Ridtet over bækken

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 115

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Ridtet over bækken


66. Nikolaj Dals Kone i Aaslrup fortalte ogsaa, at nogle unge Folk havde været til Liegs en Aften, og da de saa gik hjem, skulde de over et Vadested, hvor de ikke kunde komme over med tørre Fødder.
   Da stod der et gammelt graat Øg, og det satte de dem saa op at ride paa og blev ved at sætte sig op, til de var oppe at ride allesammen. Saa gik den med dem ud i Vandet, og der gik den midt over, og de faldt i Vandet og blev vaade. Men Øget var væk.
   Det skal være gaaet for sig oppe paa den anden Side Haderslev.
Kirstine Wulff, Hejls.


67. Der gaar en Bæk sønden om Oved, og den munder ud i Ullemølle Aa. Der har for faa Aar siden været et Vad over, som de kaldte Horsevad.
   Det skal have faaet sit Navn paa følgende Maade.
   Nogle unge Folk havde været i Skjærbæk og gik hjem om Aftenen. Saa var der Højvande, og de kunde ikke komme over. Da gik der et Øg nede ved Vandet, og der sætter sig et Par op at ride, og de bliver ved at kravle op.
   Den, der sidder æbag, ser sig saa om og siger:
   "Jøsse Kristi Kås, no hår æ alder si såen en Hås."
   Saa laa de i Vandet allesammen, Og Horset var forsvundet.
Peder Gad, Ravnholt.


68. Tre Mænd gik hen ad en Vej, der førte over en Aa, men der var ingen Bro, der var kun et Vadested.
   Saa gik de og talte med hverandre om, at det vilde have været rart at have en Hest at ride over paa.
   Da de kom derned, gik der godt nok en Hest og græssede paa Engen. Den første Mand blev glad og satte sig op paa den. Den anden syntes, der var Plads nok til ham ogsaa, og saa satte han sig op med, og den tredje gjorde lige saadan. Saa red de ud i Aaen. Men den bageste saa da, at omendskjøndt de var midt i Aaen, saa var dog Hestens Bagben endnu paa Land. Saa udbryder han:
   "Jøsse Kristi Kås, no hår a alder sjæt så lang en Hås," og i det samme stod de alle i Vandet og maatte gaa vaade hjem.
Ane Johanne Jensdatter, Moselund.


69. En Gang havde Fastrup Mænd været til Kirke i en af Juledagene. Den Gang var der nu ikke saa mange her oppe, som der er nu, der var vel kun en 5, 6, og de fulgtes jo ad hver én.
   Nu har der vel været en Kro ved Kirken, og saa har de været der inde, nok var det, det blev noget silde for dem.
   Da de saa kom ned til Engen og skulde over Vasen, der kaldes æ Stjenvejle-Vase, saa var Vandet bleven saa høj, te de kunde ikke komme over.
   Det har vel sagtens været Tø, og saa var Vandet strømmet til. Nu var der nok nogle Trinesten, men de var ogsaa overflydt.
   Saa er der én, der siger:
   "Havde vi nu lige haft en Hest, te vi kunde have siddet paa hverén og saa reden over paa."
   Da han har sagt det, og de kommer til at se dem om, da staar der en Hest lige ved Siden af dem.
   Den af dem, der var allermest dristig, han begynder saa at kravle op, og de andre kravler ogsaa op og kommer op hverén. Ham, der sidder æfor, han kiger sig saa tilbage og siger:
   "Kristi Kås, sikke da en fåle lang Hås war det."
   Da han har sagt det, saa var det ovre med deres Riden, og Hesten var væk, og de stod midt i Vandet. Saa maatte de til at vade igjemmel det.
Lars Kristian Kristensen, Fastrup.


70. Ved et Vad her i Øster-Løgum har det forekommet flere Gange, at naar nogen er kommen for at skulle over, og de saa har klaget sig for, hvordan det skulde gaa til, de da har faaet Øje paa en hovedløs Hest, som stod i Engen. De er da klavrede op paa den, og den er da bleven længere og længere, indtil de alle er komne op at sidde der.
   Den er da gaaet ud med dem, og naar den saa har været midt ude i Vadestedet, har den rejst sig og skrannileet, og saa er den gaaet midt over i det samme. De har saa ligget og plasket i Vandet, mens Hesten er forsvunden.
N. Callesen.


