Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte D
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
af Jacob Bærent Møinichen
DAG (1)
en Søn af Kong HOGNE og Broder til SIGRUN, som Faderen mod hendes Villie havde lovet til HOTHBROD, uagtet hun selv havde forlovet sig med HELGE, som gav hende Løvte om Befrielse fra hendes modbydelige Kiereste, (See Sigrun!) og da det herover kom til Krig mellem begge Rivaler, holdte HOGNE med sine Sønner DAG og BRAGE HOTHBRODs Partie, og hialp ham mod Folk. I Slaget faldt HODBROD og alle med ham forbundne Konger undtagen DAG, som tog Fred af Volsungerne, og giorde dem Eed. Derpaa giftede HELGE SIGRUN. Dog deres Lyksalighed varede kun kort. DAG tænkde stedse kun paa at hævne sin Fader. Til den Ende giorde han ODIN et stor Offer, og fik af ham til Laans hans Spyd, hvormed han giennemstak sin Svoger HELGE i FIOTRLUND. Derfra reed DAG til SEFAFIELD, hvor hans Syster SIGRUN boede, og bød hende Bod for hendes Mand, men forgieves. Hun vedblev at udøse Forbandelser over ham, og døde af Sorg.
DAG (2)
Konge i UPSAL, en Søn af Kong DYGVE, var saa viis, at han endog forstod Fuglenes Sprog og Skrig. Især havde han nøie Kundskab om Udenlandske Sager, hvilken Kundskab han skyldte en Spurv, som stedse bragde ham Underretning fra fierne Lande. Denne elskede han meget høit, og, da den blev borte, offrede til sine Guder for at erfare dens Skiebne. Han fik da til Svar: at den var dræbt med en Steen ved VORVAA i Jylland. Dette vilde han hevne, drog med en Armee til JYLLAND (REIDGOTHLAND) giorde et stort Nederlag paa Indbyggerne, men blev mod Aftenen ved SKODSVAD skudt i Hovedet, saa han faldt af Hesten, og det blev hans Bane.
DAG (3) eller DANP
en Søn af den Skaanske Konge RIG 2, førde mange Krige med Kong DYGVE i Upsal, en Søn af hans Dotter DROT, men giorde endelig Fred og Forbund med ham, som han holdt udbrodelig til sin Død. Han var gift med den Østgothiske Konge HUMBLEs Dotter, af JOTISK Herkomst, og med hende Fader til den berømte DAN MYKILLATI.
DAGEN
en Søn af DELLINGUR og NATTEN, blev med sin Moder sat paa HIMLEN af ALFADER, som tillige gav ham Hest og Vogn at kiøre om JORDEN med i en vis Afstand efter NATTEN. Hestens Navn var SKINFAXE, og den oplyser med sin skinnende Manke heele HIMLEN og JORDEN.
DAGLINGER eller DELLINGUR
var ved NATTEN Fader til DAGEN. Ansees af nogle for den samme som ODIN.
DAIN
en af de 4 Hiorte, som aade Knoppe af YDRASILs Greene. See Ydrasil!
DAN
en Søn af HUMBLE og Broder til ANGUL, skal efter SAXO først have regieret over de Danske og givet dem Navn. Han var gift med en tydsk Prinsesse GRETHE, som han avlede 2 Sønner HUMBLE og LOTHER med. Er efter al Formodning kun af SAXO forvekslet med en senere.
