Uhyrer
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 146
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
109. Æ Rææl er et Uhyre, som brugtes at ræde navnlig større Børn med. De mindre Børn blev rædet med Pe Låjenøør og Påjeto. Den ene var Mand, og den anden Kone, og de boede i Højene.
Æ blo Sow var ogsaa et Spøgelse, som viste sig for unge Mennesker, der havde spilt Kort om Penge, og hvis de som Følge deraf kom i Klammeri, skulde de prise sig lykkelige, hvis de ikke kom i Møde med den paa Hjemvejen. Min Fader mærkede, at den kom bag efter ham, da han en Gang havde spillet 15-Streger om en Lybsk skilling, for et Par af dem var bleven uens og kommen til at slaas. Han gik ene og kom ned i en Lavning. Der skulde han i nødvendig Forretning, kom da til at skotte tilbage op over en Banke og saa den saa komme skridende. Der var en lille Bæk, og den sprang han hen over og blev da reddet.
Niels Søndergaard, Jelling Mark.
110. En ung Frue haver overdaadig berømmet sig af at ville føde en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til saadan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne, og angives, at dette svare og uhyre Svin, som man kaldte Limgrim (eller Limfrim), haver rodet og opvillet den første Munde og Indløb udi Landet, og været af samme Svin kaldet Limgrims Fjord, som man nævner Limfjord. Siden haver Vandet vogset og udi Dale og lave, sumpeagtige Steder vide indskaaret sig og gjort mange Søer, hvorudi en Del Aaer løbe.
Efter Lyschanders store utrykte danske Krønike.
1908. R. H. Kruse.
111. 1845 lige ind til Jul stod æ og min Broder ved Sande Kro, Østerløgum Sogn, mellem Aabenraa og Ribe, og ventede efter mine Forældre, der var til Stads i Aabenraa.
Da hørte æ en Trampen i det fjærne, der immer kom nærmere, og saa viste der sig en laadden Skikkelse med Øjne saa store som smaa Tekopper og med Hænderne op ved begge Sider af Hovedet. Det kom forbi mig og min Broder i oprejst Stilling, men da det kom en 50 Alen forbi, smed det sig ned paa alle Fire og det var, som der stod Gnister af det til alle Sider. Saa forsvandt det.
Anden Dagen saa vi, at det havde efterladt sig et underligt Spor i Sneen. Der var flere, der havde set Skikkelsen langs med hele Vejen, og de talte om, hvad det da kunde være.
C. C. Haugaard.
112. Ilav min Brodér Jørgen var en Dreng, skulde han passe Kreaturerne her i Gaarden og være Hjorde.
Saa havde de en Tyr, der hver Aften rendte fra ham og ned til Limskov, og han maatte saa have Ulejlighed med at hente den igjen.
Men saa en Aften, han igjen var der efter den, ser han et bitte hvidt Dyr af Størrelse som en Lækat, der rendte bag efter Tyren, og Tyren satte nu af hjemad lige saa stærkt som den kunde, og saa brølte den, som den var angst for Dyret. Siden løb den aldrig mere fra Jørgen, og det tykte vi jo var det mærkelige af det, saa det maa nok have været en Slags Trold, dether hvide Dyr.
Jens Olesen, Gadbjærg.
Hertil kunde ogsaa henføres det her foranstaaende Sagn Nr. 93 om et Par underlige Væsener med sære Navne, og ligeledes et af de under D Nr. 1 anførte.