71. Nogle Folk fra Davding og Egnen der omkring ved vilde gaa til en Legestue, og saa ved de bliver mange samlede, kommer de til en Bæk, Krabæk, der løber mellem Davding og Nimdrup, den skulde de over. Saa siger de til hverandre:
   "Havde vi nu haft en Hest at ride over paa."
   Da staar der en Hest nede ved Bækken, og de sidder op at ride.
   Ved de kommer op, var det det samme, hvor mange de blev, der var lige Plads til én æbag ved paa den samme Hest. De kom op, dem der var, og da de var oppe, saa vender den ene sig og ser om efter den bageste. Saa siger han:
   "Jøsses Kristi Kås, no hår a alder sjæt en længer Hås."
   Dermed gik den i Stykker, og de drat ned i Bækken alle til Hobe.
Anders Pedersen, Kodallund.


72. I gammel Tid gik de i By med deres Bindehose om Aftenen.
   Saa hændte det sig i Sirellev, at nogle Folk kom til et Vand, der er vest for Kirken, og da kunde de godt komme over med deres Træsko paa.
   Men da de kom tilbage, var Vandet steget, og de kunde ej komme over.
   De saa nu et gammelt Øg, som de faar at sætte sig over paa.
   "Det er saa langt som Strellev Hors," er siden blevet en Sige der paa Egnen.
Kirsten Marie Frederiksdatter, Albæk.


73. En hel Del Karle kom gaaende fra Mærkend, og saa kom de til en stor Plask Vand, for det havde regnet stærkt lige før. Saa skulde de jo vade over, men fik i det samme Øje paa et gammelt Hors tæt ved.
   "Lad os tæjj den Hest at ride paa," sagde én, "saa bliver vi da ikke vaade."
   Han satte sig op.
   "Aa, der kan gjærne være én til ... ."
   Saadan blev de ved, til de var syv oppe paa Horset, det blev længere og længere.
Peder Frøsig, Hillerup.


74. Nogle unge Piger fra Sonderup skulde til Legestue i Brigsted, og da de kom til Glibing Mølleaa og skulde over der, var Vandet for højt.
   I det samme fik de Øje paa en Hest, og én af dem satte sig op paa den. Der var Plads til en anden og til en tredje, og de satte sig op alle. Saa gik den med dem ud ad Aaen.
   Hesten blev længere og længere, og til sidst gik den midt over, saa de faldt i Aaen allesammen.
Aas. Niels Kjær.


75. I Tolslrup nord for Horsens skulde nogle Vejfarende over noget Vand, men de kunde ikke komme over. Da kom der en Hest gaaende, og de satte dem op at ride paa den alle tre.
   Saa knækkede den over, og de satte en Pind ind i Marven paa den fra den ene Ende til den anden. Saa kunde den gaa igjen.
   Det var nu en Helhest.
Forstander N. Pedersen, Ladelund.
J. Kamp har Navnet "Mosehesten" til et Sagn med lignende Indhold fra Tovstrup v. Silkeborg.

Da der er Plads, sættes her følgende Sagn fra min Æresbog;


76. I Borup Bæk i Skjellet mellem Ullerup og Varnæs Sogne trækker frem og tilbage ved Nattetide et stort hvidt Hors med opblødte Hove, slæbende Manke og Hale. Det rimmer svagt og sukker dybt.
   Naar man raaber:
   "Jesus Kristus Kors, sikken et langt Hors", saa forsvinder det.
Højskoleforstander P. Andresen, Vinding.


77. Da jeg tjente i Solevad, Verninge Sogn, sagde min gamle Husbond, nu afdøde Hans Jensen, født i Villestofte, at Palle Jæger om Efteraaret red hen over Solevad, og da vi om Efteraarsaftener hørte stærk Brusen i Luften, hævdede han alvorligt, at nu red Palle Jæger paa Jagt.
   Det fortaltes ogsaa samma Sted, at Odense Aa hvert Aar kræver to Ofre.
Bibliotekar E. Bremerstent, Rønne.


78. Helhunden hører man oppe i Luften ved Nattetid. Det er som en Kobbel gjøende Hunde. Denne Lyd varsler Pest eller anden Ødelæggelse. Nogle kalder den ogsaa Kong Valdemars Jagt.
   En Mand fra Vole Mark hørte denne Lyd i 1847, og saa fik vi Krig, altsaa kan det Ogsaa varsle om Krig.
Svend P. Jensen, Vole.