligge inde i Laden i Hovgaarden i noget Halm. Han kunde dog ikke sove for Nis. Ladevinduet var løft af, for det skulde tørre derind, og der sad Nis paa hans Ende og satte Benene ud, men alle Byens løse Hunde var samlede uden for og holdt Spektakkel, for han sad og drilte dem. Lige hvert Øjeblik sad han og spjættede efter dem saa med det ene Ben og saa med det andet og sagde:
   "Pus mæ den Lall å pus mæ den Lall," for at gjøre dem endnu mere gale.
   Da denher gamle Mand havde ligget og set paa det noget, saa lister han sig lige saa stille hen og render ham ud af Vinduet:
   "Pus ham nu åld sammel."
   Derefter lagde han sig igjen og kunde nu sove, for hele Spektaklet havde dermed Ende. Den Gang Folkene i Gaarden kom op om Morgenen, da laa den gamle Mand paa hans Ryg paa en smal Fjæl tvært over deres Kjelde. Der havde Nis lagt ham, og Folkene maatte være forsigtige med at faa ham ned, at han skulde ikke falde i Kjelden.
   En Aften Staldkarlen var ude at fodre, siger Nis:
   "Der bliver for lidt Havre, det er sært, du kan ikke se det." -
   "Ja, det kan a ikke gjøre ved, a kan ikke tage mere, end vi har," siger Karlen.
   Da siger Nissen:
   "A véd et Sted i Langskov, der har de saa i meget Havre, og saa skal du med derhen at hente noget."
   Det ligger; en tre Fjerdingvej sønden for Hallendrup. De fulgtes nu ad derhen; en Aften med et Reb hverre. Nissen tog halv tredje Trave i hans Reb, og Karlen tog en Halvsnes Neg. Da de kommer Halvvejen hjem og var godt forbi Stubdrup, siger Karlen:
   "A kommer til at hvile mig, ellers kan a ikke gaa hjem." -
   "Hvad er det?" sagde Nis.
   "Nu lægger a mit Bundt paa Jorden og sætter mig ovenpaa det lidt, saa kan a bedre bære det igjen."
   Saa gjorde de det begge to. Da sagde Nis:
   "Det var skidt, a vidste ikke det, ellers kunde a have taget lige saa meget til."
   Da de havde hvilt et bitte Korn, skulde de til at op igjen. Men da var det ikke muligt, Nis kunde rokke hans nogen Steds.
   "Ja, a har det nok ikke saadan, a kan hvile. Det er nok noget, a maa ikke. Men nu vil a løse Rebet af, og saa vil a tage fire Traver i det, saa skal a nok komme hjem med det, og saa faar du at sørge for at faa dether baaret hjem til Dag."
   Han kunde jo ikke tage mere end en Halvsnes Nege ad Gangen, og da han kom hjem, fik han et Par andre Karle med sig, og de kom til at bære. Nis kom med hans Borren og lagde uden for Vinduet til Hakkelsehuset. Men den første Borren fik Karlene ikke slæbt hjem til Dag, for de skulde gaa saa mange Gange. Saa sagde han til Karlen:
   "Nu faar du at holde Hus med det, og der bliver vist nok, til vi faar Græs i Sommer."
   Karlen sagde tit, at han havde stor Nytte af den Nisse, for manglede han noget, kunde han godt faa det.
Mogens Larsen Mogensen, Lerbjærg.