Skydsel og rage gjort i stand

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 79

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Skydsel og rage gjort i stand


297. I Bjærgby Bakker er en Høj, de kalder Vagthøj. Saa var en Karl vist ud af hans Husbond at pløje, og han kommer til at pløje der ved Højen. Da hører han lige én, der siger:
   "Hm hm hm, nu er Rågen i Stykker, og Ovnen er færdig at skulle rages." -
   "Det gjør ikke noget," siger Karlen,"for den kan a godt fare." Det sagde han nu saadan i Kaadhed.
   Naa, han driver igjen og tænker ikke videre paa det, men da han kommer tilbage, ligger det der ude baade Skaftet og Bladet, og han tager det og banker det sammen med nogle Søm, han havde ved sig, lagde det saa igjen og drev hans Vej videre med Øgene. Han kommer atter tilbage, og da er Rågen væk.
   Saa om Eftermiddagen, da han kom derop igjen, laa der som en Dug, men der var som Trævler af Guld i Vævningen, og paa den stod en god Sigtemeldmad med Smør og Ost paa. Han turde ikke tage det, for han kunde ikke vide, hvad det var for noget.
Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.


298. Der ligger en Høj, Vishøj, et lille Stykke norden for Knakkergaard, Øster-Vandet, og en Gang stod der et Dejtrug uden for den og var itu. Manden fra Gaarden tog det hjem og gjorde det i Stand og satte det der igjen. Fra den Tid af blev der Rigdom i den Gaard og er der endnu.
Niels Vig, Ø.-Vandet.


299. Der var en Mand, der pløjede uden for en Høj der ovre paa Langeland, som hedder Maglebjærg. Der boede jeg tæt jævne ved i min Barndom.
   Saa kom der en lille Mand ud af Højen med en Skydsel, som Skaftet var gaaet af (her paa Lolland kaldes det en Grissel), og bad Manden om at sætte det fast. Det var saadan en lille Trold med en spids Hue paa Hovedet. Manden gjorde det, og et Par Timer efter laa der et helt nyt Brød til ham til Belønning, for det han havde kureret Skydselen.
Ane Kirstine Hansdatter, Løgtolte.


300. Der er en Bakke lige her norden for Sovkrog, en særskilt Bakke, der kaldes Ellebakken. Der kom en Kone ud af den til Manden, som gik og pløjede, og bad ham gjøre en Skaade i Stand, der var kommen i Stykker for hende. Han tog den ogsaa med hjem og gjorde den i Stand og lagde den igjen. Saa var der en lille fin Kage paa Aasen.
Kristen Jensen, Kyllesbæk.


301. Boelhøjligger tæt norden for Kloster, og lidt til Nordvest for den er Gallehøj,hvorpaa der nu staar en Mølle. I den var forhen Ellefolk.
   Der boede en Smed paa den anden Side af Kloster Mark noget Korn fra Højen, og han fandt en Skaade og en Rage ved den, der var i Stykker. Saa gjorde han det ved, og Dagen efter stod der en Skive nyt Brød til ham.
Ane Eriksdatter, Børglum By.
noget Korn: lidt.


302. En Mand gik og plovede paa Mikkel Vissers Mark nord for Byen, og da kom der en Rage op, som han gjorde i Stand. Siden kom en Skive nyt Brød op.
Lærer L. C. Larsen, Nordby.


302 b."Plovmand, Plovmand, far min Rag', saa skal du faa en varm Kag'!" Saadan sagde en Bjærgmand, der var ved at bage.
fare: gjøre i Stand.
S. Kristensens Hustru, Salten.


303. En Mand i Glynge gaar og plover paa hans Mark. Da ligger der en Rage, der er i Stykker, paa den store Høj. Han ser paa den og stander den .... der staar en Meldmad.
Else Marie Pedersdatter, Abildgaard, Navtrup.


304. Nogle store Sten nordvest forVoldby kaldtesKallestenene, det var Rester af en gammel Stendysse. Hjordedrengene sad der i Ly for Vejret, og da kom der en Rage op af Jorden o. s. v.
Voldby.


