Smede i høje

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn

Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 26

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Smede i høje


110. Der ligger en Høj paa Ringe Grund syd for Ringe By, og den kaldes Alhøj. Der bor en Smed i den, og han kaldes Alhøjsmeden. Børnene har tit været kossen af ham, da Højen ligger lige ved Vejen. Der som han slaar rigtig til af al Kraft, saa kan de gjærne gaa hen og falde paa Vejen, naar de færdes forbi i det samme.
Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark.


111. Øst til Sydøst for Guldharalds Høj ligger en langstrakt Flyvesandsbakke, som kaldes Bolsbakke, hvorom Sagnet beretter, at den huser Troldfolk, særlig en Smed, som flere tror at have hørt hamre Kjedler i Højen, og i Sognets sydøstlige Hjørne har tidligere været en Bakke, der kaldtes Galgebakke, og hvor Sagnet vil, at Guldharald er bleven hængt.
Oldn. Ark. 1886. Hals. V. Boye.


112. Der har ligget en Høj nord for Søndbjærg Kirke, der hed Bavnehøj, men nu er den sløjfet, og den har der boet en Smed i. Den gamle Niels Korsgaard forsikrede, at han havde hørt, der havde gaaet to Hamre der inde. Han ejede Marken, hvorpaa den laa, og mens han levede, maatte den ikke blive rørt.
Niels Andersen, Søndbjærg.


113. Der ligger en Høj nordvest for Kirken op efter Døsgaard, som er en større Gaard. Naar Folk kom der forbi om Aftenen, hørte de én smede der inde.
Bertel Krog, Vester-Hassing.


114. Der var to Høje, som laa lige ved Siden af hinanden, den ene var paa den ene Side af Vejen, og den anden paa den anden Side. Den ene var paa Skjellets Mark, og den anden paa Spræk-Jenses Mark. Den Høj, der tilhørte Spræk-Jens, var der Kartoffelkuler i, og saa sad vi Høvrer i Læ i dem. Men der kunde vi sidde og høre, hvordan det smedede nede i Højen.
Lavstsdatter, Hesselbakke.


115. Lige nør fra Skivum ved Vejen fra Hobro til Nibe ligger Ottebakken. Der skal have boet en Smed en Gang, og de kunde høre ham smedde nede i Bakken ved Midnatstid. Det har da hændt sig, at Folk er bleven bange for Ottemanden.
Pens. Lærer P. N. Kamstrup, Ejdrup.


116. Her paa en Remme, de kalder Vesterholmens Remme, er en Høj, de kalder Risbakket. Der smedede det ved hjemlys Dag, ligesom to Smede kunde være paa et Værksted, og mange Mennesker har hørt det.
Jens Pedersen, Rendborg.


117. Der smededes i den store Høj paa Holtet Mark i Serriislev. Naar Manden i Holtet vilde have hans Plov gjort i Stand, eller noget andet Smedearbejde gjort, satte han det hen ved Højen tillige med et Fad Sødgrød med Smør i eller og en Finmeldmad med Flæsk til. Naar han saa kom igjen, var Ploven gjort i Stand. Men satte han ikke Belønningen, blev der intet gjort ved den.
Maren Svendsdatter, Em.


118. En gammel Mand fra Padhede havde været i Sæby og kom kjørende forbi Tværhøj. Da saa han, at der var Ild i Højen, og Dværgene smedede. havde hans Heste netop tabt et Par Sko paa Vejen, og saa siger han: "Det var dog bandsat, at a ikke skulde faa de Sko lagt under."
   Men strags som han saadan sagde det for sig selv, kom Dværgene springende og lagde Skoene under, og Manden blev saa glad til dem for det.
Julius Sørensen, Vrængmose.


119. Ved Siden af Vejen fra Hjallerup til Dronninglund findes en Gaard, som kaldes Højen. Tæt østen for Gaarden findes en Høj, opført af Tørv, hvori boede Dværge, som smedede for Folk. Disse kunde godt lægge deres Plovjærn ud ved Højen og saa faa dem gjort i Stand. Den stod undertiden om Natten paa Ildsøjler, og Dværgene dandsede der inde.
N. Pedersen, Bolle.


120. Her øster ved Lundhøj i Kjæstrup, Heltborg Sogn, har der altid været Snak om, te der var Bjærgfolk.
   Vi havde ogsaa en Høj paa Balle Mark, der hedder Tregshøj, det er jo nær ved mit Fødehjem, og de sagde, der var en Smed i den. Vi kunde ogsaa godt høre, det smedede eller bankede i den. Vi kom jo tit hen til den, da vi var Hjørrer og vuttede Faarene. Min Broder, der var en 4 Aar ældre end mig, han fortalte mig, te han en Dag laa ved Højen og hørte, det sagde der inde: "Skjænk om og lad mig faa nød." Nu er den Høj snart mest sløjfet, og der bliver baade pløjet og saaet paa den.
Mariane Jensdatter, Tygstrup, Vestervig.


