Ulven og ræven
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Ulven og ræven
Frá vargi ok refi [1]
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2026
En lærd mand sagde til sin søn: »Læs — min søn! — så meget som muligt om alle emner, men tro dog ikke på alt, hvad du læser. For på samme måde, som ikke alle træer bærer ens frugter, sådan er heller ikke alle bøger, man læser, sande, men derimod skrevet og sat sammen til morskab og tidsfordriv. Og selv om der findes mange slags frugt, er de dog ikke alle spiselige, og tilsvarende skal man ikke lade sig bedrage af forkerte fortolkninger af det skrevne — sådan som en fader belærte sin søn: ‘Giv ikke afkald på det, du kender, for at få noget, du ikke kender, og vælg ikke det fjerne frem for det nære, så det ikke går dig sådan som den ulv, der fortælles om i eventyret, at du går glip af både værdien og fortjenesten.’«
Det fortælles, at en bonde gik og pløjede, men okserne ville ikke gå den rigtige vej. Bonden sagde da til okserne: »Måtte ulvene tage jer!« sagde han, og i det samme kom en ulv derhen og bad bonden om at overlade ham de okser, han havde givet ham. Men bonden svarer: »Selv om jeg sagde sådan i vrede, så var det jo ikke sandt eller alvorligt ment.« Men ulven sagde, at han ville have det, bonden havde givet ham. Og mens de trættes om dette, kommer der en ræv hen til dem, og han forstod straks, hvad det gik ud på, og sagde: »I skal vide, at jeg kan forlige jer, men tillad mig dog først at tale lidt med jer begge under fire øjne.« Dette indvilgede de i. Da sagde ræven til husmanden: »Hvis du giver mig en høne, så skal du få lov til at beholde dine okser.« Dette går husmanden med til. Da sagde ræven til ulven: »Hør — min kære ven! — mit venskab skal stå til rådighed for dig, sådan som det sig hør og bør. Nu har jeg sørget for, at husmanden skal give dig en ost, der er så stor som et skjold, og jeg skal vise dig, hvor den er, og så mangler du ingen mad for denne gang.« Dette går ulven med til og lader bonden gå sin vej med okserne. Og ræven viste ulven hen til en brønd. Det var nat og måneskin, og månen spejlede sig nede i brøndens vand. Ræven sagde: »Se, her er osten. Nu skal jeg hente den.« Brønden var dyb og sådan indrettet, at et reb med to spande — en i hver ende — hang ned fra et spil. Ræven sprang op i den ene spand og sank ned til bunden af brønden. Ulven sagde: »Hvorfor kommer du ikke op med osten?« Ræven svarer: »Fordi den er så stor og tung. Spring du hellere i den anden spand og hjælp mig.« Dette gjorde ulven, og fordi han var den tungeste, sank hans spand hurtigt ned, så ræven kom op, og så snart han nåede op til kanten af brønden, løb han væk. Men ulven sad tilbage i brønden og havde mistet det, han havde fået lovning på, og tilmed livet, for han opgav det, han havde i hænderne, og fik hverken okserne eller osten.
Note:
- ↑ Teksten findes overleveret i Isl. papp. fol. 66.
