Omrids af den finske Hedentro - Kalevala
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Kalevala
Om dette Riges Ejendommelighed er der lidet af sige. Da det er det frugtbare, rige, vel bebyggede Land, som sanker sine Herligheder fra Skovenes Jagt, Agernes Gröde, Fiskeri og Vikingetog, har det mest Lighed med den menneskelige Verden, som ogsaa er det underlagt. Endnu mere Lighed med denne faaer det derved, at det i det Hele er en Egenhed ved den finske Trosverden, som den beskrives i Kalevalas Runer, at den ganske bevæger sig i menneskelige Forhold; det Overnaturlige springer kun frem hist og her i Sangens Hede som Phantasiens Blomster.
Kaleva-Sönnernes Hjem betegnes ved Udtryk som: "en skovbegroet Holm, en taagehyllet Odde", med rigt Plöieland, Skibsbroer, Skibe paa Stranden, nok Træ i Skoven til at bygge og tömre af, nok Metal i Fjeldet til at smede af. Hjordene vandre der i Tusindvis, paa hver Aabred, ved hver Strand bugner Hveden og Havren, og det talrige Folk i Gaardene leve et muntert, flittigt sorglöst Liv. "Wæinögaardens Lunde, Kalevalas Heder" nævnes det oftest. Boligerne beskrives ganske som de Bjelkehuse, den finske Bonde vel endnu beboer, idetmindste i afsides Egne; en saadan Rögstue med sin Lyre i Taget kaldes et Pörte. At den undertiden for Sangerens glade Syn kan staae paa Sölvfödder, stöttes af gyldne Stolper, dækkes af det gyldne Tag, og Gjæsten træde ind over Sölverspangen, vil ikke sige meget, da han i samme Aandedræt gjerne kan dvæle med velbehag ved Stuens gode Fyrrestokke, den berömte Tagaas af Skovens bedste Træ, det velbonede Bord. Bænken kaldes gjerne en Jernbænk, men er dog en Planke. Husgeraadet er prægtig forgyldte Kobberkjedler, gyldne Kopper, Sölvskeer, gyldne Skrin, Kobberkrybber med Guldringe, Guldsporer og gyldne Kjeder ved Seletöiet, som er af Kobber o.s.v. Disse Træk ere imidlertid ogsaa hentede fra de andre Riger, thi i saa Henseende pleie Sangerne at iklæde dem alle samme Herlighed. Vaaben, Skibe, Slæder ere snart ganske almindelige, snart med vidunderlige Egenskaber, som vi i Fortællingens Löb nærmere ville komme til at beskrive. Dragten er Folkets Dragt, Vadmelskjortel, röde og blaa Strömper, skjönne Baand og Huer; at Smykker, Bælter, Strömper og Sligt ogsaa kan være af Silke, Perler og Guld fölger af sig selv, da endog Træerne og Dyrene kunne af den ubændige Phantasie klædes deri (I. S. 76), ja Gjærder, Grönsvær og Höie i Sölv og Guld (I. S. 77 II. S. 89 o.s.v.).
