Ulver og Vænelil
Hopp til navigering
Hopp til søk
Folkeviser
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Ulver og Vænelil
fra
Danske Folkeviser med gamle Melodier
Musikken lagt til rette ved Thomas Laub. Teksten ved Axel Olrik
Gyldendalske Boghandels Forlag: F. Hegel & Søn
1899
- 1.
- Ulver han gilte stolt Vænelil:
- Men linden gror.
- »Vil I blive allerkær’sten min?
- Se folen fører liget over hede.
- 2.
- Jeg skal føre eder til den ø,
- som I skal leve og aldrig dø.
- 3.
- Der gror ikke andet græs end løg,
- der synger ikke andre småfugl’ end gøg.
- 4.
- Der er vældekilder, der springer af vin,
- tror på min tale, allerkær’ste min!«
- 5.
- »Hvor kommer jeg af gårde med dig
- for alle de vogtere, der holder på mig?«
- 6.
- »Stolt Vænelil, sammel dit guld i skrin
- meden jeg sadler ganger min.«
- 7.
- De red dem igennem skove,
- deres guld sken ov’r sadelbove.
- 8.
- Der de kom i grønnen lund,
- der lyster hannem Ulver at hvil’ en stund.
- 9.
- Stolt Vænelil neder på jorden sad,
- Ulver han kaste så dyb en grav.
- 10.
- »Hør I det, Ulver, hvad jeg siger jer,
- hvortil da skal den grav, I gør?
- 11.
- Til eders hund er den for lang,
- til eders hest er den for trang.«
- 12.
- »Se dig hisset, hvor den stad hun står,
- de blodig’ strømme, der fra hende går.
- 13.
- Otte jomfru’r dem har jeg gilt,
- jeg har dem alle ved livet skilt.
- 14.
- Nu skal du være den niende,
- du skal svare alle mine synder.«
- 15.
- Alt sad stolt Vænelil og tænkt’ ved sig:
- mon ikke mine runer kan hjælpe mig?
- 16.
- »Nu har I gilt mig i otte år,
- aldrig bad I mig løske jert favre hår.«
- 17.
- Han lagde hans hoved udi hendes skød,
- han sovved en søvn, den var ham ikke sød.
- 18.
- Hun tog af hans hals det rød’ guldbånd,
- dermed bandt hun Ulvers hvide hånd.
- 19.
- Så løst’ hun hest af fjeder,
- hun spændt’ den om Ulvers fødder.
- 20.
- »Du våg nu op, Ulver, og tal med mig,
- i søvne vil jeg ikke svige dig.
- 21.
- Otte jomfru’r har du der gilt,
- du har dem alle ved livet skilt.
- 22.
- Nu skal du selv være den niende,
- svare må du alle deres synder.«
- 23.
- »Hold op, stolt Vænelil, du hug ikke mig,
- ret aldrig skal jeg svige dig.«
- 24.
- »Nu skal du aldrig mere,
- dåre så jomfruer flere.«
- 25.
- Hun drog ud hans gyldte sværd,
- det var han Ulver fuld vel værd.
- 26.
- Så kvindelig hun sværdet drog,
- så mandelig hun til hannem hug.
- 27.
- »Lig du nu, Ulver, det dig rinder blod,
- end vil jeg leve Væne, en jomfru god.«
- 28.
- Hun satte sig på hans ganger rød,
- Men linden gror.
- hun red til sin moder så væn en mø.
- Se folen fører liget over hede.