Skrædderlærlingen der lod sin mester banke med køller
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Skrædderlærlingen der lod sin mester banke med køller
Frá einum sniddara ok hans lærisveini er lét berja meistara sínn meðr lurkum [1]
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2026
Der var en konge, der havde en skræddermester, som syede tøj til ham. Han havde mange lærlinge, som med stor dygtighed syede det, som han behændigt skar til. Den fremmeste blandt dem hed Nelin. Ved højtiderne lod kongen sin skrædder tilkalde for at sy kostbare klæder til kongen selv og hans venner, og for at det skulle ske hurtigere, lod kongen sin kammerherre holde opsyn med dem og sørge for, at de havde, hvad de skulle bruge. En dag serverede de varmt brød med honning og andre retter for skrædderen og hans lærlinge. De, som var til stede, spiste. Da sagde den eunuk, som passede huset: »Mester! Hvorfor spiser I uden at kalde på Nelin?« Skræddermesteren svarer: »Han ville ikke have spist honningen, selv om han havde været her.« De spiste færdigt, og i det samme kom Nelin og sagde: »Hvorfor spiste I uden mig, og hvorfor gemte I ikke det, jeg skulle have?« Eunukken svarer: »Din mester sagde, at du ikke ville have spist honningen, selv om du havde været her.« Nelin tav, men tænkte over, hvordan han kunne gengælde sin mester dette nummer.
Og da mesteren var gået, sagde Nelin i hemmelighed til tjeneren: »Min mester lider af den sygdom, der kaldes phrenesis[2], og han mister indimellem forstanden og begynder pludselig at slå dem, der er i nærheden.« Da sagde eunukken: »Hvis jeg vidste, hvornår der kom et anfald, så ville jeg binde ham med reb, så han ikke gjorde noget ondt.« Nelin sagde: »Hvis du ser ham kigge her og der og slå i jorden og rejse sig fra sin plads og gribe skamlen under sine fødder, så kan du være sikker på, at han er blevet gal, så pas på dig selv og dine folk.« Eunukken svarer: »Velsignet er du! Jeg skal være forberedt på det fra nu af.« Efter disse ord gik Nelin hen og gemte sin mesters saks.
Og da skræddermesteren ikke kunne finde sin saks, slog han sine hænder i jorden og rejste sig fra sin plads og flyttede skamlen, der var under hans fødder. Og da kammerherren så dette, tilkaldte han sine folk og bad dem binde skrædderen og slå ham så hårdt som muligt, for at han ikke skulle slå på dem. Og skrædderen sagde: »Hvad har jeg gjort? Hvorfor binder I mig og slår mig?« Men de tævede ham bare endnu mere uden at sige noget. De slog ham, indtil de blev udmattede. Derefter løste de ham, og han var døden nær af alle deres slag.
Han lå længe og stønnede, og siden spurgte han eunukken, hvad han havde gjort dem. Eunukken svarer ham: »Din lærling, Nelin, fortalte mig, at du fra tid til anden bliver gal, og at det ikke går over, før du bliver gennembanket, indtil du er døden nær — og dette gjorde vi ganske grundigt.« Og da skrædderen hørte dette blive sagt, lod han Nelin tilkalde og sagde: »Hvordan kunne du komme i tanker om,« sagde han, »— at jeg var blevet gal?« Lærlingen svarer: »Hvordan kunne du komme i tanker om, at jeg ikke ville spise honning?« Og da eunukken og de andre hørte dette, mente de, at både det ene og det andet var gået til på passende og retfærdig vis.
Noter:
- ↑ Teksten findes overleveret i Isl. papp. fol. 66.
- ↑ Vanvid, mental forvirring
