Skibsnisser - Klabautermanden

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 32

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Skibsnisser


117. Nispue hedder paa Skibene Klapbowdemand.
Karl Adsersen, Lydersholm.


118. Kristen Bredsig i Aasled har en Datter, der er bleven gift med en Styrmand fra Bornholm.
   Det var om Vinterens Tid, hun skulde rejse dertil, og nu er det en 20 Aar siden.
   "Ja, det gaar nok godt med Rejsen," sagde Kristen Bredsig, "for der er en Nisse i Skibet."
   Det havde Styrmanden nemlig fortalt ham. A troede ikke rigtig paa det.
   "Jo, det skal nok passe, for det er da ikke længe siden der gik en Nisse i Ravnsholt og Guldbækskjær."
Jens Gjedsig, Aasted.


119. Der var en Skipper i Tværsted, han sejlede gjærne heldigt, og Folk undrede sig tit over det.
   Paa én af Rejserne opdagede dog én af Mandskabet Grunden dertil. Det var haardt Vejr, og han hørte "Fra-til-Vejrs" en Stemme raabe:
   "A la'r gaa!"
   Men Skipperen raabte:
   "Hold fast I"
   Matrosen saa i Vejret og saa en lille Nisse, der sad paa skrævs over Salingen og havde fat med den ene Haand i Fokkestaget og med den anden i Klyverlejderen. Dette gjentog sig flere Gange, og Øjnene stod stive i Hovedet af Nissen, saadan trak han i Tovene. Endelig naaede de en norsk Havn, og da de var komne vel ind i Havnen, raabte Kapitainen:
   "Nu kan du lade gaa, Nis, og Tak skal du have."
   Dermed styrtede Fokkestagklyverlejderen med paastaaende Sejl ned paa Dækket. Det var lige saa meget, han havde haft fat i, som 4 almindelige Mænd kunde stramme. Skuden var jo her fra Nordstrand, og da Nissen havde opdaget, det var galt fat, saa var han kommen til Hjælp.
Martin Iversen, Kvissel.


120. Den gamle Tyge Hansen her paa Lundø sejlede med en Jagt for Per Rønbjærg i Skive. Han havde en Gaardbonisse om Bord, og ham kunde de se paa, naar det vilde give Storm og Modvind og sligt. Saa havde han saa travlt, saa med ét og saa med et andet og gik og pilrede ved det og smuttede omkring og skulde have alting gjort klart. Han havde ellers hans Ophold i Forstævnen.
   Saa var det en Gang, Tyge Hansen kom fra Skive og vilde til Aalborg, og de havde god Lejlighed til at komme nord paa, men Skuden blev tvær for dem, og de kunde ingen Steder komme med den, saa de maatte sejle den herind i Baadsgaard Vig, i det Sted de skulde have været vesten om Lundø. Dagen efter fik de saadan Storm af Nordvest, og havde de nu sejlet vesten om, var det tydeligt, at deres Ankere og Grejer ikke kunde have holdt dem der ude. Det vidste Nissen, og derfor lavede han det saadan for dem.
   De havde ham bestandig om Borde, men kunde ikke se ham uden om Natten. En Gang sad Tyge Hansen selv ved Roret, og saa kom han og fortalte ham, at Per Rønbjærgs Kone var død. Tyge spurgte ham om Klokkeslættet, og han svarede: "Klokken to." Det viste sig siden, at det var rigtigt.
Nytaarsaften 1893. Kristen Nielsen, Lundø.