Tillæg og Rettelser (Den ældste Skaldedigtnings Historie)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Den ældste Skaldedigtnings Historie


Sophus Bugge
1894


Tillæg og Rettelser


Til S. 16 og S. 25 f. At man i Norge allerede i første Halvdel af 9de Aarh. har sagt Hǫgna, Sǫrle, kunde synes at finde Støtte i Indskriften paa Søtvet-Bracteaten (Norges Indskr. I Nr. 8, S. 171 f), hvis jeg paa denne rigtig har læst Ordet onla = oldn. Óli. Men jeg har søgt at vise, at *Anula, hvori u ikke hørte til Stammen, med Hensyn til Betoning har afveget fra Sarula (jfr. den germ. Stamme sarva- Rustning) og *Haguna (jfr. hagustaldaʀ), hvori u hørte til Stammen, saaledes at Synkope i *Anula indtraadte langt tidligere end i *Haguna og i *Sarula.




Til S. 20 L. 24—26. Bemærkningerne om Ingelstad-Indskriften maa stryges. Denne Indskrift, som nu er gjenfunden, har slet ikke sunʀ'kut[a]a og maa ogsaa for øvrigt læses ganske anderledes end jeg efter ældre Tegninger før formodede, at den kunde læses.




Til S. 24 Anmærkning. Den her givne Forklaring af irsk ól som opstaaet af pó-flo-, jfr. gr. πότος, var trykt, inden jeg havde læst samme Forklaring hos Stokes i Urkelt. Sprachschatz S. 46. Ir. gabál er efter Stokes af *gabagli.




Til S. 29 f. Noreen (Abriss der urgerm. Lautlehre S. 169, 194) holder ags. symbel, oldn. sumbl for et ægte germansk Ord, som oprindelig skal have betydet «Forsamling» og som skal være beslægtet med lat. simul og mht. samelen. Men det er ikke bevist, at b i det tostavelses ags. Ord symbel, hvor det staar foran en Vokal, kan være indskudt. Desuden finder jeg det ikke sandsynligt, at dette Ord, som i Oldn. ikke blot betyder «Drikkelag», men ogsaa «Drik (som drikkes i Gilder)», skulde oprindelig have betydet «Forsamling». Jeg tror derfor at burde holde fast ved min Forklaring.




S. 32 L. 10. «fair» Trykfeil for «faire».




Til S. 47 f. I Atlakv. 30 siger Gudrun til Atle, at han har svoret Gunnar Eder at «havlevi» (i Haandskriftet hvlevi) hvílbeðjar. Det er betænkeligt at forklare dette af Navnet paa Hognes Hest Hǫlkvir, da et Hestenavn her giver et kunstlet Udtryk, som staar i stærk Modsætning til de naturlige og lige fremme Betegnelser for andre Gjenstande, ved hvilke der sværges. Derfor har hǫlkvi af Digteren mulig været opfattet som Dativ af *hǫlkr, Laanord fra ags. hule m. «A hut, hovel, cabin». Da skulde gólfhǫlkvir i Ragnarsdr. og borðhǫlkvir i Glymdrápa være dannede ved en Misforstaaelse af Udtrykket i Atlakv., som om dette indeholdt Hestenavnet Hǫlkvir. Med Hensyn til Vokalforholdet i *hǫlkr ligeoverfor ags. hule kan da sammenlignes oldn. krǫftr = ags. cruft (lat. crypta).

Bezzenberger hos Stokes Urkelt. Sprachschatz S. 72 spørger, om Hestenavnet Hölkvir er laant fra Keltisk; jfr. irsk caullach = bret. qellecq, qellocq «épithéte des étalons et des verrats», mbret. callouch «emissarius».




Til S. 48 Anm. 2. Der er ikke af metriske Hensyn fuld Grand til at tvivle om, at Linjen Renni raukn bitluð i Helg. Hund. I, 51 er rigtig. Efter Sievers Altgerm. metr. § 45, 3 har jeg allerede nævnt, at Digtet ogsaa ellers har femledede Verslinjer. Jfr. f. Ex úti stod Hǫðbroddr 48, 5. Jfr. ogsaa Vǫlund.: sendi kunnigri 25, 3. sendi Bǫðvildi 25, 8. tregði fǫr friðils 29, 9. gangi fagrvarið 39, 5




Til S. 75. Wolfgang Meyer i Sievers Beitr. XVI, 517 bemærker om Brages Digt: «Ist es doch überhaupt fraglich, ob nicht die ganze schildschenkung dichterische fiction ist».




Til S. 91 L. 5 fra neden. Her skulde det hede: «Brødrene Geirmund og Haamund, som begge siden bosatte sig paa Island og af hvilke den første betegnes som den mest anseede af alle Landnaamsmænd.»




Til S. 99 f. Etterat mine Bemærkninger om Braavalla-Kvædet var trykte, er A. Olriks vigtige Afhandling med Text og Oplysninger i Arkiv X, 223—287 udkommen. Olrik udtaler (S. 266) samme Mening som G. Storm og jeg om Gram Brundelucus, nemlig at to af Harald Haardraades Skalde Grane og Illuge Bryndælaskáld er «tilbagespeilede» i denne ene Person. Olrik udtaler sig ligesom jeg mod Storms Sammenstilling af Rankil med Hrafnkell, Søn af Þórðr Rúfeyjarskáld. Derimod mener Olrik ligesom Storm og jeg, at Digteren ved Braki har tænkt paa Brage Boddessøn.




Til S. 137. Der er ikke nogen gyldig Grund til at benegte, at cod. Fris. har

oc milldgeðr
marcar drottinn

paa sin rette Plads i Digtet Hvis saa er, maa disse Linjer have dannet Begyndelsen af en Strophe eller Halvstrophe, som har fulgt umiddelbart efter of heitinn er, og da maa Ordene forstaaes om Ragnvald. Om ham maa den Strophe eller Halvstrophe, som begyndte med disse Ord, have handlet.