DAN MIKILLATI
en Søn af den Skaanske Konge DAG eller DANP og en Østgothisk Prinsesse af JOTISK HERKOMST, hvilket har givet Anledning til den Fabel, at Dan var en KÆMPE eller JETTE (JOTE) skiøndt dette maaskee mere er foraarsaget af et Slags Religions Had; thi denne DAN bekiendte sig ikke til ODINs Ankomst i NORDEN herskende Religion. Han blev efter sin Fader en mægtig Konge i SKAANE, elskede meget Pragt, og blev herfor som og før sine store Bedrivter kaldet MIKILLATI eller den prægtige og høimodige. Han foreende det meeste af DANMARK under sit Septer, og giftede sig først med GYRITHE, derefter med OLUFA en Dotter af den Danske LEIREKONGE ALEIF eller OLUF LITTILATI og Syster til HUGLEIK eller den SAXISKE ODIN. DAN lod sig i levende Live udnævne til hans Arving, hvorpaa Svigerfaderen indrømmede ham alle faste Stæder og Skatkammeret, men fortrød det siden, da ham fødte en Prinds, ovenmældte HUGLEIK, saa det kom til Krig, hvori han blev overvundet og dræbt af DAN, som derpaa bemægtede sig Riget til Præjudise for den unge Prinds, som derover blev hans hemmelige Fiende, og frygtedes af ham, saa at DAN lod sig paa nye hylde af Indbyggerne i SIELLAND, FYHN, MØEN, LOLLAND og FALSTER. Da han paa denne Maade eiede det meeste af DANMARK, gav han det heele Navn efter sig, i Steden for det tilforn kun brugdes om SKAANE, og ØERNE kaldtes EIGOTHLAND. Han opslog sin Boepæl i LEIRE, som han skal have bygget. Med sin Svaager HUGLEIK, som han havde ladet opføde i SKAANE, kom han i stor Uenighed, som stedse vedvarede, og gik saa vidt, at DAN endog skal have staaet ham efter Livet. DANs Frygt voksde ligesom HUGLEIKs Berømmelse i Krigen, og bevægede ham endelig til at forsørge ham med Landet ANGELN, som DAN havde bemægtet sig; thi da Indbyggerne kaldte ham til Hielp mod SAXERNE, kom han vel, og overvandt SAXERNE ved KOEVIRKE eller KOEGRABEN, paa hvilket Sted ANGLERNE da skal have trukket en Grav og TRÆVOLD tvert over Landet mod SAXERNEs Anfald, og skal dette have været første Begyndelse til den berømte Vold DANNEVIRKE, men bragde tillige ANGLERNE under Aaget. Derefter blev han paa DANERLIUNG ved VIBORG valgt til Konge af JYDERNE, saa at han eiede alle DANSKE LANDE. DAN var allerede gammel, da en Oprører RING ved Hielp af hans egne Undersaatter bekrigede ham, men blev dog overvunden. Endelig døde denne merkværdige Konge i LEIRE omtrent Aar 300, og efterlod sig en 7 aarig Søn FRODE 3 FRIDSAMI. Da han ikke bekiendte sig til ODINs Lære, blev han og begravet prægtig paa en forhen ubrugelig Maade i en Høi, som endnu vises ved LEIRE 400 Alen Lang. Denne havde han selv ladet opkaste og indrette indvendig som et Hus med 2 Afdeelinger og en Dør, og befalet, at man efter hans Død skulde sette ham derind paa en Stoel i fuld kongelig Dragt og Vaaben, med hans opsadlede Hest og meget Gods. Dette blev efterkommet, saa han var den første her i NORDEN, som begravedes heel og holden, og blev dette siden en almindelig Skik, og herfra begynder HOUGS OLDEN, som giorde Ende paa den af ODIN indførte BRUNA OLD.
DANP
see Dan!
DANPSTAD
I Landskabet ARHEIM, de REIDGOTHISKE KONGERS SÆDE, troes at have ligget ved DÛNA.
DELLINGUR
see Daglinger!
DIAR eller DROTNER
12 af ODIN beskikkede Over Dommere og Præster ved Offertienesten i ASGAARD, droge med ODIN under Navn af GODER eller ASER til NORDEN, og bleve der anseete for Guder.
DISABLOT eller DISAFEST,
var Gudindernes og Jordens Fest, holdtes især for FREYA for at faae godt Sædeveirligt i Goe– eller Februarii Maaned. Giestebudde udgiorde ved denne, som ved andre NORDISKE FESTE, en Deel af Høitidelighederne.
DISER eller DYSIR
et almindeligt Navn for alle Gudinder. Under dette Navn forstodes og et Slags Skytsaander, som toge vare paa Menneskene. Man afstod dem endog til sine Venner. Hos Digtere kaldes de og FYLGIOR.
DOMALD
en Søn af VISBUR, regierede i UPSAL, og blev navnkundig ved den store Hungersnød, som under ham indtraf. Svenskerne offrede for at slippe den en Mængde Okser til deres Guder. Dog vedblev den. Næste Aar offrede de ved en anstillet stor Offerhøitid Mennesker, som dog ikke formildede Guderne. Man faldt da paa, at disse maatte være Regenten selv ugunstig, og derfor Aaret efter ved en lige Offerfest slagtede og offrede DOMALD til ODIN for god Tid, og da bleve bedre Tider i Landet.