121. En Mand kom kjørende forbi en Høj imellem Vrensted og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, raabte han: "Mester Kannis har tabt en Sko."
   Saa kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn.
J. M. Jensen, Stenum.


122. En Mand, det bæres mig for, han skulde være fra Kjætrup i Ingstrup, han kjørte til Løkken, og saa kom han omkring en Høj, hvor de smedede inde. Saa raaber han og siger til dem, de kunde vel smede ham et Langjærn, til han kom igjen. Da han kom tilbage og lige for Højen, kom de rendende hen til ham med et Stykke rødt Jærn, og han bliver forskrækket og giver sig til at kjøre lige saa stærkt han kunde piske paa Øgene. De blev ved bag efter ham med dether Jærn. De kommer ham da saa nær, de driver det i Vognen til ham. Det var jo det her Langjærn, han havde bestilt, og han fik det ogsaa. Det sledes aldrig op og blev aldrig døv.
Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.


123. I Aasted er der to Høje paa Over-Budes Mark. Der kom en Mand forbi en Morgen tidlig og vilde til Frederikshavn. Da smedede de i Højen, saa Gnisterne stod oven ud af den, og saa kunde han høre, de bankede. Manden var fra selve Gaarden, og saa raaber han:
   "I kan gjærne smede en Høle til mig, til a kommer tilbage."
   Han tænkte nu ikke mere paa det og kjørte videre. Men om Aftenen, han kommer tilbage fra Byen og kommer der forbi igjen, kommer en Mand ud af Højen med en gloende rød Høle i hans Haand og hen til Vognen. Manden pisker paa Hestene, men kan ikke komme fra ham, og saa smit den anden Høleen i Vognen til ham.
   Aftenen efter da gik Manden hen til Højen og lagde 5 Rigsdaler paa den, for Folk sagde til ham, at han skulde lægge noget for Høleen, ellers kom det ikke til at gaa ham godt. Aftenen efter gik han derhen igjen og saa efter, om Pengene var væk; men der var en Daler tilbage, og det var saa hans. Havde de været væk allesammen, saa skulde han have været af med nogle flere, for saa var det jo ikke nok.
   Den Høle var saa djævleblændt til at skjære, men den maatte hverken stryges eller stenes.
Klavdiane Jensen, Lendum.


124. En Mand, der boede i det Sted, som kaldtes Mikkelsted eller Mikkels Gaard, han vilde en Dag kjøre til Dals Mølle, og saa kjører han igjennem nogle Sandklitter eller Gravaaler, der er lige tæt norden og østen for det Hus, som kaldes Sandkilde.
   Da hører han det smede inde i en lille Høj eller Banke, som Vejen lige gik igjennem, den gik nemlig ikke den Gang, som den gaar nu.
   Saa raaber han: "Smed mig et Langjærn til min Plov," men kjører videre og tænker ingen Ting paa.
   Da han kommer saa tilbage fra Møllen, da kommer der én ud med Langjærnet og raaber, han skulde vente. Han blev jo saa forskrækket, te han kjørte til, men saa drev den anden Jærnet i Vognen til ham.
   Han kjørte nu hjem med det, og Dværgfolkene fik ingen Betaling for det. Det Jærn kunde han aldrig slide op; og der var tre Mænd efter hverandre, der sled paa det, men de fik det ikke slidt op.
   Mikkels Gaard, hvor det skete, er nu reven ned, og Marken er lagt under Mølgaard og to andre Gaarde, men det var da i Hørslev By.
Jens Peter Pedersen, Ilbjærge.


125. En Mand fra Lendum kjørte en Morgen meget tidlig til Flad strand. Da han kom forbi en Høj, der ligger øst for Haabendal i Aasted Sogn, hører han, at det smeder i Højen. Han raaber saa derhen, at de kunde vel smede ham en Høle, til han kom tilbage.
   Da han sent om Aftenen kom samme Vej, kommer en Mand op af Højen med en gloende Høle i Haanden. Uagtet han kjørte saa rask han kunde, fik han dog Høleen smidt i Vognen, og det fortrød han ikke, da den aldrig behøvede at blive skjærpet og alligevel altid skar saa godt, at ingen kunde gaa i Kast med ham. Men paa én Gang blev den borte.
   En anden Mand fra Lendum, der ogsaa kom kj ørende forbi Højen, saa Vejen og Marken helt op dertil belagt med skinnende Lysestager, hvoraf Bjærgmanden forærte ham to til Belønning, fordi han blev holdende og ikke kjørte over Stagerne. Vejen gaar ind imellem de to Bakkeskrænter.
Anton Gaardboe, Tislum.