Thorbiörn Hornklofis Glyms-Drapa

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779

Af Thorbiörn Hornklofis
Glyms-Drapa

Kongen lod paa Heden

Stridens Larm begynde;

Han, den tappre, kiemped'

Med stridvante Krigsmænd.

Førend han, den ædle,

Søeslags Larm forsøg'de,

Foer han til Søestriden

Hen, paa Havets Heste.

Stridbar Helt i Slaget

Ulves Vei opfyldte

Med den feige krigskye

Mængdes huule Tuden.

Før paa Havets Bølger

Steenanstrøget Drage

Farlig traf paa Konger

Og paa andre Skibe.

Det traf sig at Vaaben-

Mægtig Helt til Striden

Floden styred' nordfra,

Mod Døglinger tvende.

Strax sig de tappre Fyrster,

Uden Ord i Slaget,

Kun med røde Skioldes

Lyd og Piles, hilste.

Hvor Pile-Regnen suste

Ved Mænd, holdt Gram Feltslag.

Røde Saar udspruded'

Blod i Haralds Krige.

Da paa Dækket for Kongen

Segned' livløs' Helte;

Harald vandt, paa Skiold'ne

Høit goel' tappre Sverde.

Ude Juul vil drikke,

Hvis han raader eene,

Den krigdristig' Konge

Og Freys Leeg øve.

Ung kied'des han ved Ilden

Og inde at sidde,

Ved varm Dyne

Og duunfyldte Vanter.

Modig var den Herre,

Land for sønden Havet

I det blodig' Feltslag

Han sig underlagde.

Den Hielmvante tappre

Konge lod den raske

Linde-Hiort for Landet

Bindes fast ved Pæle.

Høit forøg'des da Øxers

Bulder, høit hvined' Spyde:

Kongens Følge, sorte

Slebne Sverde, beede.

Da over tappres Krigshær

Vandt de Gothers Fiende,

Høit i Heltes Nakke

Skreege vinged' Spyde.

Du hørde vel, hvor hidsig

I Hafursfiord kiemped'

Kongen den høibaarne

Med Kiøtve den rige.

Skibe kom fra Østen,

Stridelystne,

Med gabende Hoveder,

Udskaarne Smykker.

Ladne var' de med Hofmænd,

Og hvide Skiolde,

Vestlandske Spyde

Og Valske Sverde,

Da tuded' Berserker,

Krig laae dem paa Hiertet,

Da tuded' Ulfhedner

Og Sverde klunge.

De fristed' den tappre

Østmænds Behersker,

Som boer i Utstein,

Som at flye dem lærte.

Han brød sin Flodes Orden,

Da Striden var ham i vente.

Haarde Stød fik Skiold'ne,

Før Haklangr fældtes.

Da kiedes den tykhalsed'

Konge, at holde

Landet mod den ukiemte,

Tog til Skiold sig Holmen.

De stødtes under Dækket

Som vare saare,

Rumperne stod' i Veiret,

Men i Kiølen Hovedet.

Paa Ryggen lod da skinne

Tankefulde Krigsmænd

Odins Jernmuure,

Skiønt af Steen forslagne.

Gierrige skrækk'des

Løbe over Jæddren,

Hiem fra Hafursfiorden,

Og tænkte paa Miød-Ruuset.

Han forlod Holmrygers

Og Horders Møer,

Hver en Hiemfødning,

Af Holga-Slægten.

Kongen den høibaarne

Tog Dansk Konge-Datter.

Mod Søestaden mange

Skiolde bar den viise

Armbaands-Giver: Slaget

Skibsherren holdt paa Sandet.

Førend for stræbsom Krigshelt

Skotters hele Skare

Fra søeskylte Havbred

Maatte tage Flugten.