Uiartek (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
5. Uiartek
Landomsejleren
fortalt af Utuak [1]
Uiartek rejste med Kone og Barn herfra (Angmagsalik) Syd paa langs med Kysten. Førend han kom omkring Landet, mødte han paa Vejen en Mand, der gjorde ham Følgeskab med en anden Konebaad, hvori der ligeledes kun var dennes Kone og Barn. Uiartek og den anden Mand øvede sig undervejs ved at ro mod hinanden, gribe fat paa Harpunen og sigte med den. De kastede den dog ikke, men lagde den ned igjen og roede videre ved Siden af hinanden. Naar de derimod mødte fremmede Kajak'er paa Vejen, harpunerede de dem og lod nogle af dem ligge i Havet, medens de trak andre paa Land. Uiartek havde en Pilespids af hel Narhvaltand, den anden Mand havde een af Hvalrostand, og naar de traf paa Kalvis, der spærrede Vejen for Baadene, kastede de Fuglepilen imod den, saa at den gik istykker.Da de kom til Landets Spids Syd paa[2] (nuna isua), roede de op ad en stor Strøm, paa hvis Sider Havet havde dannet Huler i Klippen. Her faldt Uiartek's Hund overbord og blev bidt over af en «kivarkek» (stor Ulk). Medens de roede op ad Strømmen, sultede Ledsagerens Barn ihjel, thi hans Kones Bryster kunde ikke naa over Skuldrene til Barnet, som sad i Amaut'en. Dette Tab tog Forældrene sig meget nær, og under deres Sorg herover bemærkede de ikke, at Strømmen drev Baaden ind i en Hule, hvor de omkom. Uiartek's Baad kom op ad Strømmen, idet han roede med Styreaaren paa begge Sider, medens Konen trak paa Aarerne, og Barnet levede, thi konens Bryster naaede op over Skuldrene, saa at Barnet kunde sidde i Amaut'en og drikke, medens Moderen roede.
Da Uiartek var kommen op over Strømmen, saae han en stor Kajak mellem en Flok Narhvaler og snart efter nogle Huse. Men da han, fordi han var alene, frygtede for at møde den store Mand, ventede han til Natten med at gaa op til Husene, for at se paa Redskaberne der. Han saae nu en stor Narhvaltand, der blev brugt som Kjødpind, og hvorpaa der sad Menneskehænder, Bjørnekjød og Spæk, Hvalroskjød og Spæk og Narhvalkjød og Spæk. Da han var bange for disse Folk, rejste han om Natten i Slæde inden om deres Boplads gjennem et stort Dalstrøg.
Efter at de vare komne omkring Landet, blev det Vinter, saa at de maatte overvintre og først næste Aar rejse videre. Paa Vejen langs med Landet var der ligesaa mange Sæler som Ryper, og naar Ryperne skreg, kom Sælerne op. Da de vare komne til Landets Spids Nord paa (nuna isua), rejste de langsmed en stejl Kyst, hvor de ikke kunde lægge til Land, og hvor Strømmen var stærk. De maatte derfor om Aftenen lægge ind til en stejl Klippe, i hvilken Uiartek slog en Sælhundeblodprop til at fortøje Baaden ved.
De kom derefter til et Sted, som de kaldte Kigdlivigsivit[3], fordi det laa imellem to Fjelde, som lignede Hornene paa en Konebaad. Herfra kom de til en stor Fjord, der aldrig frøs til, og hvor der ingen Sæler var, men derimod altid store Mængder af Narhvaler og Hvidfisk. Naar disse skulde skifte Hud, krøb de op paa store Sandsletter, som fandtes her, og rullede sig rundt for at faa Skallerne bort. Uiartek's Kone samlede her saa mange Narhvalhorn-Spidser, som hun kunde have i sin Favn, og dem brugte hun til at spænde Skind ud med. Dernæst kom de til Kasagsik, der boede ikke langt her Nord for (Angmagsalik), og fangede Bjørne i Fælder, og endelig tilbage hertil. Her var der en Mand, der pralede af det Land, han havde rejst til og seet. Uiartek holdt derfor Trommedands med ham og lavede følgende Sang:[4]
Fodnoter
- ↑ Af Utuak har jeg faaet to Meddelelser om Uiartek; den ene af disse begynder med den foregaaende Fortælling: Kunuk, og ender med den paafølgende: Kasagsik, hvilke jeg imidlertid har udeladt som tilfældige Tilsætninger. Kutuluk har ogsaa fortalt mig dette Sagn. Hans Fortælling er benyttet til at supplere Utuak's med.
- ↑ Efter Kutuluk's Fortælling henlægges saavel denne Episode som den paafølgende, om Menneskeæderne, til Landets Nordspids.
- ↑ kigdlue — Sædet mellem Hornene paa en Konebaad.
- ↑ Da jeg efter Utuak ikke har nedskrevet den grønlandske Text, men kun den danske, medens jeg efter Nakitilik har nedskrevet saavel den grønlandske som den danske Text, og denne sidste er fyldigere end Utuak's, skal jeg udelade denne og henvise til den anden: Nr. 50.
