Sjælens og kroppens trætte
Hopp til navigering
Hopp til søk
Sjælens og kroppens trætte [1]
(Brudstykke)
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Paul Diderichsen: Fragmenter af gammeldanske Haandskrifter, J. H. Schultz Forlag, København 1931-37
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
(Brudstykke)
oversat/gendigtet fra gammeldansk af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2018
- Jeg véd vel, at jeg op skal stå
- og med dig til helvedes pine gå.
- Ak og ve! — hvor hård en nød
- at tåle endda foruden død.
- Sjælen svarede atter så —
- hvad hvermand vel betænke må:
- Ve for mig, at jeg blev skabt,
- siden jeg sådan skal være fortabt;
- hvorfor mon Gud ville skabe mig,
- når vel han vidste med selve sig,
- at mig skulle ej mere ære hænde
- end ve og død alt uden ende?
Note:
- ↑ Den gammeldanske tekst, der er ufuldstændigt overleveret i håndskriftet AM. 41, 4to fra omkr. 1300-1350, er en oversættelse af det latinske digt Disputacio inter animam et corpus.