305. A havde en Gammelfa'r, der boede nede i Stovby. Han kjørte og pløjede ved den Høj ved Vihøjgaard. Saa kommer der en Kone med en Skaade og vilde have gjort i Stand. Det gjorde han ogsaa med et Søm. Da hun kom og tog den igjen, vilde hun give ham et Stykke fint Brød, som han tykte var saa pænt, men han vilde ikke have det, han var ræd for at æde det. Den Gang han kom hjem, siger Konen: hvi han tog det ikke og spiste det? Ja, han turde ikke.


306. Den gamle Per Led laa ved Kathøj norden for Vester-Grønningog sov hans Middagssøvn. Da hørte han, det gav et Skrald i Højen.
   Den forrige Mand i Ledgaard plovede uden for Højen, og da kom der en pæn bitte Kone ud af den og vilde have en Skaade standet. Det gik han hjem og gjorde, og saa kom han med den igjen og lagde den ved Højen. Saa blev den henne, og samme Aften, han stod og skar Hakkelse, da kom hun med en Kovring til ham og vilde give ham, for det han havde standet Skaaden. Men han vilde ikke tage imod den. Saa siger hun:"Ja, da kan du godt tage den, for det er lige saa godt af dit Rug som af de andre deres." Saa tog hun den med sig hjem igjen.
305-306. Marie Madsen, V.-Grønning.


307. En Mand, der boede her oppe i Spamkjær, han kjørte og plovede oppe paa hans Mark, og da han saa vendte ved Kirkehøj ved Enden af Ageren, fandt han en Skaade, der var i Stykker, det var to Pinde, der laa der ude. Han havde Søm og Hammer ved sig, og saa slaar han det sammen og kjører videre. Da han kom dertil igjen, stod der en Tallerken med Meldmad og en Dram og en Sølvskilling. Han tog Skillingen, men turde ikke tage det andet. Da han atter havde kjørt en Omfer, var det væk.
Peder Jensen, Ris Mølle.


308. En Gang gik en Karl og pløjede ved Fuglehøjpaa Visborggaards Mark. Da kom der en Kvinde ud fra Højen med en Ovnskaadde, som var itu. Hun bad Karlen gjøre den i Stand og derefter lægge den paa Højen. Dermed forsvandt hun. Karlen ledte i Lommen og fandt en Del Søm, som han slog Skaadden sammen med ved Hjælp af en Sten. Derefter lagde han den ved Højen igjen. Han pløjede videre, og da en lille Tid var gaaet, vilde han hen for at se, om Skaadden var der endnu, men den var forsvunden. I Stedet for laa paa Højen et nybagt Sigtebrød. Karlen tænkte vel, at det var til ham, men turde dog ikke tage det. En Tid efter var ogsaa det forsvundet.
A. Chr. Sørensen, Hadsund.


309. Der ligger to Høje i Hvidbjærg, der hedder Kroghøje. Derom er fortalt af en gammel Mand, at da han i sin Barndom kjørte Plov for sin Fader, og de havde fire Heste for, saa kom de ned og vendte ved de Høje, og da laa der en Ovnrage i to Stykker. Saa siger Drengen:
   "Kan du se, Fader, hvad der ligger." -
   "Ja, det er Ellekonen, der er ved at bage, og hendes Rage er gaaet i Stykker. Men a har et Søm her, og nu kan du hente Ragen."
   De lagde den igjen og kjørte atter en Omgang, og det var lange Agre. Da de kom tilbage, var Ragen borte. Saa kjørte de igjen en Omfer. Da de kom til Højen, laa der et dejligt Stykke Kage, og det tog de. Saa siger Faderen til Sønnen:
   "Du maa ikke spise det, Søn."
   Saa tog de det hjem og lagde det paa en Hylde over Stalddøren. Den Aften kom der én og sagde:
   "Havde du ædt det, saa kunde du have beholdt det; men da du ikke vilde æde det, saa tager jeg det igjen."
   Saa var Kagen væk.
Pens. Lærer Lund, Durup.


310. Niels Povlsens Bedstefader i Horsens var en Dag ude at plove paa Marken. Da laa der en Skaade, som var i Stykker. Han tog den hjem og gjorde den i Stand, og saa bragte han den op igjen paa samme Plads og lagde den.
   Strags efter gik han op for at se, om den var kommen væk, og det var den. Men i Stedet for laa der et Stykke Kage saa hvidt og saa pænt paa Pladsen, som han skulde have, men han turde ikke tage det.
Peder A. Stærk, Madum Sø.