DRAUGA DROTTEN
see Odin!
DRAUGER, HAUGBUER eller VOLER
saa kaldte de Gamle de Afdødes Siele eller Giengangere, som man troede at opholde sig ved Gravene hos Legemerne. Med dem troede man at kunde giøre Koglerier, opvække dem ved Runer for at faae tilkommende Ting at vide foraarsage Ulykke. Man tilegnede denne Konst især ODIN, som deraf kaldtes DRAUGA DROTTEN. Et almindeligt Middel at forbyde Døde at gaae igien, var at slaae dem en spids Egepæl tvert igiennem Livet.
DRIFVA (1)
ROLF KRAKEs Dotter. See Vitserk!
DRIFVA (2)
en Dotter af Kong SNÆKOLLR eller SNÆR den gamle i JOTUNHEIM, giftede den Svenske Konge VANLAND, som hun fødde VIBUR. Hvorledes hun siden lod VANLAND forgiøre af HULD Troldkone, see Vanland!
DROMA
see Fenris Ulven!
DROTTE
see Gunnar!
DROTTER eller DROTNAR,
see Diar!
DROTTER
saa kaldtes SVERRIGs eller UPSALA REGENTER, før de tiltoge sig Kongenavn, der først kom i Brug under Kong DYGVE.
DRUIDER
de gamle tydskes Præster, Lærere og Digtere. De havde Spaamænd og Spaakoner mellem sig, besørgede Gudstienesten, underviisde i Religion og Sædelære, samt besang Seierherrers Roes. De undervisde og Ungdommen i nogle Vers fulde af mørke Taler, hvilken Lærdom holdtes i megen Hevd og gaves kuns i det mørkeste af utilgiengelige Skove og mørke Huler. BARBER og SKIALDRE vare særskildte Klasser af dem.
DRUPNER
ODINs Ring en Foræring af Dvergen BROKUR, hvis Broder EITRI havde smedet den saa konstig, at der hver Nat dryppede 8 andre Ringe af den, lige saa kostbare som den selv. Denne Ring kastede ODIN ved BALDERS BEGRAVELSE på Baalet, men den blev ham siden bragt tilbage fra HELVEDE ved HERMODER. See Balder!
DVALIN (1)
den første blant Aserne, som udskar RUNER.
DVALIN (2)
en af de HIORTE, som aad Knopper af YDRASILs Greene.
DVÆRGE
en i Norden før Asernes Ankomst boesadt Nasion, meget smaa af Vekst, men vittige, arbeidsomme, konstige, og boende for det meste i Huler og i Klippe Kløvter, af hvilken Beskrivelse man let kiender FINNERNE. Fabelen har giort dem til en Sort Mennesker blevne til efter Gudernes Villie af de Orme, som vare avlede i den dræbte Riise YMERs Krop. De forfærdigede derefter mangfoldige Konstsager for Guder og Mennesker. De forplantede sig som Mennesker, havde en republikansk Forfatning, aabenbaredes ofte for Folk som Spøgelser, og kunde giøre sig usynlige. Den fornemmeste blant dem var MODSOGNER, derefter DURENN, o. s. v.. Til Bolig anviistes de Jorden og Steene, og heraf uden Tvivl den Overtroe, som haves i NORGE om Underiordiske. 4 af dem, ØST, VEST, SYD og NORD, havde den Bestilling at bære Jorden ved dens 4 Hiørne.
DUMBS HAV
det hvide Hav eller GANDVIKEN op til den TARTARISKE Side, som kaldtes RISALAND.
DUNEIR
en af de HIORTE, som aade Knopper af Træet YDRASIL. See Ydrasil!
DURENN
see Dværge!
DYGVE
en Søn af DOMAR og DAN MYKILLATIs Dotter DROTTE, regierede i UPSAL, og tiltog sig først Kongenavn.
DYRATHROR
en af de 4 HIORTE, som aade Knopper af Ydrasils Greene. See Ydrasil!
DYSIR
see Diser!
DØCKALFER
eller sorte ALFER i SVARTALHEIM vare gierrige og ondskbasfulde, men meget konstige, boede under Jorden vare sorte som Beeg, og regieredes af tilfordnede Skytaander.
